Et væghængt natbord er et nærmest uvurderligt møbel i et hvert soveværelse. Det er nemlig både praktisk og rart at kunne opbevare nogle enkelte vigtige ting tæt på, hvor man sover. Langt de fleste anvender netop denne særlige plads til at have en natlampe og en bog, og det er samtidig et sted, hvor mobiltelefonen kan ligge til opladning natten over. 

Et væghængt sengebord er i de seneste år blev stigende populært, da netop disse varianter af det klassiske sengebord er både smart og moderne at se på. Samtidig skaber de også et mere luftigt og let udtryk i soveværelset sammenlignet med de ofte tungere, fritstående modeller. I denne artikel har vi udvalgt seks forskellige varianter af sengebord til væggen i meget forskellige designs og udtryk, så det er nemt at finde noget, der passer ved siden af lige præcis din seng. 

Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.

Mavis Falsterbo Sengebord 28x42cm – moderne designet væghængt sengebord

Valg til moderne værelser

Det væghængte natbord fra Mavis Falsterbo har et enkelt, moderne design og er fremstillet af hvidlakeret MDF. Det minimalistiske design samt dimensionerne på 42 x 28 x 26 cm gør modellen oplagt til dem, der ønsker et stilrent møbel i deres soveværelse, der ikke optager for meget plads.

Det væghængte natbord har tilmed en rummelig skuffe og en hylde til opbevaring, så du oveni æstetikken også får inkorporeret funktionalitet. Skuffen er et godt sted at opbevare småting, mens hylden eksempelvis kan bruges til bøger. Natbordet er desuden modstandsdygtigt over for slitage og kræver næsten ingen vedligeholdelse eller rengøring.

Specifikationer: 

  • Dimensioner: 42 x 28 x 26 cm (B x D x H)
  • Materiale: MDF

Se også artiklerne: Væghylder til hjemmet

Måske kunne du også være interesseret i at læse Knagerække i træ

Se vores artikel om: Vægreol

Læs også: Sengegavl i træ | 7 smukke sengegavle i naturtræ

FAQ

Hvad er et væghængt natbord?
Et væghængt natbord er, som navnet indikerer, et natbord, der hænges på din væg. De er populære, fordi de ikke kræver gulvplads og samtidig kan give et let og luftigt udtryk i dit soveværelse. De findes i mange forskellige varianter og stilarter.
Hvordan sætter jeg et væghængt natbord op?
De fleste væghængte natborde skal bores op på væggen på en eller anden måde. Det kan f.eks. være med nogle små skruer bag på natbordet. Der findes mange fine løsninger, hvor det både er nemt at sætte natbordene op, og hvor resultatet bliver rigtig pænt.
Bør natborde være højere end sengen?
Som udgangspunkt bør natborde være samme højde som din seng eller måske et par centimeter lavere. Hvis natbordet er for højt, kan det være svært for dig at nå ting, der ligger på det, når du ligger ned. Det er dog okay, hvis det er få centimeter højere end sengen.
Hvor langt fra min seng bør mit natbord stå?
Dit natbord bør stå så tæt på din seng som muligt. På den måde kan du nå ting på bordet, mens du ligger i sengen. Det kan dog være fint at efterlade lidt mellemrum mellem natbordet og sengen, så din dyne eller dit sengetæppe kan falde flot.

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

VidaXL 800307 Sengebord 30x40cm 2 stk. – to væghængte sengeborde af høj kvalitet

De to væghængte natborde fra VidaXL er et godt pladsbesparende valg til ethvert hjem. Det slanke og klassiske design tilføjer elegance til rummet, og den indbyggede skuffe giver praktisk opbevaring til de mest vigtige ting.

Bordet er fremstillet af spånplader, hvilket gør det robust og holdbart og fylder med dimensionerne 40 x 30 x 15 cm desuden ikke meget på din væg. Ved køb får du to væghængte natborde, som giver høj værdi for pengene.

Specifikationer: 

  • Dimensioner: 40 x 30 x 15 cm (B x D x H)
  • Materiale: Spånplade

VidaXL vægmonteret 46cm sengebord – væghængt sengebord i konstrueret træ

Praktisk sengebord

Det væghængte natbord fra VidaXL er en oplagt tilføjelse til ethvert rum. Bordet er fremstillet af konstrueret træ, hvilket giver en glat, stabil og fugtbestandig overflade.

