Der er oftest ikke ret mange møbler i et soveværelse. Soveværelset skal nemlig være en rolig base, hvor der ikke sker alt for meget, og hvor der ikke er ting, der minder dig om to-do-lister og gøremål, du skal få ordnet. Soveværelset er dét sted, hvor du finder ro og hvile, og hvor du lader op til de travle dage ved at få en god og lang nattesøvn.
De møbler, der er i soveværelset, er således også vigtige, da de skal være med til at skabe den rolige stemning i lokalet, så du kan falde til ro efter en lang dag. Forskellige mennesker har forskellige behov, og hvor nogen foretrækker et natbord med skuffe, foretrækker andre et lille natbord uden for mange detaljer. Nogle bruger ikke rigtigt natbordet til andet end til at placere et vækkeur og en bog på, og her tjener natbordet mere en æstetisk funktion end en praktisk.
Der er således mange forskellige muligheder at bruge natbordet på, ligesom der findes uendeligt mange forskellige producenter og designs. Vi har gjort det nemt for dig her, hvor vi guider dig til de allerfineste og bedste natborde, der er på markedet lige nu.
Panton Wire Single – Rå og industriel men samtidig elegant
- Bestseller på Montanafurniture.com
Montana er geniet bag denne flotte Panton Wire trådreol, som da også ligger som bestseller på Montanafurniture.com. Dette er en smart, praktisk og stilren reol, som er utrolig fleksibel, da den både kan bruges som opbevaring og rumdeler.
Om Panton Wire Single
Dette er en helt speciel trådreol, da den kan være fleksibel og bruges til mange forskellige ting. Det kommer bare an på, hvad du har brug for, at den skal bruges til.
Panton Wire systemet er helt præcist designet af Verner Panton i 1971, og det er derfor opkaldt efter ham.
Systemet er designet således, at du kan sætte de forskellige dele sammen, som du vil, og derfor kan den enten fungerer som en rumdeler eller som individuelle hylder.
Dette design med trådreolerne er designet således, at det har et helt enkel og industriel udtryk, som kan matche ind i de flestes hjem, fordi det samtidig har en vis elegance over sig.
Det kan du også forvente med denne Single trådreol, som både kan kombineres med andre dele af trådsystemet, men den kan sagtens også stå alene.
Du kan få denne Panton Wire Single i en dybde på 18,8 cm eller 34,8 cm, så du kan vælge lige præcis den størrelse, som du har brug for.
Du kan endvidere også selv vælge om reolen skal være i krom eller lakeret, samt om den skal være i farven Snow, Black eller Monarch.
Denne trådreol er derfor foruden at være populær blandt køberne, så er den også smart, fleksibel og tidløs, og den matcher godt ind i ethvert hjem, der trænger til noget råt og industrielt.
Udvalgte specifikationer
- Mål: B 34,8 x H 34,8 x D 34,8 cm
- Materiale: Pulverlakeret stål
- Designer: Verner Panton
- Leveres med fødder, samleklips og ophængsbeslag
- Max belastning på væg: 10 kg
- Max belastning på guld: 40 kg
Delta natbord – skandinavisk minimalisme
- Populær på Montanafurniture.com
Sengebordet Dream fra Montana er en af de mest smarte løsninger, du kan tilføje til hjemmet, da det har uendelige anvendelsesmuligheder til din indretning.
Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at dette lille smarte og elegante natbordsmøbel er utrolig populær på Montanafurniture.com, hvor den især hitter på sin fleksibilitet.
Om Dream sengebord
Montana selection er et møbelsystem, der er designet således, at du kan vælge helt selv, hvordan du vil have dine møbler til at være i hjemmet. Om du vil have dem hængende eller kørende, det er noget du kan bestemme, når du har produktet derhjemme.
Dette er derfor en helt exceptionel god og fleksibel løsning til dig, der ikke helt ved, om du vil hænge din reol op, eller om du vil lade den stå på en sokkel. Og du har endda mulighed for at ombestemme dig.
Du får nemlig med dette elegant sengebord både ben, ophængsbeslag, hjul og en sokkel, så du netop selv kan vælge, hvordan du vil bruge sengebordet.
Det betyder, at du ikke er nødsaget til at bruge dette bord ved siden af sengen. Du kan også modificere gangen, så den kommer til at stå derude, eller den kan fungere som et sidebord til sofaen.
Det er en fremragende opbevaringsplads, som du har med dette fine Dream natbord, da den har en lille skuffe samt et stort åbent rum. Du kan derfor nemt have magasiner, briller, lommetørklæder osv. tæt ved dig hele tiden.
Denne kommode fra Montana selektionen kan fås i 40 forskellige farver, så du kan købe en udgave, der passer perfekt ind til din indretning.
