En flot væghylde spiller en helt særlig nøglerolle i et hvert hjem. Ikke nok med at de er både praktiske og funktionelle i forhold til opbevaring af ting, så findes de også i så mange forskellige designs og udformninger, at det er oplagt at anvende en hylde til at give din indretning karakter. 

Her har vi samlet hele syv forskellige væghylder, som alle på hver deres måde vil kunne passe perfekt ind på en særlig plads i hjemmet. De fleste hylder i artiklen vil være fremstillet i træ, men der er også andre materialer i spil såsom metal og læder. Læs med her og find inspiration til, hvordan opbevaring og dekorering af dit hjem kan blive meget mere interessant. 

Tre bud på en væghylde træ

Træ er et af de skønneste og mest holdbare naturmaterialer, der findes. Der findes så mange forskellige sorter, og typisk vil hver hylde være unik på grund af årene i den enkelte stamme. Her er tre bud på fantastiske væghylder i træ. 

Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.

COAT hattehylde fra Montana – Eksklusiv væghylde med 2 rum

Har du allerede møbler eller interiør i hjemmet fra Montana, kender du alt til funktionaliteten og kvaliteten. Den elegante og moderne COAT hylde er ingen undtagelse. Hylden hører til de mere rummelige udgaver på markedet. 

COAT er bygget op af solide og stærke MDF plader.

Den er udstyret med 2 store rum, hvor du kan have bøger, dine uundværlige ejendele, pynteting eller mapper stående. Under hylden er der en stærk og rustik bøjlestang, hvor du kan hænge en frakke, bluse eller skjorte op. 

Designet med bøjlestangen gør, at det primært vil være i soveværelset eller entréer, at COAT hænges op. 

Montana har i årtier været kendt for at udvikle og producere de mest alsidige og funktionelle møbler til danskerne. Hvert et produkt bliver skabt med fokusset på at skabe størst mulig værdi for kunden. 

Det har både praktisk og økonomisk betydning for dig.

Du kan mixe og matche Montana møbler, som produceres i moduler. Alsidigheden sikrer, at du kan kombinere din COAT hylde med reolsystemer i lignende designs. 

Hvor andre væghylder produceres i én farve, får du mange flere personlige valgmuligheder, når du går efter Montanas produkter. Her kan du selv bestemme, hvilken farve dine opbevaringsmøbler skal have.

Der er op til 40 forskellige nuancer at vælge imellem. Du kan således selv vælge, hvilken tone der matcher stilen i dit hjem. 

Den bedste måde at vedligeholde dine kvalitetsmøbler fra Montana på, er at tørre overfladerne af med jævne mellemrum, så støvpartiklerne fjernes optimalt. 

Detaljer om denne væghylde 

  • God opbevaringsplads til store og små genstande 
  • Praktisk bøjlestang under hylden 
  • Kan fås i forskellige farver
  • Høj slidstyrke 
  • År 2019-model 
  • Kræver minimalt vedligehold

A-Shelf fra Andersen Furniture – Kompakt og dekorativ væghylde i sort look

Er du vokset op i 1970’erne, eller har du været på ferie hos bedsteforældre, der har bibeholdt den gammeldags indretning?

Du genkender med sikkerhed de udbredte og ikoniske ”A-hylder”, der er skabt til små pynteting. Med A-Shelf kan du byde de nostalgiske tanker velkommen i dit hjem på en moderne og sofistikeret facon. 

A-Shelf er designet med stærke referencer til datidens klassiske, pyramideformede hylder med en masse små rum. Forskellen er, at A-Shelf er lavet med innovativ hyldeplads, hvor du blandt andet kan stille indrammede fotos, et gammelt stykke legetøj, en lille bog, betydningsfulde sten eller andre småting. 

Hylden er skabt af det succesfulde designerfirma, Andersen Furniture. Den er udviklet i et grafisk look, som vil klæde både den personlige, kreative, moderne og klassiske boligstil. 

Looket er sort, så du ikke skal til at udskifte andre møbler i hjemmet for at fuldende det harmoniske udtryk i stuen eller på værelset. 

A-Shelf hylden er lavet i sortmalet træ. Den vejer 5,7kg og er beregnet til at være et pynteobjekt. 