Det rengøringsvenlige materiale er også et plus, da snavs eller støv ikke let ses. Natbordet egner sig godt til aflange rum og kan nemt fastgøres på væggen, så det ikke optager gulvplads. Målene er 46 x 29,5 x 30 cm (B x D x H) og er derfor også et godt valg til små rum. Skruer og rawlplugs til vægmontering er ikke dog inkluderet ved køb.

Specifikationer:

  • Materialer: Konstrueret træ
  • Dimensioner: 46 x 29,5 x 30 cm (B x D x H)
  • Skal samles: Ja

Doppler – stilrent sengebord med skuffe og hylde

Doppler

Doppler er et enkelt sengebord med en skuffe og en hylde. Skuffen har en rillet overflade, og i den kan du opbevare dine briller eller andre småting. Bordet har en god længde og bredde, så der er desuden mulighed for at have en lidt større natlampe eller andet stående på det.

Sengebordet er en del af en møbelserie i samme design. Du kan blandt andet købe sengegavl, kommode og tv-møbel. Alle møbler er i egefinér. Træet skaber en varm og rar atmosfære, som er perfekt til soveværelset.

Sengebordet er beregnet til at hænge på væggen, men hvis din seng ikke er for høj, vil det sagtens kunne stå på gulvet, da det måler 22,5 cm i højden. Sengebordet kan også bruges i andre rum end soveværelset. Det vil fungere rigtig fint i kombination med en lænestol og en standerlampe, som en del af hyggekrogen i stuen.

Dette vægophængte sengebord giver dig god opbevaringsplads, samt muligheden for at kombinere med andre møbler fra samme serie. Eneste ulempe er, at den kan fylde meget i et lille soveværelse.

Detaljer:

  • Materiale: Egefinér
  • Sengebordet måler 22,5 cm i højden, 36 cm i længden og 42,8 cm i bredden/dybden

Motana 8162 væghængt sengebord med skuffe – Den enkle og stilfulde løsning

MONTANA 8162

Hvis du ønsker at spare på pladsen, eller blot indrette minimalistisk – så er dette sengebord fra Montana det helt oplagte valg. Sengebordet indeholder blot én enkelt skuffe, og er designet superenkelt og stilfuldt.

Du kan gemme rodet væk i skuffen, og placere vækkeuret eller ugemagasinet ovenpå. Selvom at bordet er navnkaldt ’sengebord’, kan du også placere hylden sammen med andre af Montanas produkter i for eksempelvis entreen eller børneværelset.

Vælg med øje for miljøet

Sidste år i 2019 blev Montana Systemet certificeret med EU’s fine officielle miljømærke, EU Ecolabel, som sikrer dig miljøvenlige møbler – hvor der samtidig er blikket for detaljen.

Ligeså vel som alle andre af Montanas produkter kan du vælge mellem hele 42 forskellige lakfarver, så du kan altså udpege den farve som passer lige præcis ind i dit soveværelse. Et klassisk look som vil holde mange år fremadrettet.

Detaljer:

  • Designer: Peter J. Lassen
  • Serie: Montana System 
  • År: 1982
  • Mål: bredde 35,4 cm, højde 12,6 cm, dybde 30 cm
  • Materiale: 12 mm lakeret MDF

Montana 7161 – Væghængt Sengebord med hylde i gul/camomile 

Montana 7161

Dette sengebord er en åben model, som du enten kan have stående på gulvet eller hænge op i sengehøjden, så du hurtigt kan række ud efter vækkeuret de tidlige morgentimer.

Sengebordet er rummeligt, og der er plads til en masse ting – for eksempelvis en hel stak af krimiromaner, en flot plante eller måske endda aftensnacks til gyserfilmen.

Montana er kendt for deres stilfulde design, med rene linjer, som giver et yderst skarpt udseende. Og dette sengebord er ingen undtagelse. Klikker du denne vare hjem til din bolig, så er der ingen tvivl om at du vil få et møbel, som vil holde mange årtier fremadrettet – både design- og holdbarhedsmæssigt.

Valget er dit
Et elegant sengebord, som tilføjer et stilfuldt udtryk til soveværelset. Denne 7161-modul fås i dybdemålene 30, 38 og 46,8 cm. Desuden kan den fås med ophængsbeslag, sokkel, ben eller hjul.

Du kan ligeså kombinere hylden med andre af Montanas reoler, for eksempelvis ’sengebord 8162’, hvis du ønsker at tilføje en skuffe, hvor du kan gemme rodet lidt væk. 

Så er spørgsmålet bare, hvilken farve skal du gå efter? Med hele 42 lakfarver er der uendelige af muligheder. Skal det være den afdæmpede pastelfarve, ’caribe’? Eller måske den skarpe røde farve ’beetroot’? Valget er helt dit eget – og der er ingen tvivl om uanset hvilken farve du vælger, vil denne reol skabe noget fint til dit soveværelse.

