Er der noget så lækkert og afslappende som at lukke verden ude og sænke dig ned i et varmt bad og blive der, indtil vandet er blevet for koldt at sidde i?
For nogle årtier siden blev det næsten bandlyst at tage karbad på grund af energikrise og stigende miljøbevidsthed. Derfor blev mange badekar taget ud af mange badeværelser, og nye boliger blev bygget uden kar som standardsanitet.
Den tendens har nu ændret sig, og mange har savnet et badekar. Både til ungerne og til en selv, når den står på selvforkælelse i fred og ro.
Badekar kan se ud på mange forskellige måder, og her bliver du præsenteret for ni meget forskellige badekar, som du kan lade dig inspirere af. Et badekar er nemlig ikke bare et badekar. Det fylder relativt meget på badeværelset, så det er i høj grad med til at give rummet karakter.
Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.
Bathlife Andrum 1500 – godt mellemklasse-badekar af akryl
Her får du et elegant kar, som ser ud som et standardbadekar, men alligevel har nogle detaljer og finesser, som hæver det op over standardniveau. Formen er afrundet rektangulært, og den ene langside er helt lige, så karret kan stødes helt op ad væggen.
Hjørnerne forneden skråner indad, sådan at den får nogle skrå linjer frem for nogle lige. Det giver noget stil og sjæl til badekarret. Kanten ind mod væggen er bred nok til, at der kan stå nogle småting på den.
Fakta om Bathlife Adrum 1500:
- Materiale: akryl
- Længde: 150 cm
- Bredde: 75 cm
- Højde: 58 cm
- Indvendig dybde: 44 cm
- Volumen: 220 liter
- Med front
- Med afløb og bundventil
Super enkelt og elegant klassisk kar med et tvist. Det er konstrueret i meget solidt plastic, og det står på en solid og justerbar fod. Sådan et kar kan passe ind i enhver indretning – også på grund af, at det ikke måler mere end 150 cm i bredden. Vælg det, hvis du gerne vil have et solidt kar med en diskret elegance, og som kommer til en rigtig god pris.
Duravit Paiova hjørnebadekar -grafisk designet hjørnebadekar
Formen på dette hjørnebadekar fra Duravit er temmelig iøjnefaldende. De fleste hjørnebadekar tegner en bue, men dette tegner en retvinklet trapez. Denne model er venstrevendt, og den findes også i en model, der er højrevendt.
Afløbet sidder i midten af bunden, og karret er forholdsvis dybt. Der er rigtig god plads til en person og fint med plads til flere. Det kræver en del plads at have så stort et kar, til gengæld er det super luksuriøst.
Fakta om Duravit Paiova hjørnebadekar:
- Materiale: hvid akryl
- Højde: 60 cm
- Bredde: 140 cm
- Længde: 180 cm
- Venstrevendt
- Med front
- Med hul til afløb og til overløb
Vælg dette store familiebadekar, hvis du gerne vil have ekstra god plads i badevandet. Det pladskrævede hjørnebadekar tilføjer noget luksus til dit badeværelse. Både i forhold til designet og i forhold til den ekstra velvære. Vælg gerne det øvrige sanitet, så det matcher badekarrets særlige stil.
Hvilket badekar skal du vælge?
Efter denne gennemgang af nogle temmelig forskellige badekar, har du forhåbentlig fået en god inspiration til, hvilket kar der egner sig bedst til dit hjem. Der er ret stor forskel på de kar, der er på markedet i dag, så du kan måske med fordel gøre dig klart, hvilken type kar du skal vælge.
Du kan for eksempel afgøre med dig selv og den, du eventuelt skal dele badekar med, om det skal være en af følgende slags:
- Et fritstående
- Et til nedsænkning
- Et med spa-funktion
- Et med underskab
- Et stort eller et lille
Mange af de modeller, der er vist her, er temmelig kostbare. Forelsker du dig i et af dem, så er det en god idé at holde øje med, om de kommer på tilbud. Kommer dit favoritbadekar på tilbud, så kan der være rigtig mange penge at spare.
Hovedsagen er, at du finder et badekar, som du kan lide. Der skal jo også gerne være plads til den model, du udser dig, og så skal der kunne installeres vand og afløb der, hvor du påtænker at stille det.
Det er under alle omstændigheder en super lækker hverdagsluksus at have sit eget badekar.
Se vores artikel om: Badeforhæng | 20 pæne eller sjove badeforhæng til badeværelset
Se vores artikel om: Glasdør til bad – Funktionelle og moderne brusedøre i glas
FAQ
🤩 Hvilket er det bedste materiale til et indmuret badekar?
Akryl er et ekstremt populært valg af materiale til et indmuret badekar – og med god grund. Ulig dyre, naturlige sten eller fliser, der kræver en del vedligeholdelse, så er akryl en overflade, der er nem at vedligeholde. Det passer nemt og enkelt til mange forskellige personlige indretningsstile.
🧐 Hvad skal jeg kigge efter, når jeg køber et badekar?
Der er flere ting, som du med fordel kan kigge efter, når du kigger på et badekar. Både materialet, stellet, dræn og afløb under badekarret er noget, som du skal tænke over. Det hele skal passe til din bolig og dine præferencer. Prøv eventuelt at sidde i badekarret først.
🤔 Bliver badekar i akryl gule med tiden?
Badekar findes i mange forskellige kvaliteter. Et badekar i akryl vil typisk være fremstillet i sanitetsakryl, der giver en flot blank overflade. Sanitetsakryl er farveægte, og derfor bliver badekarret ikke gult med tiden. Et badekar i dette materiale er desuden nemt både at gøre og holde rent.
🤓 Hvilken type badekar er nemmest at gøre rent?
Badekar fås i mange forskellige kvaliteter og materialer. Mange vælger et badekar i naturlige sten eller fliser, da de tror, at pris og kvalitet hænger sammen. Denne type badekar er af god kvalitet, men de er også sværere at gøre rene end et badekar i eksempelvis akryl.
Tidligere anmeldte produkter – nu udgået
Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.
Strømberg Quantum badekar – elegant og billigt badekar