Det smarte ved at vælge A-Shelf er, at du kan blive ved med at ændre på pyntegenstandene. Omrokeringen vil skabe et helt nyt udtryk i det rum, hvor A-Shelf hænger. 

Sammenholdt med kvalitet og design får du masser af valuta for pengene med den moderne A-hylde fra Andersen Furniture. Den befinder sig i den lave ende af prisskalaen for de eksklusive væghylder.

Detaljer om denne væghylde 

  • Lavet i grafisk design med inspiration fra den klassisk A-hylde 
  • Sort look
  • Egnet til småting og pyntegenstande 
  • God pris 
  • Skabt i træ

En væghylde metal kan noget ganske anderledes end en hylde i træ eller marmor. Først og fremmest kan den være lidt mere rå og minimalistisk. Derudover giver metal nogle andre muligheder for design, som træ og marmor ikke kan give på grund af deres anderledes struktur. AYTM Curva er en herlig påmindelse om, hvorfor du bestemt også bør overveje en hylde i metal til hjemmet. 

Curva har et helt unikt design, hvor slanke metalbånd er formet som en ellipse således, at du både har en overflade ovenpå til opbevaring samt et lille opbevaringsrum inde i ellipsen. De slanke metalbånd skaber masser af gennemsigtighed og får hylden til at se mere let og luftig ud. 

Denne hylde vil være ideel at anvende til at udstille nogle ting i hjemmet, som har en helt særlig karakter. For eksempel kan du sætte flotte retro-inspirerede ejendele her, eller du kan bruge hylden som et anderledes og praktisk natbord, hvor du har plads til lidt af hvert. Når hylden hænges op ved siden af sengen, skaber den et anderledes og mere luftigt udtryk end traditionelle sengeborde. Curva måler 40,5 cm i længden, 25,3 cm i dybden og 12 cm i højden. Den vil passe godt ind i den minimalistiske indretning, hvor der er fokus på det rå udtryk i materialerne. 

Detaljer om denne væghylde: 

  • Råt og minimalistisk design 
  • Udført i sort metal 
  • Praktisk opbevaringsrum indeni 
  • Måler 40,5 cm x 25,3 cm x 12 cm

To bud på væghylde hvid 

Mangler du en hvid hylde til hjemmet, som kan være et diskret opbevaringssted på væggen, så har vi her to skønne modeller, du hurtigt kan forelske dig i. 

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

Asgard hattehylde – Moderne væghylde i sort metal

Asgard hattehylde

Asgard væghylden kombinerer det bedste i forhold til materiale og design. Hylden er lavet af metal, der giver produktet stor modstandskraft. Og hattehylden er skabt i et funktionelt design, så du kan anordne dine pynteting, personlige ejendele og småting. 

Hvor du hænger hattehylden op henne, er helt op dig til at vælge. Som følge af det stilrene look, egner hylden sig både til entréen, stuen, værelset og gangen. 

Det vil især være på værelset eller i entréen, at du og familien kan få størst glæde af Asgard hylden. Den er udstyret med praktiske hanke, hvor du kan hænge jakker, bøjler eller halstørklæder på. 

Det optimerer pladsen i hjemmet, at tøj og tilbehør kan blive hængt op, så det ikke tager plads i skabe eller skuffer. 

Samme formål kan opnås, når du indretter teenagerværelset eller soveværelset med Asgard hylden. Den kan være den smarte løsning til de små eller smalle rum, hvor der er brug for at udnytte hver en centimeter. 

Hattehylder er småt men betydningsfuldt interiør, der skal vælges i den rette stil og størrelse. Asgard hylden vil klæde det moderne eller minimalistiske hjem på grund af det slanke design i metal. 

Metallet giver hylden masser af slidstyrke, så slid fra hverdagen ikke ses. Sort er en god farve at gå efter, når du vil være sikker på, at dit interiør i hjemmet kan bruges, selvom du skulle ændret indretningsstil. 

