En vægreol er et uundværligt møbel i den stilrene indretning, hvor fokus er på at skabe luft og gulvplads – og samtidig kunne gemme uundgåeligt rod væg på en virkelig fin måde.
Vægreoler fås i en masse forskellige materialer og farver og alle med hver deres individuelle touch. Vælger du for eksempel en vægreol med låger, kan du gemme de ting, som egentlig er helt uundværlige, men som måske ikke er så pæne at se på. Har du en meget stor og bred vægreol, kan du tilkøbe en vægreol stige, så du kan nå alle vegne. Du kan vælge en vægreol i metal for et råt og industrielt look eller en vægreol i træ for et skandinavisk og klassisk look. Du kan også gå med en hvid vægreol for den ultimative minimalistiske finish, eller en sort vægreol for et lidt mere grafisk look.
Mulighederne er mange, og det kan derfor også være ganske svært at vælge mellem de forskellige styles, materialer og farver. Derfor guider vi dig til de allerfineste lige her.
Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.Unico vægreol – lækre detaljer
Om Unico vægreol
Unico er en vægreol, der både er super skandinavisk og stram i designet, men som samtidig har et hav af unikke og lækre detaljer, der får reolen til at stikke ud ved siden af de mere normale reoler. Unico er udført i massiv matlakeret egetræ og har smukke, sorte læderstropper, som holder vægreolen fast. Desuden har den vendbare låger i sort/ naturfarve, således at du kan variere din indretning løbende. Lågerne er grebfrie og åbnes via et lille hul i lågen. Der er uendeligt mange fine og små detaljer på denne vægreol, som gør, at reolen skriger af høj kvalitet og skandinavisk, minimalistisk design. Den fungerer helt perfekt i både soveværelse, stue og entré og kan rumme det allermest nødvendige. Du kan desuden sagtens sætte to reoler ved siden af hinanden og opnå et virkelig fint udtryk – særligt fordi du kan lege med farverne på de vendbare låger.Udvalgte specifikationer
- Dimensioner: H: 27 x L: 70 x D: 30 cm
- Vægt: 9 kg
- Vendbare låger i sort/natur
- Holdes fast via sorte, kraftige læderstroppe
- Materiale: Massiv, matlakeret eg
- Lækkert minimalistisk og grafisk design
Laforma Sunday vægreol – naturlig minimalisme
Om Laforma Sunday vægreol
Dette er et lille og superfint bud på en vægreol til dig, der har brug for lidt ekstra opbevaringsplads. Den er helt optimal til fine produkter og sæber på badeværelset, men den kan også bruges i stuen som et supplement til anden opbevaringsplads. Brug den alternativt på kontoret, hvor du kan opbevare diverse skriveredskaber og små nipsting.Der er virkelig tænkt i andre baner, da spanske Laforma udviklede denne vægreol, og den skiller sig særligt ud ved at have en god højde og en smal bredde. Den har ét åbent rum og ét rum, der lukkes med låge. Du har således stadig alle muligheder for at dekorere og lave det åbne rum pænt og personligt, mens du kan gemme de mindre pæne, men dog nødvendige, genstande væk bag lågen. Sunday vægreolen er udført i smukt teaktræ og har tre hylder.Udvalgte specifikationer
- Dimensioner: H: 100 x L: 25 x D: 25 cm
- Vægt: 10 kg
- Ét åbent rum og ét rum, der lukkes med låge
- 3 hylder
- Materiale: Teaktræ
- Stramt spansk design
Vægreol i metal med spejl – 91×75 – metal guld – til den stilbevidste og praktiske indretning
Kender du det, at det kan være svært at få plads til både bøger, nipsting og andet på den samme plads? Her er en vægreol et genialt møbel til dig, der ønsker at have opbevaringsplads til flere forskellige ting og samtidig bibeholde overblikket og det stilfulde udtryk i indretningen af hjemmet.
Denne vægreol fra Nordal er bygget i metal, hvilket er med til at give den et råt, men stilfuldt look. Toppen, siderne og bagvæggen er sammensat som et kraftigt trådnet, hvortil der i højre side er indbygget et spejl, der både ser flot ud, men samtidig er praktisk, idet det ikke optager en masse plads.
