Opbevaring i hjemmet behøver heldigvis ikke at være hverken kedelig eller anonym. I dag findes et overvældende udvalg af lækre løsninger, som kan gøre din bolig endnu mere indbydende, mens organiseringen af dine ting samtidig er på plads. 

I denne artikel har vi udvalgt seks ganske forskellige knagerækker i træ, som passer ind i forskellige hjem og forskellige rum. For eksempel kan det være praktisk at have en knagerække både i entreen, men også i soveværelset eller på hjemmekontoret. Og da indretningen typisk varierer mellem disse værelser, er det også naturligt at vælge forskellige knagerækker hertil. Her har vi samlet knagerækker udformet i træ og metal, knagerækker i mørkt træ samt knagerækker i lyst træ. Læs med og bliv inspireret. 

To bud på en knagerække i træ og metal

Særligt inden for de sidste par år har der været en stigende interesse for at kombinere forskellige naturlige materialer med hinanden. Det skaber nemlig en anderledes dynamik i et rums udtryk og kan desuden være en fordel i forhold til et møbels levetid. Her er to forskellige knagerækker i træ og metal.

Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.

Reces – Håndsnedkereret knagerække i massivt europæisk egetræ

Reces knagerække

Hvis du elsker det simple, nordiske design, som ofte inddrager naturmaterialer på den fineste måde, så bør du taget et kig på denne knagerække. På Roonrahn.com bliver den blandt andet rost for dens lækre materiale. Den er lavet af massivt europæisk egetræ, hvormed du altså er sikker på at få et produkt af en super kvalitet.

Det simple design på knagerækken må endelig ikke snyde dig til at tro, at den ikke er praktisk. Du kan nemlig sagtens ophænge jakker og tørklæder på selve knagerne, men de gemmer altså også på en lille hemmelighed. 

Bag på knagerne er der nemlig lavet et lille indhak, hvormed du altså også kan hænge bøjler på knagerækken, hvilket er enormt praktisk, hvis du har en jakke, som ikke må blive krøllet. Knagerækken er dermed ikke kun smuk, men også enormt smart i brug.

Detaljer om denne knagerække i træ:

  • Er lavet af massivt europæisk egetræ
  • Flot nordisk og tidløst design
  • Skjult snit til ophæng af bøjler
  • Er overfladebehandlet med transparent lak og mørkbejdset
  • Måler B 78 cm x H 18 cm x D 5 cm

Neon Living entre sæt med knagerække – sæt dig eget præg

Neon Living entre

Neon Living er en dansk designvirksomhed, som særligt har fokus på at skabe innovative og anderledes farvestrålende indretningselementer i akryl. Akryl er et ikke-giftigt materiale med høj massefylde (i forhold til andre typer plastik), som desuden tillader stor grad af lysgennemstrømning. 

I dette flotte entresæt fra Neon Living får du en atypisk og spændende lang knagerække træ, som er udført i valnøddetræ. Her er påsat individuelle knager i gennemsigtig akryl, som giver dig god mulighed for at opbevare alt dit overtøj med mere. Det mørke valnøddetræ står i flot kontrast til de næsten lysende knager i akryl. Med til knagerækken følger også en fin hattehylde, som ligeledes er udført i valnød. 

Dette entre sæt giver dig rig mulighed for at sætte dit eget præg på opbevaringen. For eksempel kan du selv vælge med hvilken afstand, du vil placere de to elementer. Du kan sågar også dele dem op, så du har hattehylden i entreen og knagerækken i soveværelset. Kun fantasien sætter grænser. Længden på knagerækken og hattehylden er 70 cm. 

Detaljer om denne knagerække i træ: 

  • Unikt entre sæt med to dele 
  • Knagerække og hattehylde udført i valnød og akryl 
  • Mange brugsmuligheder 
  • Måler 70 cm i længden

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

Hübsch knagerække i egetræ – naturlig, enkel og helt din egen

Hübsch knagerække i egetræ

Danske Hübsch er på ganske kort tid blev et kendt og afholdt mærke blandt mange danskere. Særligt hyldes de for deres pragmatiske tilgang til det enkle og naturlige skandinaviske design, hvor der særligt er fokus på kvalitet og de simple, lækre detaljer. 

Denne knagerække er et herligt eksempel på, hvordan et skønt naturmateriale som træ for alvor kan komme til sin ret. Knagerækken er udført i egetræ og har et helt enkelt design med en firkantet flade, hvor 10 matchende knager i egetræ er fæstnet.  