Detaljer om denne væghylde

  • Pulverlakeret metal 
  • Moderne og slankt design 
  • Indbyggede kroge til ophæng 
  • Vejer 5,5kg
  • Måler 80cm i længden
  • Kræver intet vedligehold

Valentino væghylde i egetræ og læder – elegant nordisk design

valentino væghylde

Valentino væghylden har et meget elegant og moderne nordisk look. Denne hylde er et virkelig godt eksempel på, hvordan denne vision bliver udlevet på bedste vis. 

Valentino væghylden er udført i naturfarvet egetræ, hvor årene og det dynamiske spil i nuancerne for alvor træder frem. Hyldens ophæng er udformet lyst kernelæder, som står i flot kontrast til det lysere træ. Hele hyldens design har fokus på enkelthed og simplicitet samt rene og slanke linjer hele vejen igennem. 

Hylden måler 90 cm i længden, 20 cm i dybden og er 3 cm høj. Den vil passe godt ind i en lang række af forskellige rum, og for eksempel vil den tage sig godt ud i en stue eller i et soveværelse. Den vil være ideel til opbevaring af et par bøger, figurer, en plante eller andre småting, som du gerne vil fremhæve. Designet er både elegant og nordisk, og den vil således være prikken over i-et i det moderne, skandinaviske hjem. Alt i alt er der tale om godt og solidt håndværk i denne skønne væghylde, hvor læder og træ forenes. Sidst men ikke mindst kan den endda erhverves til en ganske fornuftig pris. 

Detaljer om denne væghylde: 

  • Elegant og nordisk design 
  • Udført i egetræ og læder
  • Passer godt i en moderne skandinavisk indretning 
  • Måler 90 cm x 20 cm x 3 cm

Valentino væghylde i kejsertræ – lækkert design med smart opbevaring

Valentino væghylde i kejsertræ lækkert design med smart opbevaring

Leder du efter en hylde, som har en mere diskret mulighed for opbevaring, for eksempel en væghylde med skuffe eller andre skjulte rum, så vil denne Valentino væghylde måske være lige noget for dig. Den er nemlig designet som et lille skab, hvor du kan trække låger fra eller for efter behov. Det betyder, at du for eksempel kan vælge at stille nogle af dine små fine pynteting oven på hylden, mens du kan have andre og flere yndlingsting gemt mere væk inde i opbevaringsrummet.

Denne smarte hylde er fremstillet i massivt ubehandlet kejsertræ. Denne træsort kommer oprindeligt fra Kina, men gror i dag mange steder i verden og bliver brugt til fremstilling af små møbler og genstande. Hyldens praktiske låger er vendbare og fremstår i sorte og naturfarvede nuancer. Lågerne trækkes nemt frem og tilbage gennem det runde hul i hver side. Hylden er hængt op i flotte lyse læderstropper, som komplementerer hyldens lyse udseende på en elegant og moderne måde uden at dominere.  

Hylden måler 70 cm i længden, 27 cm i højden og 20 cm i dybden. Den vil passe godt ind i flere forskellige rum i boligen, og for eksempel kunne den være et smart alternativ til et klassisk natbord ved siden af sengen. Hyldens maksbelastning er 10 kg, så hold også gerne dette in mente, inden du fylder den med alle dine leksika. 

Detaljer om denne væghylde: 

  • Lækkert og anderledes design 
  • Smart opbevaring både ovenpå og bag lågerne 
  • Maksbelastning 10 kg
  • Måler 70 cm x 27 cm x 20 cm

To bud på en sort væghylde

Langt de fleste danskere har hvide eller lyse vægge i boligen. Hvis du er en af dem, og du er du på udkig efter en hylde, som kan skabe noget karakter og noget kontrast, så har vi her udvalgt to flotte sorte hylder, der måske kunne falde i din smag. 

NOVASOLO Halifax væghylde – massiv mahogni og masser af romantik

NOVASOLO Halifax væghylde massiv mahogni og masser af romantik

Indonesiske NovaSolo er hurtigt blevet kendt for deres fine møbler, som oftest er udført i massivt træ og lakeret i en karakteristisk hvid nuance. Mange af dem emmer af romantisk fransk landstil, og derfor er det også nemt at forelske sig i dette design, som ofte vil stå i flot kontrast til en mere typisk skandinavisk indretning. 

