Når du skal indrette din stue, er det vigtigste uden tvivl at finde en god sofa, der passer perfekt ind i stuen. Sofaen er for mange familier samlingspunktet og det sted, man opholder sig sammen efter en lang dag på arbejde og i skole. 

Det er altid vigtigt at finde den perfekte sofa, der både passer ind i stuen i størrelsen, men som også formår at passe ind i stilen i din bolig. Her er en modulsofa et rigtig smart valg, da du kan få den i netop den størrelse, du har brug for, og fordi du selv kan vælge moduler, der passer i størrelsen.

Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.

ILVA Bassi – Minimalistisk loungesofa til indendørs og udendørs brug

ILVA Bassi

Bassi er en populær sofa hos ILVA, som er velegnet til både indendørs og udendørs brug. Den anerkendte loungesofa har et enkelt og rent design. Sofaen står skarpt i al sin enkelthed, og det minimalistiske design er ikke til at komme uden om i den moderne indretning.   

Farven er mørkegrå, som er en nærmest uundværlig klassiker i den skandinaviske boligindretning. Placer sofaen i stuen, loungen eller på terrassen, og den vil med garanti falde smukt i ét med resten af indretningen. 

Grå er et sikkert farvevalg til din sofa, fordi det er med til at skabe balance i indretningen. Farven harmonerer nemlig godt med både stærke og mere rolige farvenuancer. 

Loungesofaen kan sammensættes på forskellig vis med moduler fra samme loungesofa-serie. Tilføj eller fjern puf, midtermoduler og hjørnemoduler efter eget ønske, og skab den størrelse og form, du foretrækker. 

Bassi sofaens betræk er i Olefin. Det er et populært stofmateriale til loungemøbler og ikke uden grund. Olefin er modstandsdygtigt over slid, pletter og sollys. Det er et farvefast og komfortabelt materiale. 

Stellet i aluminium er med til at sikre et stærkt og holdbart møbel. Quick Dry-skum forlænger også holdbarheden og gør Bassi sofaen modstandsdygtig over for vand.

Hvis du ikke ønsker selv at sammensætte Bassi loungesofaen fra ILVA, kan du også finde den i hel version hos den danske møbelforhandler. Her fås den som 2 personers sofa, 3 personers sofa og hjørnesofa i forskellige størrelser. Enkeltmodulerne, du kan vælge imellem, er puf, midtermodul og hjørnemodul. 

Bassi loungesofaens form og størrelse gør den velegnet at placere op ad en væg i hjemmet eller haven, men den kan også sagtens stå som en skulpturel enhed med luft omkring sig. Modellen er 68 centimeter høj, og siddehøjden er 42,5 centimeter. 

XL Møbler Lissabon – Komfortabel mulighed i vendbart design

XL Mobler Lissabon

Drømmer du om en komfortabel mulighed for hele familien? Så bør du tage et kig på Lissabon modulsofaen fra XL Møbler. Sofaens bløde former indbygger øjeblikkeligt til afslappende stunder. Den er specielt udviklet med fokus på komfort og støtte. 

Modellen kan sammensættes på mange måder, så den kan passes ind i det ønskede rum. Vælg selv din foretrukne form og størrelse. Du kan finde yderligere oplysninger og muligheder her

Sofaen kan nemt spejlvendes, og det gør den let at integrere i hjemmets indretning. Det vendbare design gør sammen med modulopdelingen sofaen meget fleksibel. Den er en god løsning for dig, der ofte rykker rundt i indretningen eller planlægger at flytte til en ny bolig i fremtiden. 

En anden fordel ved Lissabon sofaen er, at der er mange valgmuligheder, når det kommer til materiale og farve. Det gør det muligt at personliggøre dit valg af sofa yderligere. På den måde øges chancen for, at du aldrig vil skifte den ud. 

Sofaen fås i både PU læder og stof, alt efter hvad du foretrækker. Materialerne er slidstærke og holdbare, så du kan være sikker på at have sofaen i mange år fremadrettet. Vælg også farve efter eget ønske, uanset om du er til en neutral og enkel nuance eller en stærkere farve. 

