Leder du efter en løsning på mere opbevaringsplads, der både er praktisk og pænt? Så kan det være, du skal kigge i retning af et reolsystem. Det kan nemlig være en oplagt måde at skræddersy opbevaringen, så den passer perfekt ind i dit hjem.
Det smarte ved reolsystemer er, at du ikke nødvendigvis behøver den fulde pakke fra starten. Du kan sagtens bygge videre på det og udvide, så du lige så stille former møblet. Desuden er et reolsystem let at have med videre, fordi du kan tage moduler og rækker fra eller tilføje flere, så det passer ind et helt nyt sted.
Hvad end du leder efter et reolsystem til tv’et i stuen, den bare væg i soveværelset eller til skosamlingen i den store entré, er det en elegant måde at skabe opbevaring. Samtidig kan det bruges som udsmykning til hjemmet, fordi der er mange gode bud på dekorative reolsystemer.
Vi har samlet en række forskellige muligheder her. Måske finder du inspiration til at skabe mere plads til opbevaring, der får dit hjem til at se skønt ud.
Cane-Line Frame reolsystem – en fleksibel løsning til brug inde og ude
Cane-Line er oprindeligt kendt for sine elegante udendørs loungemøbelsæt, men her har de altså også formået at kreere et møbel, man kan tage med indenfor. Det har man også lyst til med linjen Frame, som er et enormt fleksibelt reolsystem.
Du kan nemlig placere reolerne både inden- og udendørs hele året. Delene er produceret af teak og aluminium, så de kan holde til lidt af hvert vejrmæssigt. Der eksisterer altså nærmest ingen grænser for, hvad du kan bruge reolsystemet til. Det kan være dit nye tv reolsystem, din nye bogreol, ekstra opbevaring i køkkenhaven eller skoreolen, du kan udvide i takt med, der kommer flere sko til.
Med Frame-reolsystemet kan du både bygge opad, nedad og henad. Du kan få høje eller lave moduler, og du kan tilføje flere eller færre hylder, alt efter hvor meget luft du har brug for i reolen. Hvis du har en hel væg, der skal dedikeres til opbevaring, kan du placere flere moduler i forlængelse af hinanden. Du kan også bygge i flere niveauer, hvis du vil have plads til bøger eller service i den ene ende og et tv i den anden.
Reolsystemet fra Cane-Line finder du både med hvide og mørke antracitgrå hylder med samme teaktræsskelet. Det giver dig mulighed for at kombinere hylderne i de to farver, hvis du ønsker at skabe en reol med et farvespil.
Muubs Hylde Noir Smoked M – stilrent og rustikt design til alle rum
Her har Muubs kreeret et væghængt reolsystem i samme boldgade. Dette reolsystem til væg er defineret på forhånd, og det består af to vanger, som monteres på væggen. Derpå hænger tre hylder, og hele herligheden måler 90 centimeter i bredden, 100 centimeter i højden, og så er den blot 20 centimeter dyb.
Reolen fra Muubs har et eksklusivt udtryk på grund af graden af detaljer. Du lægger måske særligt mærke til de underfræste hylder og tydeligheden af træets årer. Alligevel får den et rustikt tvist af den mørke farve. Denne reol kan altså passe ind i langt de fleste hjem, uanset om du er tilhænger af en moderne, romantisk eller minimalistisk indretning.
Det væghængte reolsystem her er velegnet til småopbevaring, nips og udsmykning af rummets vægge. Du kan for eksempel med fordel hænge din reol i køkkenet og udstille dine yndlingskaffekopper og -glas. Du kan placere den i stuen med fine æsker, lysestager og vaser. Eller du kan måske bruge den på værelset til opbevaring af neglelakker og hårspænder.
Hvis du har en længere væg, der står tom, kan du sagtens hænge flere af de små vægreoler i forlængelse af hinanden. Det giver rummet en sammenhængende fornemmelse, men du vil fortsat have god gulvplads, fordi disse er beregnet til at hænge lidt højere. Således kan du stadig have møbler stående op ad væggen under dine hylder.
