Runde bakkeborde har alle dage været en tidløs klassiker, som har vundet indpas i rigtigt mange skandinaviske hjem. Nogle bruger dem som sofabord, nogle bruger dem som en smuk tilføjelse til hyggekrogen i stuen, mens andre bruger dem i køkkenet til opbevaring af smukke glas og de pæne flasker alkohol.

Og det er netop én af det runde bakkebords mange fordele; det er et multifunktionelt møbel, der kan bruges på alle tænkelige måder og i alle hjemmets rum. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og du kan eventuelt overveje at flytte det fra rum til rum, efterhånden som dit behov ændrer sig. 

Der er et utal af forskellige runde bakkeborde i forskellige materialer, med og uden hjul og med masser af spændende forskellige ekstra detaljer. Vi guider dig her til valg af materialer og ekstra gadgets – og ikke mindst til de fineste af slagsen på markedet netop nu.

Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.

Mater bakkebord – håndlavet og robust

Om Mater bakkebord

Hvert eneste af disse bakkeborde fra Mater er lavet i hånden og fremstillet af mangotræer.

Bordet er desuden ét af de fineste på markedet, da det er enormt stilrent med det smukke mangotræ og de tynde sorte stålben. Det passer fint ind i stuen som en del af en hyggekrog, men det er også super godt i køkkenet til krydderier og olier, eller i entreen til at ligge nøgler og så videre på. Træet er hårdt, men let og minder en del om bambus i tekstur og vægt.

Udvalgte specifikationer

  • Diameter: 46 cm
  • Højde: 52,5 cm
  • Udført i mangotræ, der er hårdt og let
  • Træ i sort stål
  • Tre ben – ingen hjul
  • Elegant og stilren

SackIt bakkebord – den multifunktionelle

Om SackIt bakkebord

Her er bakkebordet, der kan tilbyde dig lidt af hvert. Bakkebordet er dog særligt perfekt som et barbord. Da det har hjul, kan du bede dine gæster tage plads i stuen og herefter rulle barbordet hen til dem og lade dem vælge, hvilken drink de ønsker. Bakkebordet fungerer dog også rigtigt godt i køkkenet til alle de ekstra olier, saucer og krydderier, som du gerne vil have stående fremme, ligesom bordet også er helt perfekt som et supplement til krogen i stuen ved siden af en stor, vamset lænestol. Stellet er holdt i sorte pulverlakerede metalrør og stålplader, der gør bordet rustikt og tidløst. Bakken er holdt i smukt træ, der skaber en lækker kontrast til det lidt mere rå stel. Designet er i det hele holdt meget minimalistisk og stringent, hvilket gør, at dette bakkebord også designmæssigt vil kunne holde sig relevant og moderne for altid. Du kan vælge mellem sortbejdset ask, hvidpigmenteret eg eller akacietræ på bakken – alle med hvert deres helt unikke look.

Udvalgte specifikationer

  • Dybde: 52 cm
  • Bredde: 55 cm
  • Højde: 68 cm
  • Fås i sortbejdset ask, hvidpigmenteret egetræ eller akacietræ
  • Ben i pulverlakeret sort metalrør og stålplader
  • Kan kombineres med TrayIt bakken
  • Tidløs og kontrastfyldt

Bloomingville Sola bakkebord – romantisk drøm

Om Bloomingville Sola bakkebord

Selvom overskriften antyder, at dette bakkebord er feminint, kan det altså sagtens bruges af de maskuline også. Bakken fås i en række forskellige pastelfarver, og stellet er udført i guldfarvet stål. Bakken har desuden en høj kant, der gør det runde bord en smule grafisk – og så indrammer kanten bakken noget så fint og forhindrer i øvrigt eventuelle spildte væsker i at løbe ud på gulvet.Designet er skandinavisk minimalisme i sin reneste form, og med sine sarte farver er du sikker på, at designet bliver ved med at være pænt og tidløst.Bakken kan i øvrigt tages af, så du kan bruge den separat.

Udvalgte specifikationer

  • Dybde: 30 cm
  • Bredde: 30 cm
  • Højde: 40cm
  • Fås i flere forskellige pastelfarver
  • Stel i guldfarvet stål
  • Bæreevne: maksimalt 10 kg
  • Skandinavisk minimalisme

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

VidaXL bakkebord – Bestseller i massivt genbrugstræ

VidaXL bakkebord - Bestseller i massivt genbrugstrae

Her ser du det lille smukke bakkebord fra VidaXL i massivt genbrugstræ. Dette bakkebord er 100% håndlavet og har en diameter på kun 40 cm. Bakkebordet kommer med pulverlakerede ben, hvilket sammenmed bordpladen i massivt genbrugstræ giver bordet et flot retro udseende. 

