De fleste af kender til hverdagens rod, hvor vores små brugsgenstande pludselig flyder ud over hele huset. Nøgler, bøger, sengebetræk, tøj.. Der er masser af ting, som vi bruger hver eneste dag, men som ikke nødvendigvis har deres egen plads i hjemmet.
En flot fletkurv kan være en god måde at komme opbevaringsproblemerne til livs.
Du kan få fletkurve i mange former og størrelser, og de skaber et lækkert, naturligt udtryk i hjemmet. Kurvene kan bruges til at opbevare alverdens genstande, og du vil sikkert blive overrasket over mulighederne.
I vores guide har vi samlet 6 forskellige fletkurve, så du kan finde den bedste fletkurv til planter, ting og sager.
Boho Livin’ Søgræs fletkurv
Redaktionens favorit
Vi var enige på redaktionen, da vi skulle vælge vores yndlingsfletkurv. Valget faldt på de fine kurve fra Boho Livin’, som er et sæt bestående af tre kurve i forskellige størrelser.
Kurvene er flettet i brunt og hvidt søgræs, og de lyse farver vil pynte godt i både badeværelse, køkken og stue. Du kan bruge dem til opbevaring af småting, men også som fletkurv til planter. På Furnished er vi vilde med grønne planter i fletkurve. Det skaber en fed, rustik æstetik i hjemmet.
Kurvene har hanke, så du kan let flytte dem fra rum til rum. Alt i alt får du tre praktiske og dekorative kurve med uendelige muligheder – kun fantasien sætter grænsen.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer
- Den store fletkurv med hank måler 25 cm i højden og 52 cm i diameter.
- Den mellemste fletkurv med hank måler 24 cm i højden og 28 i diameter.
- Den mindste fletkurv med hank måler 19 cm i højden og 23 i diameter.
Bloomingville bakke fletkurv
Bedste prisvenlige valg
Hvis du gerne vil have en flot fletkurv, men ikke vil betale i dyre domme, så har vi fundet den rette til dig. Bloomingville har en flot, funktionel og flettet bakke til en god pris.
Bakken i flet er multifunktionel og kan tage plads i mange af hjemmets rum. Vi forestiller os, at den er særlig oplagt til at opbevare krydderier i køkkenet eller fugtighedscreme på badeværelset.
Bakken er flettet i bankuan-græs og har fine, lysebrune nuancer. Den vil den også stå fint på et reolsystem eller på et sidebord i stuen.
I forhold til de andre kandidater på listen, så har bakken ikke så gode opbevaringsmuligheder. Hvis du gerne vil have en fletkurv til at gemme større ting af vejen med, så er bakken ikke det rette valg.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer
- Bakken måler 56 x 42 cm i længde og bredde.
- Den er 19 cm høj.
Kurv Baile fletkurv
Bedste valg til feinschmeckeren
Prisklassen ligger i den høje ende, men det er også en af de mest luksuriøse fletkurve med hank på markedet. Vi har valgt om Kurv Baile fra House Doctor: Et sæt bestående af to kurve i forskellige størrelser med et yderst elegant design. Én stor fletkurv med hank, og en som er lidt mindre i størrelsen.
Der er kælet for detaljerne i de to kurve, der er flettet af bambus og rotting. De smukke mønstre vidner om håndværksmæssig finesse. Kurvene er et oplagt valg til den æstetiske bolig, hvor deres gyldne nuancer vil give et lækkert, naturligt udtryk.
Det er et par store fletkurve med hanke, som du let kan flytte rundt fra rum til rum. Brug dem i dagligstuen til brænde, planter, aviser eller hvad, der ellers ligger og roder.
Hvis du gerne vil have endnu flere opbevaringsmuligheder i stuen, kan du også overveje at få et sofabord med opbevaring. Så kan du nyde en stilren og lækker udsigt fra sofaen.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer
- Den store kurve måler 43 cm i højden og 45 cm i diameter
- Den mindre kurv måler 40 cm i højden og 40 cm i diameter
Hübsch kurve fletkurv – det dekorative valg
Det smarte kurvesæt fra Hübsch er oplagt til dig, der gerne vil bruge fletkurve som en opløftende detalje i indretningen. Kurvene har et flotte og detaljerede mønstre. Det skiftevis ternede og ensfarvede design vil være et frisk pust i mange af hjemmets rum.
Du kan eksempelvis gøre vasketøjstjansen lidt mere dekorativ ved at have kurvene i bryggerset. De har et godt opbevaringsrum og hanke, så du let kan bære dem fra rum til rum.
Du kan også købe en flot opbevaringskiste, der passer stilmæssigt sammen med kurvene. Det vil skabe et nostalgisk look, og så er der rige muligheder for at gemme hverdagsrodet af vejen flere steder.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer
- Den store kurv måler 50 x 35 x 25 cm
- Den mindre måler 35 x 45 x 22 cm
A2 Living Square Maxi Low fletkurv – rustikt design i rattan
Hvis du er træt af rod, og ting der flyder, så er fletkurven fra A2 Living måske det gode valg for dig.
Den firkantede fletkurv er flettet i tyk rattan, og er derfor slidstærk og kan holde til at blive flyttet en masse rundt. Derfor er den også oplagt på børneværelset, hvor du hurtigt kan få legetøjet af banen, hvis du skal støvsuge.
Udover at være lavet af et holdbart materiale, så giver rattan også et naturligt udtryk og er en fed indretningsdetalje. Vi kan godt lide firkantede fletkurve på redaktionen.