ILVA Less reolsystem – svævende elegance til væggen
Her er der igen tale om et væghængt reolsystem. Med Less-serien har ILVA skabt et reolsystem, der ser ud til at svæve, og det får virkelig et elegant udtryk. Du monterer det med de sorte paneler på væggen, og så kan du ellers tilføje forskellige hylder, så det passer til dig. Selve hylderne er lavet i hvidpigmenteret egefinér, som let kan få dit rum til at lyse op.
Den pågældende sammensætning er 158 centimeter bred, 168 centimeter høj og 25 centimeter dyb. Det er altså et reolsystem, der fylder noget på væggen. Dog gør luften mellem hylderne, at det stadig ser elegant ud og ikke synes for tungt at have hængende. Udover almindelige flade hylder er sammensætningsmuligheden her udstyret med AV tv-møbelmodulet fra Less-serien. I den får du en stoflåge, som tillader dig at gemme småting væk i reolen – for eksempel dine opladere eller andre ledninger.
Reolsystemet passer perfekt til en stue- eller spisestue, hvor der er brug for lidt ekstra hyldeplads, og væggene måske er en anelse bare. Igen har vi et reolsystem, som du har mulighed for at bygge fra eller til på. Det er let at gøre det helt og aldeles kompatibelt med dit hjem. Dels på grund af det stilrene design og dels på grund af muligheden for at skabe det udtryk, du selv ønsker.
ILVA Less reolsystem – samme system med flere udtryk
Vi har valgt at tage endnu en sammensætningsmulighed med fra Less-serien fra ILVA. Det er altså samme serie som reolsystemet ovenfor, men det er tydeligt at se, dette har et helt andet udtryk. Simpelthen fordi det er konstrueret på en anden måde.
De samlede mål på denne sammensætning er også B158 x H168 x D25 centimer. Her er der i stedet tilføjet et Less-skabsmodul, og dermed skruer man lidt op for det tildækkede opbevaringsrum. Desuden er begge de to lange hylder placeret på den nederste halvdel, og det giver en fornemmelse af stabilitet i bunden. En slags fundament for toppen.
På trods af hyldernes slanke design kan de faktisk bære en del vægt. De lange hylder kan bære helt op til 21 kilo hver. Hvis du står og mangler et tv-reolsystem, kan du plastrer de forskellige moduler på væggen, så du har rum til et tv. På den måde kan du integrere dit tv og lade det forsvinde ind i opbevaringen i stedet for blot at stille det ovenpå.
Hvis du gerne vil udforske endnu flere muligheder med Less-serien, er der mulighed for at købe de enkelte dele separat hos ILVA. Du kan altså mixe og matche de forskellige moduler, som passer bedst til dig og din væg. Eller du har muligheden for at starte med noget af systemet og bygge til, i takt med du får brug for mere plads eller forelsker dig mere i de elegante reoler.
Tidligere anmeldte produkter – nu udgået
Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.
Muuto Stacked TV-reolsystem

Reolsystemet her er fra Muuto, og det udspringer fra Stacked-serien. Denne gang er der ikke tale om et væghængt reolsystem, men derimod et reolsystem, som bygges op på Stacked podiet. Ovenpå placerer man reolkasserne præcis som ønsket. Disse holdes på samlet med små klemmer.
Her er det virkelig kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan indrette dit reolsystem. Podiet fås i eg, mørk og lys grå, og reolkasserne i eg, hvid, mørk og lys grå. Disse kan kombineres præcis, som du ønsker, og du kan bruge din Stacked-reol til alt fra tv-møbel og bogreol til sko- og tøjopbevaring. Hvis du bliver træt af måde, dit reolsystem er arrangeret på, kan du altid tage klemmerne af og omrokere kasserne. Skal du flytte, er det ligeledes let at tilpasse reolen til dit nye hjem med flere eller færre dele.
