Kan du huske følelsen af at sidde og dreje på globussen i dit barndomshjem og drømme dig væk til fjerne steder? Nu kan du give dine børn de samme muligheder og samtidig finde en vintageglobus, der kan pynte på kontoret.

Globusser giver dig den perfekte kombination af design og viden. Brug en globus i din indretning eller som en måde til at give børnene et større indblik i verden. En globus er et godt alternativ til de væghængte verdenskort. Du kan stille den på en flot væghylde til hjemmet eller et elegant indskudsbord.

Globusser fås i en række designs, og vi har kigget nærmere på flere gode bud. Hos os kan du både finde klassiske og moderne globusser, hvad end du er til elegante designs, svævende varianter eller interaktiv leg.

Science Globus 20 cm med dyr og lys 

Vores favorit

Søger du en børnevenlig globus, er Science Globus et af de bedste valg. Globussen pirrer børnenes interesse ved at vise levestederne for over 200 dyr verden over – en uvurderlig viden i skoleårene. Globussen angiver også landenavne samt navne på både hovedstæder og større byer, så børnene også her får et vigtigt vidensgrundlag. Globussen bliver ligeledes en flot indretningsdetalje, idet den har en integreret LED-belysning, så den hygger om barnet, når mørket falder på. Den kan derfor sagtens være et supplement til den eksisterende belysning på børneværelset.

Globussen sigter mod børnefamilier, og den er tilmed prisvenlig. Producenten oplyser, at det er en særligt god globus til børn i alderen 3-9 år. Passer perfekt til et sidebord på børneværelset.

Fordele

  • Lærerigt design – bl.a. med levesteder for 200 dyr
  • Med LED-lys
  • Prisvenligt produkt

Specifikationer:

  • Meridianstang med breddegrader
  • Velegnet globus til børn i alderen 3-9 år
  • Størrelse: Ø 20 cm

Ulemper

  • Sigter primært mod børn

Tidligere anmeldte produkter – Udgået

Margit Brandt Globus Sort/Sølv 

Den svævende globus er blevet en uhyre populær variant inden for globusser – det er sjov gadget, der straks løber med al opmærksomheden. Vi har her valgt en variant fra hollandske Mikamax.

Globussen består af en base og selve globussen, der svæver frit ved hjælp af magnetisme. Den svævende effekt giver et fantastisk blikfang i kombination med det stærke og farverige LED-lys. Globussen henvender sig primært til dig, der elsker idéen om at have en globus på eksempelvis kontoret eller børneværelset, men som også gerne går efter et lidt mere utraditionelt design.

Produktet er fremstillet af ABS og metal.
Den svævende globus er en skøn gadget, som primært er beregnet til dekorationsbrug. Det er en ting, du med fordel kan placere i butiksvinduer og i andre former for displays. Den er imidlertid også flot på kontoret, hvis du står og mangler en dekorationsgenstand med et forholdsvis enkelt design.

Fordele

  • Svævende globus
  • Med LED-lys
  • Sjov og iøjnefaldende gadget

Specifikationer:

  • ABS og metal
  • Mål: Ø 18,5 cm x H 20 cm

Ulemper

  • Bedst egnet til dekorationsbrug

Palomars globus Here By Me

Palomars globus Here By Me er en perfekt gaveidé til vennen eller veninden, der dels er glad for at rejse og dels har en kreativ side. Det er en meget utraditionel globus – uden drejefod og rotation samt længde- og breddegrader. Til gengæld kommer den til at fortælle en meget personlig historie om brugeren. Alle lande er angivet på globussen, og når brugeren har besøgt eksempelvis Norge, må vedkommende tage den medfølgende røde blyant og skravere landet på verdensglobussen.

Den geometriske form gør globussen til en interessant designdetalje, som vil gøre sig godt på eksempelvis skrivebordet eller reolen sammen med adskillige rejseminder og lignende.

Vi har fokuseret på den lille udgave af globussen med Ø 23 cm. Den findes også i størrelserne Ø 30 cm og Ø 41 cm.

Prisen på Palomars globus Here By Me gør, at den er et attraktivt valg, når du skal vælge værtsgave eller en opmærksomhedsgave til vedkommende, der netop er vendt hjem fra en længere rejse. Det er et både kreativt og personligt valg, der gør det muligt for modtageren at indrette sig med personlige ting.