Et element, der er med til at gøre vægreolen fra Nordal unik, er de smukke, asymmetriske hylder, der er indbygget i møblet. Denne type design får vægreolen til at skille sig ud ved både at være praktisk og flot på samme tid. Vægreolen vejer 7,5 kg, og med sine mål på 91 cm i højden, 75 cm i bredden og 20 cm i dybden kan du hænge den op de fleste steder i dit hjem.
Hammel Mistral Reol 110 – den klassiske
Om Hammel Mistral 110 vægreol
Hammel er en meget kendt producent af vægreoler, og de har produceret Mistral vægreolen i en evighed. Produktionen foregår i Danmark, og det bærer designet også stort præg af. Her er virkelig tale om skandinavisk minimalisme i sin reneste form, og samtidig er designet holdt helt klassisk. Det betyder også, at dette er et design, som aldrig vil gå af mode. Farverne er klassiske, og materialerne af høj kvalitet, og du kan derfor godt regne med, at du kan bruge denne reol for evigt. Mistral reolen fås i antracitgrå og snehvid, og du kan selv vælge, om reolen skal hænge på væggen eller stå på gulvet med smukke stålben. Mistral er desuden en del af en større modulserie, og du kan derfor få forskellige udgaver af den – således kan du for eksempel vælge en udgave med skuffer og låger, eller en udgave med åbne rum og dybe skabe. Denne udgave har to skabe med låger og 4 åbne rum. Udvalgte specifikationer
- Dimensioner: H: 61 x L: 177 x D: 42 cm
- 4 åbne rum og 2 skabe med låger.
- 8 hylder
- Kan både hænges på væggen eller stå på gulvet på stålben
- Klassisk, dansk design
Muuto Mini Stacked 2.0 – multifunktionel og personlig
Om Muuto Mini Stacked 2.0 vægreol
Her er tale om både en multifunktionel, enkelt og personlig reol. Mini Stacked 2.0 er en lille del af en stor modulserie fra Muuto, hvor du ved køb af en række individuelle reolkasser kan skabe din helt egen individuelle vægreol. Vælg mellem forskellige farver, forskellige træsorter og forskellige baggrunde, således at du kan skabe en helt unik stil. Du kan desuden vælge at sætte kasser lige op ad hinanden eller lege med udtrykket og skabe noget grafik på væggen ved at sammensætte kasserne forskudt. Alle vægreolerne er i lidt mindre størrelse end den sædvanlige vægreol, og du kan derfor også sagtens bruge en enkelt som natbord eller til opbevaring i køkkenet. Siderne er skåret i MDF med og uden egetræsfinér. De er desuden supernemme at rengør med en fugtig klud. Vælger du en reol i træfinér, skal du dog sørge for, at den ikke udsættes for, for meget varme, fugtighed eller direkte sollys. Udvalgte specifikationer
- Dimensioner: H: 33,2 x L: 33,2 cm
- Købes separat og sammensættes som ønsket
- 1 hylde
- En del af en større modulserie i forskellige farver og materialer.
- Oplagt mulighed for at skabe en personlig vægreol
- Materialer: MDF med og uden egetræsfinér
Hvilket materiale skal du gå efter, når du vælger vægreol?
Når du skal vælge materialer til din nye vægreol, skal du i første omgang overveje, hvor vægreolen skal stå, og hvad der står ved siden af den. Den skal jo helst passe ind i din øvrige indretning. Du skal selvfølgelig også se på, hvor meget plads du har, så du ikke ender med en vægreol, som fylder massivt i stuen – men den må omvendt heller ikke være forsvindende lille. Vælger du en vægreol i træ, vil du opnå et meget klassisk look – og et look der ikke går af mode. Hvis du på et tidspunkt skulle blive træt af træet, kan du altid slibe reolen ned og male den i den farve, du ønsker. Vælger du derimod en vægreol i metal, vil du få en super holdbar og stærk reol, der kan modstå mere eller mindre alt, du måtte udsætter den for. Til gengæld kræver den noget plads, fordi den visuelt fylder en del i det rum, den står i. Hvis du går efter en farvet overflade, vil valget afhænge helt af din smag og din stil. Du kan virkelig få lov til at lege med det personlige udtryk med en farvet vægreol – omvendt risikerer du også at blive træt af de mere skrappe farver i længden. Derfor kan det være en fordel at vælge for eksempel en sart gul i stedet for en skrigende gul. De mere støvede og sarte farver bliver nemlig ved med at være pæne og moderne.