Der er her tale om en ganske lang knagerække i træ, som måler hele 140 cm (10 cm i højden). Den vil derfor være ideel at indrette med i den store entré eller det rumlige soveværelse. Den vil særligt passe godt ind i en moderne indretning med andre elementer af dansk design. Det lyse egetræ og de enkle design giver dig rig mulighed for at sætte dit helt eget præg på rummet, og denne knagerække er ideel til dig, som ønsker en diskret opbevaringsløsning, som ikke dominerer for meget. 

Detaljer om denne knagerække i træ: 

  • Smuk og enkelt design 
  • Udført i lyst egetræ 
  • Lang og perfekt til større entreer 
  • Måler 140 cm x 10 cm 

RGE Jazz knagerække – når opbevaring bliver funktionelt design

RGE Jazz knagerække

Hvis du er på udkig efter noget helt unikt, som adskiller sig fra andre almindelige og mere kedelige knagerækker, så kan det være, at netop Jazz fra RGE er lige noget for dig. RGE er et ungt møbelfirma med base i Sverige, og deres vision er at skabe skandinaviske og moderne møbler, hvor funktion forenes med form. Og med denne unikke knagerække i træ design får du et møbel, som i høj grad skiller sig ud fra mængden. 

Jazz knagerækken er udformet i finér af naturtræ med tre smalle knager i metal. Den elegante fordel findes i knagerækkens ene side, hvor der er indsat en metalstang, som du elegant ville kunne hænge en eller flere bøjler på. Oven på knagerækken er en diskret hylde, hvor du for eksempel kan opbevare nøgler, smykker eller andre småting. Med denne knagerække får du således en anderledes og varieret opbevaringsløsning, som giver flere forskellige muligheder for udfoldelse. 

Denne knagerække vil passer optimalt ind i entreen eller værelset, hvor der er fokus på lækker skandinavisk indretning med moderne og gennemtænkte detaljer. Knagerækken måler 10 cm x 80 cm x 14 cm. 

Detaljer om denne knagerække i træ: 

  • Funktionel og moderne knagerække 
  • Udformet i naturtræ og metal 
  • Praktisk lille metalstang til bøjler 
  • Lille hylde til småting 
  • Måler 10 cm x 80 cm x 14 cm

To bud på en knagerække mørkt træ

Der er en særlig karakter over mørke møbler, som giver en anderledes atmosfære til et rum. Særligt vil en knagerække i mørkt træ skille sig ud på de ofte lyse vægge, vi finder i danske hjem. Her er to forskellige knagerækker i mørkt træ.  

Flip knagerække – det smarte og moderne valg

Flip Knagerække

Flip knagerækken er det ideelle valg til dig, som godt kan lide et stilrent og moderne udtryk i dit hjem. Den fine knagerække er nemlig udformet i et smart design, hvor selve knagerne er skjult, når de ikke anvendes og kan trækkes frem, når du ønsker at hænge noget på dem. 

Knagerækken er fremstillet i antracitgrå asketræ og de fem metalknager er matte og sølvfarvede. Denne kombination giver et anderledes og spændende udseende på knagerækken, der får et let støvet og elegant look. Den vil være ideel til både entre, soveværelse eller andre værelser, hvor du har behov for stilfuld og diskret opbevaring. 

Flip måler 50,7 cm x 6,6 cm x 3,2 cm og tåler en maksimal belastning på 2,3 kg per knage. Flip knagerækken findes også i en mindre variant på 30,61 cm x 6,6 cm x 3,2 cm og med blot tre knager, hvilket kunne være relevant for dig med en ganske lille entré eller mindre opbevaringsbehov. 

Detaljer om denne knagerække i træ: 

  • Et smart og moderne valg 
  • Udført i antracitgrå asketræ 
  • Fem knager 
  • Maks belastning på 2,3 kg per knage
  • Måler 50,7 cm x 6,6 cm x 3,2 cm 

Angelo knagerække – det minimalistiske valg

Angelo knagerække

Leder du efter en simpel knagerække, som ikke har for mange dikkedarer og detaljer, men samtidig masser af karakter? Så kan det være, at du skal overveje Angelo. Denne knagerække er ganske diskret i sin udformning, men vil kunne sætte masser af kant på en entré med lyse vægge. 

Her er tale om en knagerække i sort træ, som har seks små matchende knager. Træsorten under den sorte lak er bøg, som er en middelhård træsort, der er kendt for sin lange levetid. Knagerækken vejer blot et enkelt kilo og kan til gengæld klare en belastning på hele 10 kg. 

Angelo er en ganske lang knagerække i træ og måler hele 80 cm i længden (6 cm i højden). Den vil derfor passer godt ind i den mellemstore eller større entré. Derudover vil den være nem at passe ind i de fleste indretningsstile, men vil særligt være attraktiv i en minimalistisk stil, og vil gå godt i spænd med andre enkle men markante møbler og indslag.  