Lissabon sofaen har en gennemsnitlig sædehøjde på 45 centimeter, og en normal sædedybde på 52 centimeter. Begge mål resulterer i en sofa, der er rar at sidde i for langt de fleste. Benene er fine og diskrete med en højde på 7 centimeter. 

Hvis Lissabonsofaens design tiltaler dig, er du måske også interesseret i andre produkter fra samme serie. Lissabon-serien fra XL Møbler indeholder lænestol, 2 personers sofa, 3 personers sofa, hjørnesofa og den store U-sofa. Det er muligt at tilkøbe ekstra sædemodul, hvis det ønskes. 

Ucreate hjørnesofa – design din egen hjørnesofa i flot isblå farve

Modulsofa

Ucreate har et stort udvalg af forskellige modulsofaer, og denne flotte isblå hjørnesofa er et klart hit for mange, der gerne vil gøre et stort indtryk med deres sofa. Den isblå farve vil passe godt ind, hvis du ellers har holdt det meste af stuen i mere neutrale nuancer. Her kan den isblå farve gå ind og give lidt ekstra kant i rummet. 

Stoffet er i dessin, hvilket er et godt og stærk valg, der kommer til at kunne holde i mange år frem. Samtidig er der koldskum i selve hynderne, hvilket giver dem en fasthed, der kan være med til at giv dig god støtte, når du sidder i sofaen. 

Som med den anden modulsofa fra Ucreate har du her en lang række forskellige valgmuligheder at vælge imellem. Du kan vælge med sædebredde og -dybde, og du kan også vælge forskellige typer armlæn og ben til din sofa. Det giver dig en stor valgfrihed, når du skal skabe den sofa, der passer perfekt ind i din stue. 

Med denne modulsofa kan du blandt andet også nemt skabe en stor og rummelig sofa, der passer til hele familien. Du kan eksempelvis vælge at få to hjørner i sofaen, så du har tre længer, hvor der ikke kun er plads til flere personer, men så I også sidder i en god form til at kunne have nogle gode, hyggelige samtaler og stunder sammen. 

this is ere

 

Derfor skal du vælge en modulsofa

Det er altid en god idé at vælge en modulsofa, da den giver dig flere muligheder for at skræddersy din egen sofa, end hvis du skal vælge en af de færdige sofaer, der findes på markedet. 

Det smarte her er, at du skal kigge efter selve formen på hynderne og stoffet, som sofaen laves i, samt designet af ben og armlæn, og så beslutte dig for, hvor stor sofaen skal være. Med almindelige færdiglavede sofaer, skal du vælge en af de modeller, der passer i størrelsen til dit hjem, og det er ikke altid den sofa, hvis udseende du synes bedst om. 

Så med modulsofaer kan du få det, som du vil have det, og det er et stort plus for mange, der skal have en ny sofa. Du kan blandt andet også få en chaiselong som en del af sofaen, hvilket både giver mulighed for at kunne strække benene ud, når du sidder i sofaen, men som også kan agere som ekstra siddeplads, når I har gæster. 

Hvornår er en hjørnesofa et godt valg? 

Det er ikke alle mennesker, der kan se idéen med hjørnesofaer, men faktisk kan de have mange smarte anvendelsesmuligheder, som du måske ikke havde tænkt over endnu. Blandt andet skaber hjørnesofaen en bedre mulighed for at familien kan bruge tid sammen, hvor det ikke kun handler om at se fjernsyn. Med en hjørnesofa – særligt en med to hjørner – skal I kigge mere på hinanden, da I sidder vendt ind mod hinanden på en god måde. Hjørnesofaen er altså perfekt, hvis I skal lave noget sammen som familie, eksempelvis spille et brætspil sammen eller sidde og spise noget slik, der står på sofabordet i midten. Derudover kan hjørnesofaen også være praktisk, hvis du har en åben stue, hvor både spise- og dagligstue er i samme rum. Her kan det være rart at skabe en adskillelse mellem de to rum, så det bliver mere klart, at du har indrettet to forskellige stuer i samme rum. Her kan hjørnesofaen stilles sådan, at den ene bagside af sofaen vender ud mod den del af rummet, hvor spisestuen er. Din sofa viser altså på en måde spisebordet ryggen, og det skaber en mere dynamisk stue, hvor daglig- og spisestue klart er adskilt fra hinanden. 