Bordet er en bestseller model hos VidaXL

Om VidaXL bakkebord

Dette antikke VidaXL bakkebord af massivt genbrugstræ er en unik tilføjelse til din bolig. Den massive træbordplade er lavet i genbrugstræ. Metalstellet gør bordet ekstra stabilt, og her kan du sikkert stille både drinks, frugt skåle, pyntegenstande m.m. Desuden kan vintagebakkebordet også bruges som både sidebord, kaffebord, dagligstuebord samt sofabord. Som nævnt så er bordet både solidt, holdbart og smuk grundet genbrugstræet, som det er fremstillet af. Træet minder om og har karakter af flere forskellige træsorter som f.eks. sheesham, teak, palisander, mangotræ, akacietræ, genbrugstræ og hårdt træ, Hvert bakkebord er unikt fremstillet og en smule anderledet. Både slid og den tydelige struktur i træet giver hvert enkelte bakkebord sin egen historie og unikke udseende. Dette bakkebord er desuden 100% håndlavet. Hvert punkt i processen er udført med omhu – uanset om det er polering eller lakering.Vær opmærksom på, at farven i træet varierer fra produkt til produkt. Dette gør hvert bord ekstra unikt. Leder du derfor efter et smukt bakkebord med en vintagekarakter, har du her et rigtig godt bud. 

Udvalgte specifikationer

  • Farve: Flerfarvet
  • Materiale: Massiv bordplade i genbrugstræ + pulverlakerede jernben
  • Mål: 40 x 50 (diameter x H)
  • 100% håndlavet
  • Poleret og lakeret

By Wirth Tray Table – Populært bakkebord med serveringsbræt i eg

By Wirth Tray Table

Her ser du en af de mest populære bakkeborde hos Trendyliving.dk. Bakkebordet er designet af det danske designbrand By Wirth. Her er benene solidt placeret i den nordiske designtradition – og dette Tray Table er absolut ingen undtagelse. Det er nemlig produceret i naturligt egetræ.

Om By Wirth Tray Table

Leder du efter er designrigtigt bakkebord, som passer godt ind i dit hjems skandinaviske, minimalistiske eller smukke stil? Her er et rigtig godt bud på et flot bakkebord med rene linjer, som helt klart vil pryde dit hjem. By Wirth Tray Table består af en stålplade, der er pulverlakeret, med en naturlig egetræskant. Denne runde bakke sidder fast til benene med magneter, hvilket er med til at gøre, at bordets ben nemt kan klappes sammen. Bordpladen har desuden en fordybning, hvor du kan lægge forskellige boards i. På den måde kan du tilføre bakken et anderledet udtryk med forskellige boards. Serveringsbrættet kan desuden bruges til at servere dine gæster på en lækker drink eller lignende. Dette bakkebord er en lille og pladsbesparende løsning til din bolig. Selve bordets diameter er kun 44 cm. Diameteren på serveringsbrættet er 19,5 cm. Alt i alt er dette løsningen til dig, som gerne vil tilføje både funktionalitet og design til dit hjem. Tray Table bliver som standard leveret med et serveringsbræt i eg. Du kan tilkøbe den sorte stenplade og spejlplade særskilt. 

Udvalgte specifikationer

  • Design: By Wirth
  • Materiale: Eg
  • Diameter på bord: 44 cm
  • Diameter på board: 19,5 cm
  • Højde: 46 cm

Ib Laursen Brooklyn bakkebord – den rå

Ib Laursen Brooklyn bakkebord den rå

Om Ib Laursen Brooklyn bakkebord

Leder du efter et rustikt rundt bakkebord, er denne sag fra Ib Laursen et rigtigt godt bud. Designet er helt i tråd med de traditionelle skandinaviske designtraditioner, og de minimalistiske linjer er bevaret. Det metalliske materiale gør imidlertid dette bakkebord helt anderledes end de øvrige bakkeborde på markedet.Det står således rigtigt råt og rustikt i stuen, og materialet gør det ekstremt nemt at holde og rengøre. Materialet gør desuden dette bakkebord er velegnet til udendørs brug, for eksempel ved siden af grillen eller som en del af en hyggekrog i haven. Bakken kan desuden tages af og bruges for sig selv.

Udvalgte specifikationer

  • Diameter: 75 cm
  • Højde: 57,5 cm
  • Udført i metal
  • Aftagelig bakke
  • Kan bruges både ude og inde
  • Stålben uden hjul
  • Rustikt og råt

Brdr. Krüger bakkebord – det originale

Brdr. Krüger bakkebord det originale

Om Brdr. Krüger bakkebord

Hans Bølling står bag dette smukke runde bakkebord, som blev designet helt tilbage i 1963, og som har bevaret sin relevans igennem årtier. Bordet er i dag kendt som det originale bakkebord – det vil sige bordet, som startede en bølge af bakkeborde.Dette runde bakkebord har vendbare bakker, og siderne har forskellige farver. Du kan således lege med udtrykket på bakkebordet og skifte lidt frem og tilbage, når du trænger til lidt nyt. Bakkerne fås i en række forskellige træsorter samt i 7 forskellige farvekombinationer med enten laminat eller finér på udvalgte træsorter. Desuden kan stellet klappes sammen, så det er nemt at stille til siden, hvis du ikke skal bruge det i en periode. Og så er der hjul på stellet, som gør det nemt at flytte rundt på.