Denne Halifax hylde er både enkel og samtidig præget af smukke detaljer. En af de første ting du måske bemærker er, at hylden ikke har de klassiske ophæng eller hyldeknægte. I stedet monteres den elegant og diskret med skruer på bagsiden. Hyldens fine detaljer findes særligt i det elegante design, hvor bunden af hylden er bredere end midten af hylden, og hvor toppen breder sig ud over både midten og bunden.  Dette næsten timeglaslignende design er med til at gøre hylden ganske unik og charmerende. 

Halifax er udformet i massivt mahognitræ, som efterfølgende er behandlet med hvid lakering. Den måler 60 cm i længden, 23 cm i dybden og 12 cm i højden. Den vil passe godt ind i mange forskellige indretningsstile, men særligt vil den gå godt i spænd med andre elementer af let romantik og hygge. Hæng en op i stuen, køkkenet, spisestuen eller soveværelset, eller hæng flere op på samme væg og skab en spændende dynamisk opbevaringsløsning. 

Detaljer om denne væghylde: 

  • Skønt romantisk design med fine detaljer 
  • Udført i massivt mahognitræ 
  • Hvidlakeret 
  • Ingen ophæng eller hyldeknægte 
  • Måler 60 cm x 23 cm x 12 cm

Mura Gallerihylde – enkel og alsidig til en fantastisk pris

mura gallerihylde

Er du på udkig efter en lille og diskret væghylde, som primært kan anvendes til at fremhæve andre ting, så er Mura gallerihylde måske det, du går og har i tankerne. Her er der tale om en ganske simpel hylde, som gør lige præcis det, den lover: den opbevarer dine yndlingsting. Det kunne for eksempel være et par magasiner, nogle små figurer eller krydderier i køkkenet. Du kan også hænge den op i entreen og bruge den til smart opbevaring af nøgler, cykellygter eller andre småting. 

Mura er udført i egetræslook og hænges ganske diskret op med to skruer, som går gennem den høje kant bagerst på hylden. En stor fordel ved netop denne model er, at den også findes i andre farver end eg. Hvis du for eksempel leder efter en sort eller hvid hylde, så kan du blot vælge Mura i disse varianter i stedet for. 

En anden absolut attraktiv fordel ved netop denne væghylde er den voldsomt stærke pris. Faktisk er det næsten svært at begribe, hvordan en så fin gallerihylde ikke koster mere. Netop derfor er denne model perfekt til dig, som gerne vil i gang med at pifte hjemmet op eller lege lidt med din indretning, uden at det koster en formue. Hylden måler 50 cm i længden, 5 cm i højden og 9 cm i dybden.

Detaljer om denne væghylde: 

  • Diskret og alsidig gallerihylde 
  • Utroligt god pris
  • Måler 50 cm x 5 cm x 9 cm 

Nu er du blevet præsenteret for nogle mulige væghylder. Inden du vælger, kan du også overveje en vægreolsom alternativ.

Design by BOBO Harrevig væghylde – læder og marmor i smuk harmoni

Design by BOBO Harrevig væghylde læder og marmor i smuk harmoni

Marmor er et materiale, som tilsyneladende aldrig helt går af mode. Fra at have haft mange forskellige dekorative anvendelser i forskellige boligkonstruktioner gennem årene, har marmor nu sneget sig helt ind i vores møbler. Og hvor ser det lækkert ud. Denne smukke model fra Design by BOBO er et pragteksempel på, hvordan marmor kan bringe en særlig karakter og et unikt udtryk til et møbel. 

Hylden er udformet med en slank plade i sort marmor, som er elegant holdt oppe af to stropper i ægte sort læder, som er udført i høj kvalitet. Hyldens design er både utroligt moderne og meget elegant i sin udformning, og den vil være perfekt som pyntehylde i hjemmet til at fremhæve nogle af de ting, du holder allermest af. For eksempel vil fine figurer, krukker, lysestager eller lignende være oplagt at opbevare netop her. 

En stor fordel ved Harrevig hylden er, at den findes i forskellige mål. Du kan vælge mellem en længde på enten 50 cm, 75 cm eller 100 cm. På den måde kan du også skabe en ganske interessant indretning med flere Harrevig hylder i forskellige mål. Dybden på dem alle er 20 cm og højden er 33 cm inklusiv stropperne.  