Detaljer om denne knagerække i træ: 

  • Enkel og minimalistisk 
  • Udført i sortmalet bøgetræ 
  • Seks diskrete knager 
  • Måler 80 cm x 6 cm

To bud på en lys knagerække i træ

Ønsker du en knagerække i lyst træ, som måske komplementerer din entre snarere end at skille sig ud, så har vi her udvalgt to modeller, som kunne være lige noget for dig.

NovaSolo Halifax knagerække – romantisk fransk landstil

NovaSolo Halifax knagerække

NovaSolo er et indonesisk møbelfirma, som blev stiftet tilbage i 1996 i byen Solo i Indonesien. Siden dengang har de haft fokus på at skabe møbler af høj kvalitet, som er lige dele klassiske og praktiske i deres design. Desuden vægter de deres sociale ansvarlighed højt. Og så er de kendt for deres hvide møbler. 

Denne smukke knagerække fra NovaSolo leder – trods sine indonesiske rødder – tankerne tilbage til idyllisk fransk landstil. Det hvidmalede mahognitræ og de snorlige knager er svære at stå for og vil klæde mange forskellige typer af entreer. Over de seks knager er en diskret hylde, hvor der akkurat er plads til at lægge nøgler, smykker eller for eksempel sætte pynteting såsom en lille plante eller en billedramme. 

Halifax er en solid knagerække, som man straks bemærker, er udført i gode materialer og er af høj kvalitet. Den vil være nem at indrette med i mange hjem, men vil særligt passe ind i den naturlige, romantiske stil. Knagen måler 20 cm x 100 cm x 10 cm og passer således godt ind i den mellemstore og store entré. 

Detaljer om denne knagerække i træ: 

  • Leder tankerne hen på fransk landstil 
  • Udført i hvidmalet mahogni 
  • Seks elegante knager i sort metal 
  • Måler 20 cm x 100 cm x 10 cm

Moodboard – Praktisk og elegant knagerække som kan rumme masser af overtøj

Moodboard knagerække

Er du vild med nytænkende og kreative designs, så er denne knagerække lige noget for dig. På Roonrahn.com roser de knagerækken for at være praktisk, da den kan rumme masser af overtøj, hvilket er ganske sandt – men den er meget mere end praktisk. 

Denne Moodboard knagerække bringer nemlig et frisk pust af innovativt og elegant design ind i dit hjem, samtidig med at det også er enormt hyggelig at kigge på. 

Du kan selv rykke rundt på knagerne på brætter, hvilket ikke kun er praktisk, men også en sjov feature ved en ellers ret almindelig genstand i hjemmet. Knagerne er nemlig udstyret med magneter, sådan at de sidder fast på brættet.

Dertil kan du også hænge nogle af knagerne i dine nøgler, da nogle af dem er udstyret med nøgleringe. På den måde kan du også hænge dine nøgler på knagerækken, sådan at du altid ved, hvor de er.

Detaljer om denne knagerække i træ:

  • Udstyret med magnetiske pinde, som du kan rykke rundt
  • Innovativt og praktisk design
  • Behandlet med usynlig olie og beklædt med plexiglas
  • Lavet i massivt europæisk egetræ
  • Måler L 90 cm x H 26 cm

Se også artiklerne: Væghylder til hjemmet

Måske kunne du også være interesseret i at læse Velkommen hjem

Læs også: Stumtjener – 10 af de bedste stumtjenere til væg og gulvSe også denne lignende artikel på vores side: Knagerække til døren

FAQ

🧐 Hvordan hænger jeg en knagerække på en dør?

Den smarteste måde at hænge en knagerække på en dør er med en hæng over døren knagerække. Den type kommer med hægter, der går over døren og på den måde holder dine jakker oppe. Du kan også bore en knagerække fast i døren ligesom du ville gøre i en væg.

🤔 Skader en hæng over døren knagerække døren?

En hæng over døren knagerække skader som udgangspunkt ikke døren, men det er selvfølgelig umuligt at snakke på vegne af alle knagerækkerne. Hvis du køber fra et fornuftigt mærke, og du lige mærker efter på hægterne, bør du dog ret hurtigt kunne vurdere, om den vil skade døren eller ej.

🤩 Hvordan bruger jeg en over døren knagerække?

En over døren knagerække er utroligt nem at bruge, og det er en smart måde at få plads til en knagerække på – særligt hvis du bor til leje, og gerne vil undgå at lave huller i væggene. Knagerækken kommer nemlig med hægter, der bruges til at hænge knagerække op.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Skriv en kommentar