Hvordan gør du din nye vægreol personlig?
Én af de mange fordele ved væghængte reoler er, at du har alle muligheder for at gøre dem personlige og tilpasse dem til netop din stil og smag. Således kan du i ganske vidt omfang få vægreoler som en del af en større serie af moduler, hvor du kan tilpasse designet efter dit behov. Det kan være en stor fordel af købe separate væghylder og vægreoler og sætte dem sammen enten i kasser, parallelle linjer eller i et finurligt snit på væggen. Desuden kan du lege med forskellige antal hylder, låger og farver for at skabe dit helt eget udtryk. Brug også gerne både hylderne i vægreolen og den øverste flade på reolen, hvor du kan skabe små stillebens med kunst, nips og planter. Det er super nemt at gøre disse vægreoler personlige – også selvom du har valgt en klassisk variant i en neutral farve, da vægreolen er en virkelig god base for både kunst og nips.
Skal du vælge en vægreol med eller uden låger?
Det kan være en stor fordel at vælge en vægreol med låger, da du på den måde kan skabe et ganske roligt og ensartet udtryk i din indretning. Men det behøver på ingen måde være enten eller. I virkeligheden er det nok mest tilrådeligt at vælge en vægreol, hvor en del af reolen har låger og en del ikke har. Vælger du kun at have låger i hele vægreolen, vil du få et meget stramt og lukket look, som er svært at gøre personligt. Til gengæld ser det også ekstrem opryddet ud, da du ikke kan se indholdet af skabene. Vælger du derimod kun reoler uden låger, skal du virkelig holde styr på din oprydning, fordi alt er til offentligt skue. Til gengæld er det nemt at gøre vægreoler uden låger meget personlige. Et par vægreoler med låger og et par reoler uden er det perfekte miks og skaber en god balance mellem personlig og livlig indretning og det rene, opryddede udtryk. Du kan også smide nogle flotte svævehylder som ikke har vægge.
Læs også vores artikel om: Bogreol | 15 bud på dit nye flotte multimøbel
Se vores artikel om: Reolsystem | 7 flotte reolsystemer til opbevaring, tv eller andet
Læs også: Redaktionens favoritter: 11 skønne væghængte vinreoler
Se også artiklerne: Væghylder til hjemmet
Læs også: Rumdeler reol – 8 flotte rumdelere – 4, 6, 8 eller 12 rum
Se vores artikel om: Gallerihylde | 13 dejlige billedhylder til udsmykning af hjemmet
Læs også: Havereoler og plantereoler som passer ind
FAQ
🤔 Hvordan fastgør du flyvende hylder til en væg?
Du kan både fastgøre hylder skjult og klassisk. Du kan gøre det meget simpelt: du borer huller i væggen, indsætter skruer, der kan holde på hylden, og sætter herefter hylden herpå. Der er mange forskellige variationer, så er du modig, kan du selv eksperimentere.
🤓 Hvor meget vægt kan en væghylde holde?
Det er meget forskelligt fra væghylde til væghylde, hvor meget den kan holde. Det varierer blandt andet meget fordi væghylder kan være lavet af forskellige materialer, som hver især kan holde forskellig vægt. Aluminium kan eksempelvis holde til meget mere end klassisk, tyndt træ.
🧐 Hvor tykke skal væghylder være?
Det er 100% op til dig selv at vurdere hvor tykke væghylder skal være – dog skal du tage i betragtning, hvad der skal stå på hylden. Er det tungt, skal væghylden være relativt tyk og robust. Det omvendte hvis der skal stå noget let.
💰 Hvor meget koster flyvende hylder?
Markedet for flyvende hylder er stort – de kommer i alle størrelser, former og farver, og i forskellig kvalitet og prisklasser. Ligesom med så meget andet, betaler du ofte mere for flyvende hylder i god kvalitet, end flyvende hylder, der er i dårlig kvalitet.