Detaljer om denne væghylde: 

  • Elegant og moderne design 
  • Udført i sort marmor med sorte læderstropper 
  • Findes i forskellige størrelser 
  • Måler 50-75-100 cm x 20 cm x 33 cm

Hübsch væghylde eg – perfekt til bøger og magasiner

Hübsch væghylde eg perfekt til bøger og magasiner

Danske Hübsch er kendt og afholdt for deres sans for lækre detaljer i et simpelt og rent design. Mange af deres møbler trækker tydelige tråde tilbage til dansk designs storhedstid i midten af det 20. århundrede, og også denne væghylde bærer præg af Hübschs fine fornemmelser for godt dansk håndværk. 

Her er der tale om en elegant væghylde i eg, som er designet perfekt til opbevaring af dine yndlingsmagasiner eller -bøger. Hylden er udformet med enkle rækværk på begge sider af bundhylden og med slanke træpiller, som giver fint udsyn til de ting, du stiller på hylden. Derfor er netop denne model perfekt til dig, som ønsker at bruge tidsskrifter eller magasiner til at sætte en særlig stemning i et rum i boligen. Det kunne for eksempel være lækre kogebøger i køkkenet, spændende livsstilsmagasiner i stuen eller videnskabelige artikler og forretningsblade på hjemmekontoret. 

Hylden måler 110 cm i længden, 22 cm i dybden og 13 cm i højden. Der er således tale om en god mellemstor hylde, hvor du sagtens vil kunne plads til at udstille lidt af hvert. Den vil passe godt ind i en indretning, hvor andre møbler i naturmaterialer indgår.  

Detaljer om denne væghylde: 

  • Udført i lyst egetræ
  • Perfekt til dine yndlingsbøger og magasiner 
  • Passer ind i mange forskellige rum 
  • Måler 110 cm x 22 cm x 13 cm

Ziito Træhylde med DOWN beslag – stilfuld væghylde

Ziito Træhylde med DOWN beslag stilfuld væghylde

Om Ziito Træhylde med DOWN beslag

Ziito Træhylde med DOWN beslag er en enkel, stilfuld væghylde, der kan bruges til mange ting. Afhængigt af den bredde, du vælger, kan du bruge den til at opbevare eller udstille kunst, planter eller mange andre ting. Væghylden er kendetegnet ved den supergode kvalitet, den er fremstillet i. Ziito Træhylden er lavet af certificeret, svensk fyrretræ, som er behandlet med linolie. Behandlingen med den naturlige olie betyder, at hylden har sundt træ og en rigtig god holdbarhed. Du skal ikke være bekymret for, at Ziito Træhylden går nemt i stykker, hvilket er en rar bekymring at slippe for. Væghylden kommer med flotte DOWN beslag, som bliver lavet hos en lokal smed med blik for godt håndværk. Derudover er det en meget klimavenlig hylde, der er fremstillet i bæredygtige materialer.  

Ziito Træhylde med DOWN beslag vs. markedet

Ziito Træhylde med DOWN beslag skiller sig ud ved, at den er et meget bæredygtigt valg i rigtig god kvalitet. En stor fordel ved væghylden er, at holdbarheden er supergod, og samtidig er produktet ekstra bæredygtigt. Foruden de bæredygtige materialer bliver der plantet ét træ pr. ordre. Ziito Træhylden er meget alsidig og kan bruges til opbevaring eller som display til forskellige ting. Alt det får du til en lav pris, som betyder, at væghylden har en rigtig udmærket værdi for pengene. 