Detaljer:

  • Designer: Peter J. Lassen
  • Serie: Montana System 
  • År: 1982
  • Mål: bredde 35,4 cm, højde 24 cm, dybde 38 cm
  • Materiale: 12 mm lakeret MDF

ASHLAN hvidt sengebord med skuffe – smukt design med opbevaring

ASHLAN sengebord

ASHLAN er et smukt sengebord i et design, der trækker tydelige paralleller til det japanske håndværk. Sengebordet er lavet i MDF, men du vælger selv, om det skal være naturfarvet, hvidlakeret eller sortlakeret. Med naturfarven får du et sengebord i en varm farve, som skaber en hyggelig stemning i soveværelset. Det hvidlakerede er et sikkert valg, da du nemt kan kombinere det med alle mulige forskellige farver, mens det sortlakerede giver et mere råt look. Uanset hvad du vælger, får du et utrolig fint møbel.

Med et ASHLAN sengebord har du plads til opbevaring ved siden af sengen. Bordet har både en skuffe, hvor du kan gemme rodet væk og en hylde, hvor du kan lægge telefonen eller bogen, du er i gang med at læse. På bordpladen kan du have din natlampe og dit vækkeur.

Du får her et sengebord med gode opbevaringsmuligheder, samt mulighed for at vælge mellem 3 forskellige farver.

Detaljer:

  • Materiale: MDF
  • Bordet måler 22,5 cm i højden, 32 cm i længden og 35 cm i dybden

Pinella væghængt natbord i sort metal og træ 

Pinella væghængt natbord – sort metal og træ i flot kombination

Hører du til den gruppe af mennesker, som er ganske vild med tanken om at kombinere flere naturmaterialer med hinanden, så er Pinella natbordet måske dét, som skal ind og hænge ved din seng. Her er der nemlig tale om en flot og spændende kombination af metal og træ, som komplementerer hinanden og resulterer i et ganske anderledes og unikt udseende nat bord vægthængt træ. 

Pinella er udformet i et enkelt firkantet design, hvor et slankt stel i sortlakeret metal udgør den udvendige del af natbordet og smal men robust træhylde i egemelamin udgør den øverste overflade. De to materialer klæder hinanden og giver et interessant farvespil mellem de sorte og hårde metal og den lidt blødere brune træplade. 

Ved dette sengebord har du både en praktisk hylde øverst, hvor du kan have din natlampe, og nedenunder findes det praktiske opbevaringsrum til bøger, blade eller hvad du måtte have brug for at have nær din seng. Dette væghængte natbord måler 30 cm i længden, 15 cm i højden og 25 cm i dybden. Det vil passe fortrinligt ind i den moderne indretningsstil, hvor der er fokus på at kombinere farver og materialer på nye og innovative måder. 

Detaljer:

  • Unikt og anderledes design 
  • Udformet i sortlakeret metal og egemelamin 
  • Komplementerende kontraster og nuancer
  • To hylder 
  • Måler 30 cm x 15 cm x 25 cm

RIFF – lille sengebord i træ med nordisk udtryk

RIFF

Her er det tale om et sengebord i nyt nordisk design. Det er lavet i egefinér med vanger af sortlakeret metal, som skaber en rigtig fin kontrast til det varme træ. Sengebordet har en enkelt skuffe til opbevaring.

Skandinavisk indretning

Sengebordet fra RIFF passer godt ind i det skandinaviske hjem, hvor der er fokus på lyst og enkelt design. I nordisk boligindretning er det træ, læder og afdæmpede farver, som præger hjemmet. Inspirationen kommer fra den rå natur, som du finder på de nordlige breddegrader og fra de lange vintre, hvor solen kun er fremme få timer i løbet af døgnet. Den mørke tid opfordrer til en lys, hyggelig og funktionel indretning. I Skandinavien handler det meget om at kunne føle sig hjemme. Det er vigtigt, at der er plads til at hygge med familie og venner. Den hyggelige indretning er særlig god i soveværelset, hvor det handler om at kunne slappe af og lade op til en ny dag.

Du får her et let og stilrent design som kan skabe hygge. Eneste ulempe er, at sengebordet kan fylde lidt mere end mange andre sengeborde.