Skal du vælge en stofsofa eller en sofa i læder? 

Det er altid det store spørgsmål, hvilken type sofa du skal vælge. Men her er det i første omgang mest op til din egen smag, og hvad du bedst kan lide både at sidde i og kigge på. Der er ikke nogen tvivl om, at lædersofaen har været på markedet længe, og at den for mange altid vil være en sikker vinder. Den er nem at holde ren og ved lige, og når du vælger en sofa med læder af god kvalitet, kommer det til at kunne holde til rigtig mange års brug. Den er også nem at tørre over med en klud, hvis du spilder i den, og det gør den også til en meget praktisk sofa at have. Nogen vil sige, at den kan være klistret at sidde på om sommeren med bare ben, men det er som regel et tegn på, at læderet ikke er i så god kvalitet, og samtidig kan temperaturen indenfor jo justeres, så der altid er en behagelig temperatur.Stofsofaen er manges favorit, da den har et mere mattet udseende end den skinnende lædersofa. Du kan også få stofsofaer i mange forskellige farver stof, hvilket gør den til et godt valg, når du gerne vil have en sofa i en farve, der ikke er helt traditionel. Dog er det vigtigt at huske på, at man godt kan blive trætte af meget stærke farver, og derfor er det en god idé at vælge en sofa i en farve, der ikke er alt for voldsom, så du også kan beholde sofaen i mange år. Hvis du gerne vil sætte ekstra farve på stuen, kan en løsning i stedet være at købe nogle flotte sofapuder i nogle flotte farver. Så uanset hvad du er til, når det kommer til udseendet af din sofa, så har du med modulsofaer større chance for at kunne finde en sofa, hvor du både elsker dens udseende, og hvor du rent faktisk kan få den i præcis den størrelse og design, du ønsker, da du selv kan vælge de forskellige moduler, som sofaen skal laves i. Vi håber, at denne artikel har givet noget inspiration til din næste modulsofa.  

FAQ

🧐 Er modulsofaer gode?

Det er forskelligt fra sofa til sofa, men rigtig mange modulsofaer fungerer godt, når du skal indrette din stue på en unik og personlig måde. Det er også en af grundene til, at mange vælger at investere i smarte modulsofaer frem for almindelige sofaer.

🤔 Hvorfor er modulsofaer dyre?

Modulsofaer kan være dyre, hvis de er af rigtigt god kvalitet eller er lavet af et meget efterspurgt mærke. Modulsofaer kan også være dyrere end normale sofaer, fordi de netop er lavede af forskellige moduler, så du kan bygge din egen sofa og flyttes rundt efter behov.

💰 Hvad er den bedste sofa til pengene?

Der findes mange forskellige sofaer på markedet i alle prisklasser. En af de mest populære former for sofaer er modulsofaen. Modulsofaen kan rykkes rundt med, lige som du ønsker og kan derfor også ændre udseende og design efter behov. Det giver mange muligheder.

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

Ucreate hjørnesofa – Flot modulsofa i læder med mange muligheder

Modulsofa

Denne flotte hjørnesofa fra Ucreate sælges også i forskellige moduler, så du helt selv kan designe din egen hjørnesofa. Denne model er lavet i en flot minimalistisk stil, og på alle slidflader finder du semianilinlæder, der kan sørge for at holdbarheden er i top med denne hjørnesofa. 

Som med de andre modulsofaer fra Ucreate, har du mange forskellige valg at træffe, når du selv skal designe din sofa. Du skal blandt andet vælge, hvilken form for sæder du vil have i sofaen, samt ryghynder og naturligvis armlæn og ben til din sofa. Der er mange valgmuligheder, så du kan skabe den sofa, der passer bedst til dig og din familie. 

Sofaen kommer dog i flot sort læder, så her får du en modulsofa, der kan holde i mange år og som ikke kommer til at gå af mode. Det er meget behageligt at sidde i en lædersofa, og denne er ikke en undtagelse. 

Den er behagelig at sidde og ligge i, og du kan skabe din egen model med blandt andet to hjørner, så du får masser af plads til alle de mennesker, du holder af, og så I nemt kan sidde og spille spil eller snakke sammen. 

