Alle hjem fortjener en træskænk, som komplementerer indretningsstilen og viser noget om, hvem beboerne er. En træskænk har mange fordele, som kan gøre din bolig mere spændende, hyggelig og personlig. Blandt andet er en skænk en god måde at opnå mere opbevaringsplads på en raffineret måde. Derudover er en skænk et oplagt sted at fremhæve nogle af de elementer i hjemmet, som betyder mest for dig, og der er plads til meget mere, end der kan være på en kommode i træ. Det kan for eksempel være billeder, figurer, souvenirs fra rejser eller andre personlige artefakter.
I denne artikel har vi udvalgt seks træ skænke, som er ganske forskellige – både i form og udtryk. På den måde kan du forhåbentlig blive inspireret til, hvordan en træskænk kan passe ind i netop din stil, hjælpe med at pifte dit hjem op eller skabe en helt ny dimension af stilfuld opbevaring.
Tre bud på en skænk i mørkt træ
Der er noget særligt over møbler i mørkt træ, som i høj grad kan være med til at skabe en intim og anderledes atmosfære i boligen, der udstråler elegance og hjemlig ro på samme tid. Her har vi fremhævet tre forskellige skænke i træ, som er ganske forskellige og lige spektakulære.
Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.
Tvilum Unit skænk i træ – klassisk dansk design til en stærk pris
Tvilum er en dansk møbelfabrikant, som blev stiftet tilbage i 1965. En af deres vigtigste visioner op til i dag har været at skabe lækre møbler i høj kvalitet til fornuftige priser.
Med denne Unit skænk i får du således også virkelig meget dansk design for pengene, og her er der tale om et møbel, som ser langt mere luksuriøst og dyrt ud, end det faktisk er. Skænken er udført i mørkt valnøddetræ og har en sort bordplade. Den sorte bordplade matcher perfekt de høje og slanke ben under skænken, som er udformet i sortmalet træ.
Denne skænk vil tage sig godt ud i en lang række forskellige rum i boligen. For eksempel vil den være oplagt til spisestuen, hvor den kan bruges til opbevaring af dine tallerkener, servietter eller duge. Samtidig ville denne skænk klæde en hver stue, hvor den igen kan bruges til praktisk opbevaring, men også anvendes til at stille forskellige pyntegenstande på.
De mørke nuancer ville passe godt ind i en moderne indretning, og skænken kan matches med både en mere neutral og farverig indretningspalet. Den måler 73,2 cm i højden, 195,5 cm i længden og 40,5 cm i dybden.
Detaljer om denne skænk i træ:
- Rigtigt meget dansk design for pengene
- Udført i mørkt valnøddetræ (komposit)
- God til en moderne, nordisk indretning
- Måler 73,2 cm x 195,5 cm x 40,5 cm.
Artisan Tesa skænk – sublim skænk i højeste kvalitet
Det engelske møbelmærke Artisan er særligt kendt for deres møbler, som fremstilles i meget høj kvalitet, og som har en særegen smuk og silkeblød karakter over sig. Hvis du er på udkig efter en skænk i træ, som kan se godt ud og holde i mange år, så kan det være, at det netop er Tesa skænken fra Artisan, som skal stå i dit hjem.
Denne skænk er udformet i valnød, og faktisk er fronten skåret af et helt stykke massivt træ. Det betyder, at din skænk kommer til at være ganske unik med et naturligt mønster fra træets åre, og samtidig er det også din garanti for solidt håndværk, som er slidstærkt og virkelig holdbart.
Både skufferne og lågerne er designet med en smart tryk-funktion, så du let kan åbne og lukke dem med et enkelt skub. En anden lækker detalje på netop denne skænk er det elegante metalstel i rustfrit stål, som styrker strukturen og giver den et anderledes look.
En af fordelene ved netop denne skænk er, at den fremstilles i flere forskellige varianter af forskellige træsorter. Det betyder, at du kan vælge netop den nuance, som passer bedst til dit hjem. Skænken måler 70 cm i højden, 200 cm i længden og 41 cm i dybden.