Detaljer:

  • Materialer: Egefinér og metal
  • Bordet måler 10 cm i højden, 42 cm i længden og 32 cm i bredden/dybden

ALU FIT – sengebord med oplader

ALU FIT

Sengebordet fra ALU FIT er lidt en gadget, da det har en wireless oplader, som gør det nemt og hurtigt at sætte telefonen til opladning uden ledninger liggende på gulvet. Du placerer blot din telefon på cirklen.

Sengebordet er designet som en svævehylde, og det optager derfor minimal plads i soveværelset. Du kan købe det i både sort og hvidt og som enten højre- eller venstrevendt, alt efter hvor du ønsker opladeren placeret. Med sit strømlinede udtryk passer møblet perfekt ind i det moderne og minimalistiske hjem.

Et bæredygtigt valg

ALU FIT er et nyt brand med gamle traditioner. Aluminium – der er et både let og stærkt metal – er det primære materiale i produktionen. Sengebordet er derfor en bæredygtig investering, da du er sikker på at kunne have det i mange år. Når du træffer et bæredygtigt valg, træffer du et valg om at passe på jorden. Det handler om at skabe gode betingelser for mennesker og miljø både nu og i fremtiden. De valg, vi træffer i hverdagen, har betydning og konsekvenser for jorden og fremtidige generationer.

Du får et pladsbesparende natbord i et moderne design med opladerfunktion. Det eneste minus er, natbordets mangel på opbevaringsplads.

Detaljer:

  • Moderne og minimalistisk design
  • Bæredygtigt materiale: 100% aluminium
  • Mål: 30×35 cm

Dimeo natbord – væghængt sengebord med skuffe 

Dimeo natbord - hvidt træ, væghængt, m. 1 skuffe – sengebordet, der kan hænges op på væggen eller blive stående ved siden af sengen

Hører du til typen af mennesker, der sætter pris på at have et sengebord tæt ved sengen, som du kan opbevare ting på og i, så kan et Dimeo natbord være noget for dig. Natbordet er bygget i hvidlakeret træ og kan derfor matche de fleste soveværelser. 

Natbordet er forsynet med en skuffe, hvor der nedenunder er placeret et stort rum. Hvad der adskiller dette natbord fra andre natborde, er muligheden for at montere det på væggen. Denne funktion giver et væld af kreative løsninger på indretning af soveværelset.

Natbordet har en størrelse, der gør det muligt at have ting som en lampe eller et vækkeur stående. Med sine mål på 35 cm i højden, 40 cm i bredden og 30 cm i dybden har bordet den ideelle størrelse til de ting, der er rare at have inden for rækkevidde. 

Detaljer:

  • Møblet bliver ikke leveret samlet, men en samlevejledning medfølger
  • Natbordet vejer 6,45 kg
  • Det har fået en overfladebehandling, så natbordet er hvidlakeret

Ud over at være et natbord kan et Dimeo natbord også anvendes til andre formål. Det er eksempelvis muligt at sammensætte flere natborde i forbindelse med sofaen, så du selv sammensætter et bord, der passer ind i stuen. På den måde bliver det muligt også at opbevare forskellige ting, der skal være nemme at få fat i.

Normann Copenhagen – Kabino sengebord i hvid med skuffe

Normann Copenhagen – Kabino sengebord i hvid

Et sengebord er et uundværligt møbel, når du gerne vil ligge og slappe af i din seng og samtidig have en lampe, dit vækkeur eller andre vigtige ting inden for rækkevidde. Med et sengebord er det også lettere at have bogen eller vandglasset lige ved hånden, så du ikke behøver at rejse dig fra sengen, når du først har fundet dig godt til rette. 

Hos Normann Copenhagen er det muligt at få et sengebord i modellen Kabino i farven hvid. Dette produkt formår at bibeholde enkeltheden samtidig med, at det fremstår eksklusivt og stilrigt. Sengebordet består af en ramme, en underside og nogle skydedøre. Selve rammen er produceret i materialet malet ask, og dette materialevalg er med til at blødgøre og give varme til rummet, som møblet er placeret i. Undersiden er lavet af MDF og skydedørene består af matlakeret aluminium. Alle sammen elementer, der til sammen giver rummet et simpelt, men stilfuldt look. 

Detaljer:

Med sine mål på 50 cm i højden, 50 cm i længden og 40 cm i dybden er et Kabino sengebord let at gøre plads til i indretningen. Her er det ikke blot i soveværelset, at sengebordet kan placeres. Det kan med fordel også placeres andre steder i hjemmet, hvor det kan fungere som bord til eksempelvis sofaen. Derudover fås et Kabino sengebord med en skuffefront, der enten kan være grå eller hvid alt efter, hvad der passer bedst ind i resten af hjemmets møblement.