Så hvis du er på udkig efter en sofa, der gør det nemmere for familien at være sammen og skabe gode minder sammen, er denne hjørnesofa perfekt. Den lægger ikke op til at I skal sidde og se fjernsyn, men i stedet at I skal samles, kigge på hinanden og virkelig hygge jer. 

House Doctor modulsofa – minimalistisk sofa i høj kvalitet til det moderne hjem 

Modulsofa

House Doctor er kendt for at lave nogle af de flotteste møbler og boliggenstande til hjemmet på markedet. De har godt styr på at lave meget kreative og stilrene møbler, og det er absolut heller ikke nogen undtagelse, når det kommer til denne flotte lysegrå modulsofa. 

Den lysegrå farve vil altid være en klassiker, når det kommer til sofaer, og du har mulighed for at kunne sætte lidt ekstra gang i stuen ved at tilføje nogle farvede pyntepuder til sofaen. Den kommer allerede med medfølgende puder i samme farve og stof som resten af sofaen, så du kan sidde blødt og dejligt. 

Den er lavet med en ramme i metal og beklædt med flotte, høje sæder i lysegråt stof med skum i af høj kvalitet. Sofaen har sorte minimalistiske ben, og du får ikke noget overflødigt med denne modulsofa fra House Doctor. 

Du har mulighed for selv at bestemme, hvordan du vil arrangere de forskellige moduler, da sofaen sælges enkeltvis i moduler. Hvis du ønsker et hjørne på sofaen, kan du blot anrette sofaen sådan. Der er rigtig mange muligheder med denne modulsofa fra House Doctor. 

Hvis du er på udkig efter en modulsofa i høj kvalitet, så er denne fra House Doctor et rigtig godt bud, da du kan designe selv din sofa med alle de elementer, du finder herfra.

Ucreate modulsofa – Flot lædersofa, du selv kan forme som du vil

Modulsofa

Lædersofaen vil altid være et populært valg for mange, og det er der ikke noget at sige til. Denne smarte modulsofa fra Ucreate giver dig mange forskellige valgmuligheder med modulerne, og det betyder, at du kan skabe din helt egen sofa, der vil passe godt ind i dit hjem. 

Du har mulighed for at vælge mellem forskellige sædebredder med denne modulsofa, og der findes mange forskellige slags ben, armlæn og sædevarianter med denne smarte modulsofa. 

Hvis du har meget specifikke krav til din drømmesofa, så er denne et godt valg, da du får så mange valgmuligheder selv. Det gør det muligt at lave den flotteste sofa, uanset om du har en stor eller lille familie, og om du ønsker at have plads til mange eller få gæster i stuen. 

Sofaen er lavet i et klassisk design, og der har været stort fokus på at skabe en sofa i høj kvalitet, der også er behagelig at sidde i. Læderet er semianilinlæder, hvilket vil sige, at det har fået en let overfladebehandling og dermed kommer til at holde bedre og stå bedre imod, selvom du bruger den meget. 

Horizon Loungehjørnemodulsofa – minimalistisk modulsofa med stort potentiale

Modulsofa

Horizon har lavet denne modulsofa, der er holdt i et meget minimalistisk design og en flot, mørkegrå farve. Sofaen er noget helt særligt, da der ikke er spildt design på overflødige dikkedarer, men i stedet er holdt fokus på det vigtigste: et flot og simpelt stel med tilhørende flotte puder. 

Selve stellet til denne modulsofa er lavet af sort aluminium, og der er spændt polyesterstroppe over stellet, så puderne kan støttes på bedste vis. Selve sofapuderne er fremstillet af olefin og er mørkegrå. Olefin er godt mod vand, hvilket gør sofaen meget anvendelig, hvis du har børn, der af og til kommer til at spilde. 

Du kan få en række forskellige moduler til denne smarte sofa fra Horizon, hvilket betyder, at du selv kan sammensætte den perfekte sofa, der kan passe ind i din stue. Et af modulerne er blandt andet et loungemodul, så du kan give din modulsofa en ekstra længde til at hvile dine ben på, eller kan vælge at bruge den som ekstra siddeplads. 

