Du kan købe dem hos boghandleren, på kunstmuseet og på nettet. For at fuldende en flot plakat, skal du have fat i en ramme, som får plakaten til at stå frem og giver det sidste touch. Hvad end du vil lave en gallerihylde eller blot have et billede af barnebarnet i bogreolen, er der med garanti en ramme til dig.

Vi har samlet 7 forskellige og smukke rammer fra forskellige brands. Rammerne kan være det boligtilbehør, som kan give dit hjem mere karakter. Her finder du inspiration til valg af ramme, og hvordan du bruger dem bedst i hjemmet.

Ellos Home Frame Victoria plakatramme – stilfuld ramme i plexiglas

Ellos Home Frame Victoria plakatramme

Frame Victoria er en smuk, stilfuld og simpel ramme, der passer ind i alle hjem. Den er produceret med krystalklart plexiglas, og den passer derfor perfekt ind i børne- og dyrefamilier, da der ikke er risiko for, at nogen kan komme til skade og skære sig på glas. Samtidig mindsker plexiglas vægten, så du slipper for at finde de store søm og skruer frem.

Rammen fås i de 4 farver: hvid, sort, sølv og guld. Montering af foto, maleri, plakat eller noget helt fjerde gøres nemt med de klips, der sidder på bagsiden.

Modellen er en simpel kvalitetsramme, der ikke er til at gå galt i byen med, hvad end du skal give billeder af børnene til jul eller har købt en smuk plakat til hjemmet.

Fordele

  • Fås i 4 forskellige farver
  • Glasset kan ikke smadre
  • Let montering

Ulemper

  • Der medfølger ikke en plakat

Specifikationer

  • Størrelse: 21 x 30 cm

Poster & Frame Ramme i mørk eg – Det prisvenlige valg

Poster & Frame Ramme i mørk eg

Hos Furnished har vi udvalgt Poster and Frame rammen, der er bedst til prisen. Hvis du er på et budget, har du her en prisvenlig og ovenikøbet smuk ramme.

Der er fire forskellige størrelser at vælge imellem, hvor den mindste starter på en størrelse A4. Rammen er lavet i mørkt egetræ. Den mørkere nuance rammer virkelig plakaten eller billedet ind, så du får fuldt fokus på motivet.

Derudover er mørkere rammefarver et godt valg til det nordiske hjem, hvor der til tider kan være brug for et opbrud med det lyse og lette.

Til den miljøbevidste er Poster & Frame et godt valg, da de går ind for at minimere papirspild.

Fordele

  • Lav pris
  • Smuk nuance
  • Tynd kant

Ulemper

  • Indeholder ikke et motiv i forvejen

Specifikationer

  • Størrelser: A3, A4, 30 x 40 cm og 50 x 70 cm

Illux Oak Switch Frame plakatramme 50×70 – design selv din plakat til rammen

Illux Oak Switch Frame plakatramme

Med Illux Oak Switch Frame får du ikke blot en smuk og klassisk ramme, for du får også en mulighed for selv at designe den plakat, som skal pryde i rammen.

Plakatrammen er lavet i egetræ, den er danskproduceret, og det er et kvalitetsprodukt, som bliver samlet i hånden. Den er lavet af ægte trælister og med ægte glas.

På bagsiden finder du de såkaldte spleeners, som er små metalklips, der gør fæstning og aftagning af bagpladen nem. Alt i alt er Illux Oak Switch Frame med plakat en lækker, dansk ramme. Med plakaten får du mulighed for at sætte dit eget præg på designet, og åbner dørene for nytænkning i din indretning.

Fordele

  • Lav din egen plakat
  • Bestem selv alt i processen
  • Lækker kvalitet

Ulemper

  • Kan være uoverskueligt for nogle

Specifikationer

  • Størrelse: 50 x 70 cm

Papapapa plakatramme 70×100 i Eg-look – store plakatrammer i plexiglas

Papapapa plakatramme i Eg-look

Vi har fundet en stor ramme i egetræs-look til en overkommelig pris, som vores anbefaling. Den er lavet med plexiglas, hvilket er super praktisk, når du kommer op i de størrelser. Glas er meget tungt, og vil kræve en mere kraftig skrue og sikring, end den lettere model fra Papapapa.

Der er også en større risiko for ulykker med glas, da det, som de fleste ved, kan smadre i mange dele. Det kan plexiglas ikke, og vi er vilde med det.