Maly væghængt natbord i naturtræ med låge

Maly væghængt natbord – elegant og praktisk på samme tid

Er din indretningsstil mere præget af elegante elementer og fine detaljer, så ønsker du dig nok et sengebord, som er mindre råt og mere varmt og hyggeligt i sit udtryk. Hvis det er tilfældet for dig, kan det være du skal kaste et ekstra blik på det væghængte natbord Maly. 

Her er der tale om et flot natbord væghægt eg. Det er kubistisk og elegant på samme tid og er endda indrettet med et opbevaringsrum bag en låge. Lågen åbnes nemt med det fine messingfarvede håndtag, som i høj grad fremhæver træets nuancer. Denne model er overfladebehandlet med olie, og det olierede egetræ har et virkeligt elegant farvespil mellem årerne. Derfor vil Maly også være et glimrende alternativ til dig, som leder efter et væghængt natbord teak, men måske synes det er en smule dyrt at investere i. 

En af fordelene ved Maly er, at modellen findes både med højrehængt og venstrehængt låge, således at du nemt kan indrette soveværelset med to natborde, der hænger symmetrisk på begge sider af din seng. Denne model måler 40 cm længden, 30 cm i højden og 35 cm i dybden. Den er således ganske praktisk og tilbyder god opbevaringsplads, samtidig med at den er elegant. 

Detaljer om dette væghængte natbord: 

  • Elegant med fine detaljer 
  • Udført i olieret egetræ
  • Flot farvespil i træet, som minder om teak
  • Praktisk opbevaringsrum bag låge 
  • Måler 40 cm x 30 cm x 35 cm

Mega væghængt natbord i marmor og messing

Mega marmor og messing

Hvis du gerne vil være sikker på, at dit sengebord skiller sig gevaldigt ud fra de konventionelle kasselignende modeller, så bør du måske overveje dette ganske særlige og meget flotte væghængte natbord fra House Doctor. Netop dette mærke er kendt for sine meget kreative indretningselementer, som har klassiske træk af skandinavisk design og mere boheme-inspirerede detaljer på samme tid. 

Mega natbordet er fremstillet i marmor og messing og har en elegant mørk farve, som spiller flot sammen med de lysere årer i marmoret. Selve designet på denne model er også noget for sig, og formår at forene både kanter og runde former på en utroligt gennemtænkt måde. Forfra har natbordet en fin t-form, som primært udgøres af den øverste flade. Natbordet har bagvæg til den ene side, men ikke den anden, hvilket givet et spændende asymmetrisk look. 

Dette væghængte natbord vil være en utroligt elegant tilføjelse til mange forskellige soveværelse. Dog vil det tage sig særligt godt ud i en indretningsstil, hvor der i forvejen er lagt tryk på de mere rå og upolerede tendenser i det nordiske design. Det måler 18 cm i længden, 36 cm i bredden og 18 cm i højden

Detaljer om dette væghængte natbord: 

  • Råt og spændende natbord 
  • Elegant forening og bløde og hårde kante 
  • Udformet i sort marmor og messing 
  • Måler 36 cm x 18 cm x 18 cm

Home væghængt natbord i metal

Tine K. Home

Fordrer din indretningsstil et mere nøgent udseende, og har du en forkærlighed for materialers enkelthed? Så kan det være, at netop dette natbord skal hænges ved siden af din seng. Det er designet af Tine K. Home, som er et ca. 20 år gammelt dansk møbel- og designhus med fokus på moderne skandinavisk design, der er inspireret af rejser og natur. 

Dette væghængte natbord er udført i rent og råt metal, som giver det et anderledes enkelt og rustikt design, der er både attraktivt og ganske moderne i disse år. Det er praktisk designet i en elegant U-form, så du får to hylder. For eksempel kan den øverste hylde bruges til opbevaring af en lille lampe, et vægur eller din telefon, mens den nederste hylde kan anvendes til din natlæsning eller andre småting. 

Denne model måler 30 cm i længden, 20 cm i højden og 15 cm i dybden, og vil være nem at hænge op med blot to skruer lige, hvor du vil have den. Den vil passe ideelt ind i det moderne soveværelse, hvor der er fokus på de simple fremstillinger af naturmaterialer, som får lov til at fremstå uslebne og naturlige. 

Detaljer om dette væghængte natbord: 

  • Råt, robust og enkelt design 
  • Udformet i metal 
  • Passer godt til det moderne og nutidige hjem 
  • Måler 30 cm x 20 cm x 15 cm

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Skriv en kommentar