Udvalgte specifikationer
- Mål: B 35,4 x H 35,4 x D 30 cm
- Materiale: 12 mm lakeret MDF
- Designer: Peter J. Lassen
- Leveres med ben, hjul, sokkel og ophængsbeslag
- Fås i 40 forskellige lakfarver
Delta natbord – skandinavisk minimalisme
Om Delta natbord
Hvis man skulle beskrive den skandinaviske indretningsstil med et møbel, vil Delta natbordet være et rigtigt godt bud. Den fine kombination mellem hvide flader og lyse egetræsdetaljer giver et roligt udtryk – præcis som du har brug for i dit soveværelse.
I sengebordet er en skuffe i egetræsstruktur med greb, ligesom der er en lille hylde under, hvor du kan placere bøger og magasiner. Sengebordet står på smukke træben, som igen står smukt mod de hvide flader. Bordet løftes op af de smukke egetræsben, og det giver luft og lys i rummet. Og så er det lettere at støvsuge under det.
Med en bredde på 50 cm kan der desuden sagtens stå en natlampe og et vækkeur på bordet.
Designet er holdt tidløst, enkelt og klassisk – dog med sans og fokus for det skandinaviske design med rene linjer og behagelige toner.
Udvalgte specifikationer
- Skuffe i egetræsstruktur
- Ekstra hylde til magasiner, blade og lignende
- Ramme i hvid
- Ben i egetræsstruktur
- Luft under natbordet
- Højde: 49,7 cm
- Bredde: 50,1 cm
- Dybde: 39,05 cm
- Vægt: 9,3 kg
- Tidløst, klassisk og skandinavisk design
Kartell Componibili – gylden og rund
Om Kartell Componibili natbord
Er du på udkig efter et anderledes udseende til dit natbord, er denne gyldne runde sag måske noget for dig. Natbordet har to rum og dermed rigeligt med plads til de ting, du gerne vil have tæt på sengen. De to skabe i natbordet åbnes via et hul i lågen, og der er dermed sikret en helt ensartet og ren overflade. Bordet er udført i et skinnende plastisk materiale, der ligeledes også kan fås i kobber og sølv.
Du kan eventuelt kombinere natbordet med nogle filt- eller lædermåtter fra Hey Sign eller Linddna, så du får en endnu lækrere overflade på natbordet med fine kontraster.
Den runde form giver dig en virkelig lækker og blød følelse i rummet, hvor du får mulighed for at indrette på en lidt anderledes måde end sædvanligt. De runde former stiver nemlig de ellers sædvanligvis firkantede rum af og gør det mere roligt og rart.
Udvalgte specifikationer
- Runde og bløde former
- 2 hylder med skabslåger
- Udført i skinnende plastisk materiale
- Fås i både guld, kobber og sølv
- Kan suppleres med filt- eller lædermåtter på toppen
- Moderne og anderledes design
Normann Copenhagen Kabino natbord – fine og bløde kontraster
Om Kabino natbord
Natbordet her er fra danske Normann Copenhagen, og det kan man se. Normann Copenhagen har en smuk og meget skandinavisk genkendelighed, og dette natbord er ingen undtagelse. Der er her tale om et eksklusivt og rent look, som rummer fine kontraster imellem de grålige nuancer og den smukke ask, som rammen på bordet er udført i. Benene er ligeledes i ask.
Overfladen på natbordet er holdt i en lys grå tone, mens skuffen er holdt i en mørkegrå tone. Imellem de to grålige nuancer, spiller den smukke ask fint ind og giver bordet en naturlig og rolig ramme. Skuffen er lavet i matlakeret aluminium og har en åbning som håndtag i stedet for et greb. Det giver et roligt og pænt udtryk og en ensartet flade.
Bordet er løftet en kende fra gulvet uden at være højt – dermed giver det lige tilpas luft og lys i rummet, uden at bordet flyver for meget.
Udvalgte specifikationer
- Fine lyse og grålige kontraster
- 1 hylde
- 1 skuffe
- Ramme i hvidmalet ask
- Skuffe i matlakeret aluminium
- Fås med både hvis og grå skuffefront
- Højde: 50 cm
- Bredde: 50 cm
- Dybde: 40 cm
- Underside i MDF
Hübsch natbord – lækkert egetræ
Om Hübsch natbord
Dette smukke natbord i egetræ er perfekt til det lille soveværelse. For det første er det fine lyse egetræ oplagt i ethvert hjem, og det er nemt at style og indrette sammen med dine andre møbler. For det andet er natbordet luftigt og let at se på, da det både er holdt i de lyse toner og er løftet højt fra jorden.
Natbordet er i sin helhed holdt i lækkert egetræ i alt fra ramme og ben til hylde og skuffe. På hylden er der fin plads til et par magasiner og en bog, og i skuffen kan du lægge håndcreme, briller og diverse andre ting, som du ikke vil have skal ligge fremme.
Ovenpå bordet kan du dekorere med en plante og skabe et lille stilleben, hvor også dit vækkeur indgår.
Dette er et fint, lille og diskret natbord, som udstråler skandinavisk minimalisme i sin reneste form, og som passer perfekt til de mindre rum
Udvalgte specifikationer
- Udført udelukkende i egetræ
- 1 hylde
- 1 skuffe
- Højde: 60 cm
- Bredde: 40 cm
- Dybde: 35 cm
- Perfekt til det lille soveværelse
- Skandinavisk minimalisme i sin reneste form
Hvilken type natbord skal du gå efter?