Når først plakaten er i rammen, og den hænger på væggen, vil du ikke kunne se forskel på, om det er plast eller glas. Den flotte nuance giver lidt liv i hjemmet, samtidig med at den blidt skaber fokus på plakaten eller billedet. Det er en ramme, der er god til det skandinaviske hjems lette indretning.

Fordele

  • Kan ikke smadre
  • Kæmpe ramme
  • Ligner rigtig eg

Ulemper

  • Har ikke plakat i, i forvejen

Specifikationer

  • Størrelse: 70 x 100 cm

Ellos Home Plakatliste plakatramme – unikt ophæng med læderstropper

Ellos Home Plakatliste plakatramme

Plakatlisten eller plakatbøjle, som den bliver kaldt, er fra Ellos Home. Plakatlisten er lidt anderledes, da rammen er tiltænkt til at skulle være en smule bredere end plakaten, hvilket gør, at den kommer mere i fokus.

Listerne findes i både hvid og eg, så der er noget til ethvert hjem. Med smukke læderstropper vil plakaten hænge flot og fuldendt på væggen. Der medfølger skruer, så du ikke skal ud at købe det ved siden af.

Det gode ved plakatbøjler og -lister er, at de ofte er en lidt billigere investering, når du vil pryde væggen med et flot motiv. Det er det gode valg til dig, der går op i mere end bare motivet på plakaten, men gerne også vil hænge det op på en unik måde.

Fordele

  • Skruer til ophæng medfølger
  • Ophæng lavet i læder
  • Findes i både hvid og valnød

Ulemper

  • Plakaten kan flagre lidt i siderne

Specifikationer

  • Størrelse: 71 cm

Papapapa plakatramme – hvidmalet fyrretræ med plexiglas

Papapapa plakatramme

Endnu en ramme fra Papapapa, som vi er vilde med på redaktionen. De laver simple kvalitetsrammer, som de fleste vil holde af.

I hvidmalet fyrretræ får du en mere anonym og simpel ramme, som lader plakaten eller billedet blive en del af væggen på smukkeste vis. Rammen er også lavet med plexiglas. Det er et materiale, som vi er fans af hos Furnished, fordi du er sikret mod smadret glas.

Rammen har en god størrelse, 40 x 50 cm, som det ikke er alle, der forhandler. Samtidig får du rammer til overkommelige priser hos Papapapa. Der er ikke nogen grund til at kigge videre, hvis du er ude efter en smuk hvidmalet fyrretræsramme i 40 x 50 cm størrelse.

Fordele

  • Lavet med plexiglas
  • God kvalitet
  • Giver et rent look

Ulemper

  • Kan være svær at se på hvid væg

Specifikationer

  • Størrelse: 40 x 50 cm

Sådan vælger du plakatramme

Der findes mange forskellige valgmuligheder, når det kommer til rammer: forskellige farver, former og materialer.

Først og fremmest er det fornuftigt at beslutte, om du ønsker en ramme i metal eller træ. Metal giver et flot industrielt touch, hvor træ trækker aner til skov og træer. Materialevalget kan have stor indflydelse på det udtryk du ønsker, at dit hjem skal have. Tag et kig på dit interiør, når du skal beslutte hvilke farver, der passer ind i hjemmet. 

Sørg for at rammefarven har nogle af de samme nuancer, som der er at finde i billedet. Det skaber det mest naturlige look, og det gør det færdige kunstværk mere harmonisk at kigge på. Hvis du har en meget farverig plakat, er det en fordel at vælge en mere nedtonet ramme.

Bagefter kan du tage et kig på, om du ønsker, at din plakat eller dit billede skal dækkes af rammekanten, eller om du hellere vil skabe ekstra fokus ved at lade en hvid kant være om motivet. 

Kilder: frameiteasy.com, levelframes.com og shutterfly.com

Få mest ud af dine plakater og rammer

Der er flere ting, som du kan gøre for at få et bedre udbytte af dine plakater og rammer. Et godt sted at starte, er at finde den rette placering på væggen. Placeringen kan ændre hele opfattelsen af et rum. Vi har lavet en liste med tips: 

  • Ønsker du virkelig at skabe fokus på et maleri eller en plakat, kan du hænge det i øjenhøjde, så det er nemt at få øje på. Hvis du vil have et detaljeret verdenskort, så kan du sænke højden på rammen, så du kan se hele kortet tydeligt.
  • Hæng ikke et lille billede i midten af en stor væg, så det ser tomt ud. Fyld pladsen ud.
  • Hvis du har flere billeder hængende, kan du hænge det vigtigste fokuspunkt i midten.
  • Hvis du skal lave en vægcollage med mange billeder, er det en god at planlægge den på forhånd, så du kan forberede, at du får de rette rammer til opsætningen.
  • Vær kreativ med placeringen for et anderledes udtryk. Et billede kan sagtens stå på gulvet.