Du får meget for pengene, hvis du vælger dette enkle, men elegante badekar fra Strømberg. Det er et solidt akrylbadekar med op til 30 års garanti. Karret er rektangulært uden de store dikkedarer. Det har afløbet i fodenden.
Denne model måler 150 x 70 cm, og det kan også fås i andre dimensioner. Bestil det kar, som du har bedst plads til, og nyd den stilrene luksus, som du får til en fornuftig pris.
Fakta om Strømberg Quantum:
- Materiale: akryl
- Farve: hvid
- Højde: 51,5 cm
- Bredde: 70 cm
- Længde: 150 cm
- Med hul til afløb og overløb
- Fornuftig pris
Ønsker du dig et rektangulært badekar, som fremstår let og elegant, og hvis pris er til den lave side, så kunne denne model fra Strømberg være et rigtig godt bud. Vælg det, hvis dit badekar gerne må udstråle elegance, men ikke tage al fokus fra rummet.
GemLook Bateau Bronze badekar – vintage kobber kar

Vil du gå all in på vintage og høj kvalitet, så se godt på denne fritstående model i hamret kobber. Indvendigt har karret blank nikkel, og udvendigt har det en smuk kobber-patina. Sæt gerne karret i soveværelset eller på badeværelset og giv dig selv en mulighed for hverdags-wellness i det smukkeste kobberkar.
Stilen er vintage med et moderne tvist. Modellen fås også i andre metalliske nuancer. Vælg det kar, som du synes bedst om, og lad resten af badeværelset komme til at matche det.
Fakta om GemLook Bateau Bronze kar:
- Mål: 167 x 81 x 78 cm
- Kapacitet: 260 liter
- Materialer: 99,9 % rent kobberplade på 1,6 mm
- Farve: nikkel
- Fritstående model
- Form: ovalt vintage
- Med hul til afløb
Tiltaler formen på nogle af de første badekar, der fandtes, dig, og holder du af kobber, så er dette kar et godt bud på et, der kunne finde vej hjem til dig. Det klæder en enkel indretning, da det tager sin plads i rummet.
Bathlife Rofull – det cirkelrunde badekar

Et fuldstændig cirkelrundt fritstående badekar. Det er det, du får med dette Rofull fra Bathlife. Det er et forholdsvis lille kar med sine blot 140 cm i diameter. Til gengæld er det et spektakulært kar netop på grund af dets runde form. Og da det har en indvendig højde på 40 cm, så kan det alligevel rumme en del liter vand. Som siddebadekar er der fint plads til to personer i det.
Fordi det er rundt, giver det god indretningsmæssig mening at placere karret i midten af rummet. Som et naturligt centrum. Eller i det hele taget sørge for, at der er god plads omkring det. Det fortjener det.
Fakta om Bathlife Rofull:
- Form: rundt
- Materiale: akryl
- Farve: hvid
- Højde: 58 cm
- Diameter: 140 cm
- Vægt: 50 kg
Få dit eget jacuzzi-agtige badekar med denne runde model fra Bathlife. Det stiller nogle krav til indretningen med sådan et helt rundt kar, til gengæld oser det af god stil. Vælg det, hvis du har et velegnet rum at sætte det i.