Udvalgte specifikationer

  • Diameter: 60 cm
  • Højde: 52 cm
  • Flere forskellige træsorter
  • Vendbare bakker
  • 7 forskellige farvekombinationer
  • Sammenklappelig
  • Top og bund kan bytte plads
  • Det originale bakkebord
  • Hjul på stellet

Hvilket rundt bakkebord skal du vælge?

Et rundt bakkebord er en fantastisk tilføjelse til ethvert hjem, uanset hvilken model eller materiale du måtte ende med at vælge. Før du går ud og køber et rundt bakkebord, kan det dog være en fordel at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan du vil bruge bordet og til hvad. Vil du gerne bruge et rundt bakkebord til opbevaring af mad, olier og alkohol, er det en fordel at vælge et bakkebord, der er overfladebehandlet på en måde, som gør det nemt at rengøre – på den måde undgår du mærker og rander efter flasker. Vil du gerne bruge det i hyggekrogen i stuen eller som sofabord, bør du starte med at se på, hvad det runde bakkebord skal stå ved siden af. Det er fint at holde en vis linje i forhold til valg af materialer og farver. Det betyder ikke, at du skal vælge samme materialer og farver i hele stuen, men det er rart for øjet, at de forskellige materialer og farver er pæne sammen. Har du små børn, bør du også overveje materialerne en smule, så du er sikker på, at bordet kan stå imod små fedtede fingre. Hvis du gerne vil have et rundt bakkebord med hjul (også kaldet rullebord), bør du desuden tjekke, om hjulene kan låse, så dit barn ikke falder i forsøget på at rejse sig op af bordet.

Hvilket materiale skal du vælge dit bakkebord i?

Som nævnt ovenfor afhænger materialevalget lidt af, hvordan og hvor du vil bruge et rundt bakkebord i dit hjem. Det afhænger imidlertid også i høj grad af din stil og din smag – og om du vil have et rundt bakkebord, der kan holde livet ud, eller om du mere er interesseret i bakkebordet som et møbel, der skal være i dit hjem i en rum tid.Et rundt bakkebord i træ er altid en god investering, da det er en tidløs klassiker, og fordi de fleste træsorter passer ind i de fleste hjem. Særligt et rundt bakkebord i bøg eller et rundt bakkebord i eg er klassikere, da det fine lyse træ vedbliver at være moderne. Et rundt bakkebord i teak er derimod til den lidt mere moderne side, men det er dog stadig et tidløst stykke møbel. Nogle af de runde bakkeborde i træ er dog også en smule mere sarte over for pletter og sollys.Vælger du derimod et rundt metal bakkebord er du helt sikker på, at det ikke påvirkes af hverken sollys, børnefingre eller madpletter. Det er til gengæld ikke helt så klassisk og vil ofte også være lidt tungere rent visuelt.

Bakkebord rundt hvidt, bakkebord rundt sort – eller en helt tredje farve?

Du kan finde runde bakkeborde i mange forskellige farver, og igen afhænger det helt og holdent af din stil, hvad du foretrækker. Vælger du et rundt bakkebord i hvid eller sort, får du et meget minimalistisk style, som passer ind alle steder i hjemmet, og som ikke gør et stort væsen af sig. Men vælger du et rundt bakkebord i en smuk farve, vil du få meget mere end et praktisk bord – det bliver et lille stykke kunst, som kan give noget kant til stuen, køkkenet eller entréen. Valget afhænger således igen af, hvad du gerne vil bruge bakkebordet til.

Se også denne lignende artikel på vores side: Bakkebord på hjul

Se vores artikel om: Bakkebord

Se også Ni dugfriske møbelnyheder

Se vores artikel om: Konsolborde

Læs også vores artikel om: Glas Sofa Borde

Se vores artikel om: Træ Sofaborde 

Se også: Armlænsbakke: flotte og praktiske armlænsbakker til din sofa

FAQ

🧐 Hvor højt skal et bakkebord være?

Højden på et bakkebord ligger generelt et sted mellem 30 – 60 centimeter. Det skyldes, at bakkeborde er enormt praktiske at bruge enten som sofabord eller i hvert fald i nærheden af sofaen til at opbevare ting på. Derfor bør deres højde være nogenlunde ens med din sofas.

🤔 Hvor mange kilo kan et bakkebord holde til?

Hvor mange kilo, et bakkebord kan holde til, afhænger af hvilken model, der er tale om. Det er nemlig materialerne og designet, som er med til at afgøre, hvor meget det kan holde til. Det varierer derfor fra bord til bord. Dog kan de generelt holde til et par kilo.

🤓 Hvilket materiale er bedst til bakkeborde?

Det materiale, som egner sig allerbedst til bakkeborde, afhænger af dine ønsker. Generelt er bakkeborde i metal lidt mere alsidige i brug, da de er bedre til at modstå fugt end bakkeborde af træ. Dog er forskellen så lille, at det er bedre at tænke på dine personlige præferencer.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Skriv en kommentar