Med den rektangulære form kan du også anskaffe dig flere opbevaringskurve, som du let kan stable eller sætte ved siden af hinanden. Fletkurven kommer også med en tyk plastikpose, så du kan bruge den til dine planter og blomster.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer
- Kurven måler 39 cm i højden, 41 cm i bredden og 41 cm i dybden.
Ellos Home Iva fletkurv – fiks fletkurv med låg
Hvis du gerne vil have smårodet ud af syne, så er fletkurven Iva fra Bloomingdale noget for dig. Den lyse kurv har et aftageligt låg med betræk, og er derfor oplagt som opbevaringsrum for både legetøj, vasketøj eller hvad du ellers kan finde på. Du kan ovenikøbet taget hynden af, og bruge kurven som sidebord i stuen.
Selvom kurven er designet til at være både flot, fiks og multifunktionel, så har den desværre ikke håndtag. Derfor er den ikke ligeså let at flytte rundt, som nogle af de andre kurve på vores liste.
Ellos Home Iva fletkurv er fremstillet i et flot naturmateriale, og med sit lyse udseende passer den godt ind i mange boliger. Hvis du vægter det simple og praktiske, så er Iva et godt valg.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer
- Kurven måler 33 cm i diameter.
Hvorfor vælge en fletkurv?
Der er masser af grunde til at vælge en fletkurv. Du kan bruge dem på utallige måder, og mulighederne er næsten uden grænser:
- Brug firkantede fletkurve til at opbevare sengebetræk og lagener i. Det er en god måde at holde alting pænt og organiseret.
- Med en flettet bakke, kan du nemt dekorere dit sengebord. Sæt bakken på bordet og hav en sengelampe under.
- Det er fedt med en plante i fletkurven. Du kan også bare bruge den som potteskjuler, så den ikke bliver beskidt.
- Ligesom du kan bruge fletkurven til potteskjuler, så kan du også bruge den til vaseskjuler. Det ser sjovt og fint ud, når der stikker farverige blomster op af kurven.
- Køb flere mindre kurve og hæng dem op væggen til både dekoration og opbevaring af små genstande, som f. eks blyanter, skriveblokke eller nøgler. Det kan pynte fint i entréen eller køkkenet.
- For lidt ekstra opbevaringsrum i stuen eller soveværelset, kan du også komme fletkurvene ovenpå dit skab. Det er en flot, lille detalje.
- En flettet bakke kan også være et godt blikfang på stuebordet. Du kan fylde den med små planter, nogle bøger og en stearinlys for et pænt og personligt udtryk.
- Brug din fletkurv til at opbevare store puder og hynder i stuen eller på soveværelset. Det ser godt ud, og er en smart måde at få puderne af vejen, når de ikke er i brug. Hvis du har brug for flere steder at gemme ting i soveværelset, findes der også mange praktiske senge med opbevaringsplads.
Kilder: Sarahjoyblog.com, Shelterness.com og Sbshoppingbasket.com
Få mest ud af din fletkurv
Du kan få masser ud af den smarte kurv, hvis du bruger fantasien. Der er flere ting, som du kan opbevare i din kurv:
- Toiletpapir: Få toiletpapiret samlet på badeværelse i en fletkurv.
- Elektronik og fjernbetjeninger: Elektronisk udstyr fylder mere og mere i vores hverdag. Ledninger og andet tilbehør tager en masse plads i hjemmet og er ikke særlig pænt at kigge på. En god løsning er at komme opladere, fjernbetjeninger og lignende grej i din kurv.
- Madvarer som f. eks kartofler og andre rodfrugter kan du sagtens have i en kurv, og det skaber også en autentisk stemning i køkkenet.
- Affaldssortering: Det bliver mere og mere almindeligt at sortere sit affald. Kurvene er en flot løsning til at opbevare metal, pap og dåser, inden det bliver smidt til genbrug.
- De kan også godt holde til udendørs brug, så hvis du mangler et sted til haveredskaberne, kan du også bruge fletkurve i garagen eller haveskuret.
Kilde: Bobvila.com
Tips og tricks: Sådan rengør du din fletkurv
Vi elsker, at vores fletkurve bliver fremstillet i flotte naturmaterialer. Der er desværre også en bagside: De har en ærgerlig tendens til at blive støvede og beskidte.
De kan være lidt besværlige at rengøre, men med de rette metoder er det ingen sag. Der er tre måder, som du kan gøre din kurv ren på:
- En mikrofiberklud: Tøm din fletkurv. Kom lidt varm vand og opvaskemiddel i en spand og dyp en mikrofiberklud let i spanden. Tør kurven af med kluden og vær sikker på at komme godt ind imellem dens flettede naturfibre. Lad den tørre helt af, før du kommer ting i den igen.
- En støvsuger: Hvis du har en børste til dit støvsugerhoved, kan det være en smart måde at gøre kurven ren på. Tøm kurven og støv den af med en klud. Støvsug hele kurven med børsten, og sørg for at komme godt ind imellem de vævede fibre.
- Et vandbad: Med mindre kurve, kan du med fordel give dem et vandbad i håndvasken. Fyld vasken med varmt vand og et par dråber opvaskemiddel. Dyp derefter kurven flere gange i vasken, indtil den er ren. Lad den tørre helt, før du tager den i brug igen.
Kilder: Onegoodthingbyjillee.com og Merrymaids.com
Læs også: Vasketøjskurve til hjemmet