Detaljer om denne skænk i træ:
- Høj kvalitet i enkelt design
- Udført i valnød og rustfrit stål
- Smart tryk-funktion på låger og skuffer
- Måler 70 cm x 41 cm x 200 cm.
Se også denne lignende artikel på vores side: Small living kommode
Nordal væghængt skænk i teak – spændende forening af nyt og gammelt
Hvis du leder efter en væghængt skænk, som kan give dit hjem noget kant og karakter, så vil du måske være interesseret i denne flotte model fra Nordal. Dette mærke er særligt kendt for deres gode sans for skandinavisk stil – sommetider med elementer af orientalske indslag. Derudover er de fleste af deres møbler fremstillet i skønne materialer såsom genbrugstræ, metal og glas.
Her er der tale om en teaktræ skænk, som på mange måder formår at forene noget klassisk med noget moderne. Selve skænken er således udført i sortmalet teak og med sortmalet rattan på lågerne. Rattan er bøjelige rør fra klatrepalmer, som vokser i troperne og i subtropiske egne. De er utroligt slidstærke og samtidig luftige, lette og spændende at indrette med.
Denne skænk vil passe perfekt ind i stilfuld indretning, hvor der er stort fokus på at fremhæve det personlige udtryk. På grund af den sorte, men langt fra neutrale og kedelige karakter, på denne skænk, er der god mulighed for at sætte dit helt eget præg. Skænken måler 65 cm i højden, 100 cm i længden og 35 cm i dybden.
Detaljer om denne skænk i træ
- Elegant forening mellem moderne og traditionelt design
- Udført i teak og rattan
- Perfekt til at passe ind i netop din indretningsstil
- Måler 65 cm x 100 cm x 35 cm.
Tre bud på en skænk i lyst træ
Mange danskere foretrækker i dag en mere åben, indbydende og let indretning, som typisk skabes ud fra en stil med store lyse flader og møbler i lyse nuancer. Derfor har vi udvalgt tre forskellige, men meget spændende skænke i lyst træ.
Dot 1678 sideboard – flot skænk med god opbevaringsplads
Udvalgt af Furnished.dk
En skænk, der er for lille, bliver nemt upraktisk, mens en der er for stor, kan se klodset ud.
Dot 1678 har en rigtig god størrelse, hvor der er masser af plads til både opbevaring og til at sætte flotte pyntegenstande ovenpå. Det kan f.eks. være en vase med friske blomster eller rammer med betydningsfulde billeder.
Skænken er meget enkel i sit udtryk, hvilket gør den ideel til ethvert hjem, uanset indretningsstilen. Detaljer som de ikoniske skrå ben og de runde ’dots’ lågerne er prydet med, giver skænken et helt stilrent og moderne look.
Dot 1678 fås i tre forskellige farver, der alle er inspireret af skandinavisk design. De er underspillede, men kan alligevel give din stue et flot farvepust, der giver liv til rummet.
Der findes en del møbler i Dot-serien, så du kan vælge at skabe et gennemgående tema i dit hjem, eller du kan lade skænken stå alene.
Detaljer:
- Mål: 192x86x43 cm
- 4 skuffer med låger med push funktion
- Materialer: lakeret MDF, topplade i fineret eg, ben i massivt egetræ
HÜBSCH egetræsskænk – dansk design med lækre moderne detaljer
Det unge skandinaviske designhus Hübsch kreerer spændende møbler og elementer, hvor der er masser af opmærksomhed på unikt og godt design. Det er et mærke, som bestemt er værd at skæve til, hvis du holder af enkelt design med anderledes og finurlige detaljer.
Her er der tale om en skænk i egetræ, som er elegant og enkel på sin helt egen facon. Designet er udpræget skandinavisk, hvor de lækre naturmaterialer er fremhævet, og hvor små fine detaljer adskiller netop denne skænk fra mere almindelige modeller.