Kilder: journal.projectnord.com og pictureframesexpress.co.uk

Den rigtige rammestørrelse til din plakat

Ønsker du at din plakat skal dækkes af rammen, så det passer som fod i hose, så er rammen normalt et par centimeter længere i længden og bredden. Har du investeret i en kæmpe plakat, er det normalt rammer i størrelse 70 x 100, du skal op i.

Sørg for at måle billedet, inden du går ud og køber ramme, så du er sikker på, du får den rigtige med hjem. Jo mindre din plakat bliver, jo flere størrelser bliver der at vælge imellem. Ønsker du at give mindre billeder lidt mere fylde, eller gøre så der kommer større fokus på det, kan du med fordel vælge en for stor ramme, og fylde det overskydende plads ud med hvidt kanvas. På den måde ser plakaten eller billedet mere iøjnefaldende ud.

Når det kommer til plakater, har mange af dem bibeholdt de samme mål i årevis, hvilket gør det noget nemmere at finde en ramme, som passer til nøjagtig dine behov. Husk at det altid er bedre at købe en ramme, der er for stor end en, der er for lille.

Kilder: framebridge.com, framedestination.com og blog.frameusa.com

FAQ

Hvad skal jeg overveje, før jeg køber plakatrammer?
Vigtigst er, at du får den rigtige størrelse. Overvej også, om du kunne tænke dig et alternativ i form af en plakatbøjle.
Hvad er de bedste rammer til plakater?
Er der børn og dyr i huset, vil det være at foretrække med en ramme med plexiglas fremfor rigtigt glas, der kan smadres. Ellers er det en smagssag, hvordan rammen skal se ud.
Hvad er en standard plakatstørrelsesramme?
50 x 70 cm og 70 x 100 cm er nogle meget standard størrelser. De passer ofte til de fleste plakater, du kan finde online.

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået 

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

Plakatbøjle fra Ellos Home plakatramme – hæng plakaterne frit i luften

Plakatbøjle fra Ellos Home plakatramme

Vi har valgt at medbringe noget anderledes end de traditionelle plakatrammer. Med det æstetisk ophæng til billeder, er der knap nok tale om en ramme, men nærmere en bøjle.

På bøjlen kommer plakaten virkelig til sin ret, da den ikke er dækket af glas eller plastik, men hænger frit i alt sin enkelthed. Stærke magneter klemmes på begge sider af plakaten, og i den øverste er en snor, som du kan hænge den op med på et søm eller en skrue. Der sker ingen skader på plakaten, fordi den er sat op med magneter.

Du finder plakatbøjlen i egetræ, valnød, hvid og sort. Den fås i tre forskellige størrelser, og det eneste du skal tage højde for, er bredden på din plakat.

Fordele

  • Flotte træfarver
  • Magnetisk opsætning
  • Tre størrelser

Ulemper

  • Plakaten er mere udsat

Specifikationer

  • Størrelser: 30 cm, 50 cm og 70 cm

By Lassen Illustrate 50×70 plakatramme – Det luksuriøse valg 

By Lassen er klassisk dansk design, der gennem tiden har skabt ikoniske designs med blandt andet Kubus serien, som Illustrate rammen også er en del af. Serien er kendt verden over for det smukke interiør.

Drømmer du om at have et gennemført hjem med kvalitet på væggen såvel som alle andre steder, så bør du kigge den vej. Lavet i metal og glas danner rammen på smukkeste vis fokus på motivet med tynde profiler. Den minimalistiske rammer hænger svævende fra væggen, hvilket er med til at skabe en levende billedvæg.

Hvis du har investeret i en dyrere plakat, så gå ikke på kompromis med kvaliteten. Vælg en ramme til din plakat fra By Lassen, der sikrer din plakat kommer til udtryk på bedste vis.

Fordele

  • Høj kvalitet
  • En del af Kubus kollektionen
  • Motivet kommer i fokus

Ulemper

  • Koster mere end de andre

Specifikationer

  • Størrelse: 50 x 70 cm

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Skriv en kommentar