Det smarte ved denne modulsofa fra Horizon er, at du selv kan bestemme, hvordan den skal formes, så den kan passe ind i dit hjem og til det antal personer, du gerne vil kunne have siddende. 

XL Møbler Victor – Funktionelt design til en god pris

XL Mobler Victor

Victor modulsofaen fra XL Møbler udmærker sig ved sit funktionelle design til en god pris. Her har du en stilfuld og rummelig sofa med plads til familien.

Victor sofaen giver anledning til mange gode afslapningstimer i det bløde. Den er postret med koldskum, som gør siddeoplevelsen behagelig. Koldskums kendetegn er komfort, elasticitet og en lang levetid. Nozag-fjedre bidrager med god stabilitet.   

Sofaen kan sammensættes af moduler efter eget ønske. Du kan vælge enten at mindske eller udbygge sofaens størrelse ved at fjerne eller tilføje puf, midtermodul eller hjørnemoduler. På den måde kan du få møblet til at passe til husstandens størrelse. 

Modulsofaens betræk er et slidstærkt Inari 95-stof. Tekstilet har en mørk grå farve, som har flere fordele. Farven er både tidløst og moderne, og eventuelt snavs og pletter er ikke synlige på samme måde som ved en lysere variant. Derfor er sofaen også et godt valg til husstande med børn. 

Sofaens grå farve er også nem at integrere i indretningen, da den kan kombineres med alle farver og stadig fremstå stilfuld. Her er rig mulighed for at sætte dit personlige præg på sofaen i form af puder og plaider efter eget farveønske.  

Modellen fra XL Møbler har monteret holdbare ben i massivt lyst træ, som giver flot modspil til den mørkegrå nuance. Træ er et populært materiale i den moderne boligindretning, hvor naturmaterialer ofte ses integreret. Materialet bidrager med varme og stoflighed. 

Sædehøjden er vigtig for en behagelig sofa, og Victor har en god og gennemsnitlig sædehøjde på 42 centimeter. Selve sofaens højde er 67 centimeter. Også sædedybden på 57 centimeter er normal. 

Victor sofaen tilhører stilkategorien Modern Living. Kombiner eventuelt sofaen med Victor lænestolen fra XL Møbler for at skabe en rød tråd i stuen. 

XL Møbler Alexa – Stilren sofa med indbygget USB-stik/oplader

XL Mobler Alexa

Alexa modulsofaen fra XL Møbler er den perfekte løsning for dig, der ofte bruger din mobil i sofaen. Sofaen er med indbygget USB-stik til opladning af telefonen. Den innovative USB-løsning er diskret placeret på armlænets yderside.

Du kan kombinere Alexa sofaens moduler efter egne behov. Sofaen kan blive meget stor og have plads til en større familie, men den kan også sammensættes, så den er mere velegnet til den mindre husstand. Find yderligere oplysninger og muligheder her.

Alexa sofaen har en høj siddekomfort og fås med betræk af læder eller mikrofiberstof. Sofaen i læder er sort, mens modellen i stof er grå. Både sort og grå matcher hele farveskalaen, så de er nemme at kombinere med hjemmets øvrige farvetoner. En sofa i enten sort eller grå er med til at skabe en god base i dit hjem.     

Alexa sofaen er et godt langsigtet valg både i læder og mikrofiberstof. Byg din egen Alexa sofa med udgangspunkt i rummet, som den skal placeres i. Uanset hvilket materiale du vælger, får du et holdbart design til en god pris.

Læder er et populær valg af materiale til sofaen, da det anses som både elegant og praktisk. Læder er et kvalitetsmateriale, som er modstandsdygtigt over for slid og belastninger. Du kan også nemt og hurtigt rengøre læder ved at tørre det over med en fugtig klud. Væske og snavs trænger ikke så let ind i et betræk af læder. 

Mikrofiberstof er også et godt materialevalg, når du er på udkig efter en varig løsning. Ud over at være slidstærkt er det naturligt smudsafvisende. Det har en god evne til at modstå pletter og vand sammenlignet med andre møbelstoffer. 

Alexa sofaen fra XL Møbler er 73 centimeter høj. 

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Skriv en kommentar