På denne skænk er det særligt de sortmalede ender på skydelågerne og de matchende metalelementer fra stellet under skænken, som gør modellen unik. Skænken har et flot afrundet design, så den trods sin firkantede silhuet formår at udstråle balance og harmoni. Den måler 74 cm i højden, 160 cm i længden og 45 cm i dybden. Der er således tale om en klassisk skænk med moderne træk, som vil passe ind i de fleste stuer og spisestuer især.
Detaljer om denne skænk i træ:
- Afrundet og harmonisk design
- Udført i egetræ med sorte metalelementer
- Moderne og indbydende
- Måler 74 cm x 160 cm x 45 cm.
Skovby Wales skænk – tidløs karakter og alsidig anvendelse
Skovby er et dansk designhus, som faktisk har eksisteret siden 1933. Siden dengang har deres passion været at lave funktionelle møbler, som kan bringe glæde og gavn i dagligdagen. Deres design er innovativt, men med rødderne plantet i klassisk dansk design, og alt hvad de laver udføres i kompromisløst godt håndværk.
Denne model er en smuk skænk i eg, som giver dig fantastisk gode opbevaringsmuligheder i et hvilket som helst rum i boligen. På grund af den neutrale karakter af skænkens ydre, som særligt skyldes, at egefineren er hvidolieret, vil den klæde både en stue, spisestue, soveværelset, større entré eller kontor. Der er således meget alsidige anvendelsesmuligheder for netop denne skænk.
Den er designet med fire lige store og symmetriske låger og har to skuffer og tre hylder. Lågerne er udført med fine diskrete håndtag øverst, som gør det nemt at åbne og lukke dem. Denne skænk måler 79 cm i højden, 194 cm i længden og 41 cm i dybden og vil passe godt ind i en meget bred vifte af moderne, traditionelle, skandinaviske eller minimalistiske hjem.
Detaljer om denne skænk i træ:
- Tidløst og attraktivt design
- Enormt alsidig anvendelse – kan bruges i mange rum
- Udført i hvidolieret eg
- Måler 79 cm x 194 cm x 41 cm.
Læs også vores artikel om: Skabe Skranende Vaegge
Nordal Square skænk – ekstravagant og anderledes
Hvis du er på udkig efter en skænk, som gerne må give et gevaldigt pust af noget glamourøst og anderledes, så kan det være at netop denne hvide skænk fra Nordal er det, du har ledt efter.
Der er her tale om en ganske unikt udseende hvid træ skænk, med flotte kvadratiske udskæringer, som gør den virkelig spændende at se på. Den er hævet op fra gulvet på hvidt metalstativ, hvilket skaber luftighed og ynde. De to skabe og tre skuffer er alle udstyret med små fine håndtag i messingfarve.
Skænkens elegante finish i hvid højglans er med til at gøre den til et elegant møbel, som samtidig er nem at indrette med. For eksempel kan du bruge den til at bryde let og subtilt op i en minimalistisk indretning, eller du kan matche den med elementer i glas og metal eller bløde tekstiler for et mere romantisk udtryk.
Square skænken måler 88 cm i højden, 150 cm i længden og 38 cm i dybden.
Detaljer om denne skænk i træ:
- Hvid træskænk i glamourøst design
- Karakteristiske kvadratiske udskæringer
- Fine messingfarvede håndtag
- Måler 88 cm x 150 cm x 38 cm.
FAQ
Læs også: Sidebord | 11 skønne sideborde til sofaopstillingen – med eller uden opbevaring
Læs også: Rumdeler reol – 8 flotte rumdelere – 4, 6, 8 eller 12 rum
Se vores artikel om: Smal kommode
Se også artiklerne: 7 garderobeskabe med skydedøre, spejle og i størrelser der passer til netop dit hjem
Se vores artikel om: Antik skrivebord | 6 unikke skriveborde i gammel stil
Læs også Seks af de bedste skænke udgivet af homesandproperty.co.uk