Der findes mange forskellige typer natborde, og valget mellem dem afhænger primært af din smag, stil og øvrige indretning. Det afhænger herefter også af, hvor stort dit soveværelse er, og hvor meget plads du har at arbejde med ved siden af sengen.
Har du et lille soveværelse, kan det være en rigtigt god idé at gå efter et væghængt natbord for at skabe noget luft, lys og rum i værelset. Når natbordet står på gulvet, fylder det visuelt mere, end hvis det hænger på væggen, og derfor er de væghængte natborde særligt gode i små soveværelser, eller hvis du generelt gerne vil have luft på gulvet. Og så gør det i øvrigt støvsugningen væsentligt nemmere.
De små soveværelser kan også bedre rumme de lyse natborde end de mørke, da mørke farver virker tungere og visuelt større end de lyse. Vælg derfor altid et hvidt natbord over et sort natbord, hvis du har et lille soveværelse.
Du skal også gøre dig nogle overvejelser omkring, hvad du gerne vil bruge natbordet til. Hvis det udelukkende har en æstetisk funktion, er der frit valg på alle hylder. Her kan du både vælge de lidt tungere og større natborde med masser af plads, eller du kan vælge den lille bitte sag, hvor der kun er en enkelt hylde og ingen skuffer. Hvis du gerne vil kunne opbevare ting på natbordet og også har brug for skuffer, er valget naturligvis indsnævret en kende. Der er dog masser af smukke natborde med masser af opbevaringsmuligheder – du skal blot overveje, hvor meget plads du har at give af, så natbordskonstellationen ikke bliver alt for tung.
Du kan også overveje at vælge en utraditionel form på dit nye natbord. De fleste natborde er firkantede, men der findes masser af forskellige former, som kan være værd at overveje. For eksempel kan du gå efter et rundt natbord, som vil skabe en mere blød og rund indretning eller et trekantet natbord, som giver noget kant og grafisk i din indretningsstil.
Gå også gerne efter en farve, så du får lidt ekstra liv ind i soveværelset – det behøver ikke at være en vild farve med spræl i. Særligt de bløde pasteller passer godt ind i det roligt miljø, som soveværelset helst skal udgøre.
Hvilket materiale skal du vælge dit natbord i?
Der er rigtigt mange forskellige materialevalg, du kan gøre dig i, når det kommer til natborde. Det mest sædvanlige af slagsen er dog et natbord træ. Træsorten er ikke så afgørende, da natbordet ikke er specielt udsat. Ved valg af spisebord kan træsorten for eksempel have en ret vital betydning, da der er forskel på træets hårdhed, og dermed om det er modstandsdygtigt over for ridser og pletter. Men spisebordet bruges jo også konstant, mange gange om dagen og i alskens forskellige anledninger. Det gør natbordet ikke. I yderste konsekvens har du en kop kaffe stående på det, og det er derfor underordnet, om det er et natbord teak eller et natbord eg. Her handler det i høj grad om smag fremfor hårdhed.
Når du vælger sengebord, behøver du dog ikke kun gå efter dem i træ, hvis du hellere vil arbejde med andre materialer. Således kan du sagtens finde natborde i plastic samt natbord i metal eller stål. Går du efter det industrielle og rå look, kan metal være en fantastisk at sætte ind i indretningen. Er du mere til det skandinaviske look, bør du gå med lækker egetræ. Og er du mest til det minimalistiske og unikke, så gå efter pastelfarvede natborde.
Materialet skal ikke være afgørende for dit valg af natbord, så slip i stedet fantasien løs, når du går på jagt.
Læs også: Rispapirlampe | 7 skønne rislamper – forskellige design
Læs også: Sidebord | 11 skønne sideborde til sofaopstillingen – med eller uden opbevaring
Se vores artikel om: Vægreol
Læs også: Sengegavl i træ | 7 smukke sengegavle i naturtræ
FAQ
🤔 Hvordan vælger jeg et natbord?
Soveværelset skal være et rum, som du forbinder med ro, og det skal gerne repræsenteres gennem indretningen. På den måde skal dit natbord altså også være med til at skabe en rolig stemning i soveværelset. Det er dog også en smagssag, og det afhænger helt af din personlige præference.
🧐 Bør natbordet være højere eller lavere end sengen?
Dit natbord bør enten være på samme højde som din seng eller 5 cm lavere. Selvom der findes natborde, der er højere end sengen, så er det ikke dem, der anbefales. Du kan altså med fordel have målt op og helt styr på højden på din seng, når du køber dit natbord.
🤓 Bør mine natborde matche min seng?
Din seng og dine natborde behøver ikke at matche, men de bør passe sammen på en eller anden måde, da det skaber sammenhæng. Møbler kan dog passe sammen på mange måder, og hvordan dine passer sammen er helt op til dig. Vælg også gerne en model, der passer til soveværelsesinretningen generelt.