Fordele

  • Geometrisk globus
  • Muliggør et personligt udtryk
  • God gaveidé

Specifikationer:

  • Hvidt papir med 35% bomuld
  • Rød farveblyant medfølger
  • Mål: Ø 23 cm

Ulemper

  • Bedst egnet til dekorationsbrug

Globus – gaven, som alle kan få glæde af

En globus passer ind i mange forskellige boligindretninger – ét af de mest åbenlyse steder er herreværelset med Chesterfieldsofaer, bogreoler, vinkarafler og humidorer, hvor globussen med det lidt ældre look er med til at understrege det klassiske udtryk. Du kan også gå all in ved at vælge en globus med integreret bar, så du kombinerer to praktiske funktioner.

Du kan dog placere din globus i så mange andre rum i hjemmet. Hvis der er børn i familien, kan du pirre børnenes eventyrlyst ved at placere en globus på skrivebordet. Lad dem dreje og pege med de små børnefingre på globussen, så de får et visuelt billede af, hvor lande som Tanzania ligger i forhold til Nigeria – og hvor ferien gik hen sidste år. En globus kan også hjælpe med at forstå, hvordan landegrænserne har rykket sig over tid – en vigtig viden i det daglige skolearbejde.

Globusser kan også være en flot indretningsdetalje i det moderne hjem – eventuelt hos eventyreren, der altid er klar til at pakke kufferten, eller dig, der synes, at globussen bibringer et nostalgisk element. De fås i flere prisklasser – du kan være heldig at finde en antik globus med forældede landegrænser på det lokale loppemarked, men kan også med fordel tage et kig på de forskellige webshops, der har et ganske varieret udvalg til fornuftige priser.

Globusser er en perfekt gaveidé, og de er et langtidsholdbart valg – blot du husker at tørre dem af i ny og næ, så du passer godt på den særlige belægning. Du kan også rengøre dem med milde rengøringsmidler.

Globusser i et stort antal designs

Den gode nyhed er, at globusser fås i et væld af designs – lige fra det antikke look til globussen med lys, der fungerer som et perfekt alternativ til en traditionel lampe.

Traditionelt set består globussen af en globe med tilhørende meridianstang og fod og har til hensigt at give brugeren adgang til et verdenskort, der via den runde form giver et godt og realistisk billede af, hvordan verden tager sig ud. Går du efter de ældre globusser, vil du imidlertid kunne finde afbildninger med gamle landebetegnelser som Tjekkoslovakiet og Sovjetunionen. Du skal også være OBS på, at du med de større globusser får flere detaljer end med de mindre inden for kategorien. Globusser fås både i bord- og gulvmodeller, og du skal selvfølgelig overveje, om du f.eks. har den fornødne plads til den større gulvmodel, hvor foden kræver lidt ekstra plads.

Der findes også globusser med forskellige reliefdetaljer, hvor eksempelvis bjergkæder er hævet over globussens overflade. Det giver en rigtig cool 3D-effekt.

Et af de steder, hvor globusserne også adskiller sig, er i materialevalget af fod og meridianstang. Nogle kan være forarbejdet i plastic, mens andre kan være holdt i den mere klassiske kombination af træfod og en messingstang. Du kan derfor med fordel vælge en globusmodel, der passer ind i den eksisterende boligindretning.

Globusser med attraktivt lys

Én af de mere populære former for globusser er de modeller, der har et integreret lys og kan tændes og slukkes via stikkontakten. De giver en super hyggelig belysning og kan derfor godt fungere som en alternativ lyskilde i eksempelvis reolen eller på skænken i stuen.  Globusserne med lys er typisk også mere moderne i deres udtryk, så søger du en globus med et lidt mere nostalgisk præg, vil det være mere ideelt at gå efter de mere klassiske varianter uden lys.

Kilder:  Streetdirectory.com, Ultimateglobes.com, Duraglobes.com

FAQ

Hvad betyder globus?

En globus er en typisk en kugle, som giver en afbildning af jorden på hele overfladen, hvor man kan se de forskellige lande, øer osv.

Hvilken størrelse globus skal jeg vælge?

Tænk grundigt over placeringen. Du kan få små, elegante globusser, der bliver kendetegnet som bordmodeller og passer perfekt til eksempelvis skrivebordet. Du kan også få større gulvmodeller, der kræver en del mere plads og kommer til at fungere som statement pieces.

Hvornår får jeg brug for en globus?

Globusser kan fungere som en flot og moderne indretningsdetalje, eksempelvis med lys i reolen eller på skænken. Du kan også placere dem i børneværelset, så børnene får et visuelt og lærerigt billede af de forskellige landegrænser, ligesom globussen kan give en personlig indretning hos globetrotteren og bibringe et mere antikt præg i eksempelvis herreværelset.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Skriv en kommentar