Derfor skal du vælge denne væghylde

  • Planter ét træ pr. ordre
  • Fri fragt og hurtig levering
  • Bæredygtige materialer
  • Flot design og god holdbarhed

Ziito Træhylde, Enkelt – stilren og praktisk væghylde

Ziito Træhylde, Enkelt stilren og praktisk væghylde

Om Ziito Træhylde, Enkelt

Ziito Træhylde, Enkelt er en stilren, alsidig og praktisk væghylde, der vil passe ind i rigtig mange hjem. Væghylden kommer i et enkelt trædesign og kan bruges til opbevaring eller til display af eksempelvis kunst, bøger eller planter. Træhylden emmer af bæredygtighed forstået på den måde, at den er produceret i genbrugstræ, som er et bæredygtigt materiale. Ziito Træhylden kommer med hyldeknægt i vandrør, og for hver ordre bliver der plantet ét træ for øget klimavenlighed. Væghylden fra Ziito måler 35 x 35 centimer og har en fin, kvadratisk størrelse, som hverken er for stor eller for lille. Den maksimale belastning er, afhængigt af din vægtype, ca. 30 kg, hvilket giver dig mange muligheder i indretningen. Ziito Træhylde, Enkelt er unik i kraft af sin praktik og bæredygtighed. I forhold til mange andre væghylder på markedet er produktet det klimavenlige valg for dig. Det er samtidig en virkelig praktisk hylde, og du kan helt selv bestemme, hvad du vil opbevare på den. Alle fordelene får du til en superfin pris, som i langt de fleste tilfælde ikke vil vælte budgettet. 

Derfor skal du vælge denne væghylde

  • Bæredygtige materialer
  • Der plantes ét træ pr. ordre 
  • Alsidigt produkt
  • Fri fragt og hurtig levering

Ziito Træhylde med sort rør beslag – det bæredygtige valg

Ziito Træhylde med sort rør beslag det bæredygtige valg

Om Ziito Træhylde med sort rør beslag

Ziito Træhylden med sort rør beslag er en flot og funktionel væghylde, der kan bruges til opbevaring af mange forskellige ting. Med en tykkelse på 24 mm og en dybde på 25 cm er der fin plads til eksempelvis fotografier eller planter. Med Ziito Træhylden få du et produkt i høj kvalitet, hvor bæredygtighed er i centrum. Væghylden er fremstillet i bæredygtige materialer, og der bliver plantet ét træ pr. ordre for ekstra klimavenlighed. Som forbruger er det rart at vide, at klimaet er tænkt ind i både produktion og salg. Ziito Træhylden er derudover kendetegnet vil de stilfulde, sorte rørbeslag, der er lavet hos en lokal smed med sans for godt håndværk. Væghylden er lavet af træ, der er behandlet med naturlig linolie, som sikrer sundt træ og supergod holdbarhed. Ziito Træhylden adskiller sig særligt fra lignende væghylder ved den unikke kombination af bæredygtighed, kvalitet og funktionalitet. Alle de elementer får du tilmed til en god pris, og du får en rigtig god værdi for pengene. Du kan få væghylden med fri fragt og hurtig levering, så du ikke skal være bekymret for den del. 

Derfor skal du vælge denne væghylde

  • Fri fragt og hurtig levering
  • Bæredygtige materialer
  • Lang holdbarhed og sundt træ
  • Der plantes ét træ pr. ordre

FAQ

Hvordan monterer jeg svævehylder på en væg?
Hvis du har købt svævehylder, så vil der ofte følge beslag med til, som du skal bruge til at hænge hylden op med. Disse beslag monteres ganske enkelt på væggen med skruer, hvorefter du skal skubbe hylden ind over disse beslag.
Hvor meget vægt kan en væghylde holde til?
Det varierer meget fra model til model, hvor meget en væghylde kan holde. Generelt kan hylder med hyldeknægte holde til ca. 5-8 kg pr. beslag, hvis hylden er omkring 25 cm dyb. En tilsvarende svævehylde med skjulte beslag kan dog kun holde til ca. 1-2 kg pr. beslag.
Hvor tykke bør væghylder være?
Der er som sådan ikke nogen bestemt tykkelse, som en væghylde skal have. Dog bør du altid gå efter en hylde, som er tyk nok og har de rigtige beslag til at kunne holde de ting, som du ønsker at placere på hylden.
Hvor meget koster svævehylder?
Prisen på svævehylder varierer alt efter hvilken model og størrelse, som du går efter. Du kan dermed sagtens finde billige svævehylder, men du kan også få dem til en højere pris, hvis du går efter hylder, som er lavet i gode kvalitets materialer.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Skriv en kommentar