Du kan med Muutos Stacked-serien skabe skøre, asymmetriske opbevaringsløsninger eller en helt symmetrisk og stringent reol. Den udvalgte sammen sætning består af to podier og syv reolkasser i forskellige størrelser. Hvis du har mere lyst til at være kreativ, kan du med fordel købe de forskellige dele enkeltvis, så du får det med, du vil bruge til at indrette dit rum.
ILVA Beam reolsystem

Hos ILVA finder du Beam-serien, som er et vægophængt reolsystem. Igen er det en serie, hvor du selv kan tilpasse de enkelte moduler til den plads, du har. At det er et reolsystem til væg, kan give en følelse af mere gulvplads – også selvom det næsten udfylder pladsen fra gulv til loft.
Med en dybde på 26 centimeter tager Beam reolsystemet ikke alverdens plads fra dit rum, fordi det ikke rager så langt ud. Derfor kan det sagtens bruges som for eksempel pyntehylder med nipsting, planter, bøger og magasiner. Desuden har reolerne et diskret, slankt design, som både fås i hvid og egefinér.
Her kan du desuden vælge at købe en forudbestemt opsætning, enkelte dele eller kombinere de to. ILVA har nemlig skabt en serie, som har utroligt mange sammensætningsmuligheder, og derfor er Beam et reolsystem, du let kan gøre personligt.
Du kan både få hylder og små skabsmoduler med skydelåger. De forskellige dele monteres blot på nogle reolvanger, som fås i to højder. Du kan sagtens blande reolvangerne, hvis du vil have en højde i den ene ende af reolen, og en anden i den modsatte ende. Det er endda muligt at montere reolen så højt, at man kan få en stol ind under. Så kan du skabe et lille læse- eller skrivehjørne, som også fungerer som opbevaring. Det er særligt smart, hvis pladsen er trang.
XL Møbler Reolsystem 10

XL Møbler har her en løsning på et reolsystem til det moderne hjem. Elementerne er bestemt på forhånd, så her får du altså en færdig pakke. Det er en lettere løsning end at tegne og tilrettelægge en opstilling selv. Møblet er tænkt som et tv-reolsystem med god plads til opbevaring – men hvis du er kreativ, kan det arrangeres på andre måder.
Du får her en tv-bænk med hylde- og skuffeplads, fire væghængte vitrineskabe og en væghængt hylde. Løsningen kan således bygges op rundt om dit tv, så det skaber en form for ramme. Det kan være en god måde at skabe en afgrænsning i et rum og opbevaring på samme tid.
Dog skal du være opmærksom på, at denne løsning også fylder en del på væggen. Hvis du har et stort rum med meget fri vægplads, er det et oplagt valg. Målene, hvis opstillet som XL Møbler foreslår, er 300 centimeter i bredden, en højde på 190 centimeter og en dybde på 45 centimeter.
Reolsystemet har et moderne udtryk med sorte rammer, låger i hvid højglans og glas samt grå stålgreb. Desuden er glaslågerne udstyret med LED-belysning, som du kan bruge til at fremhæve nogle bestemte ting, du har sat ind til opbevaring. Der er også plads til for eksempel PlayStation eller DVD-afspiller.
Se også Flotte reoler i alle former og farver skrevet af bobedre.dk.
Læs også: Multifunktionelle møbler | 10 flotte og praktiske flerfunktionelle møbler
Se vores artikel om: Gallerihylde | 13 dejlige billedhylder til udsmykning af hjemmet
Læs også: Stigereol | 8 kønne stigereoler til hjemmet – træ eller malet?
Læs også vores artikel om: Bogreol | 15 bud på dit nye flotte multimøbel
Hvis du stadig leder efter mere inspiration, så har vi gode nyheder til dig! Vi har nemlig også en artikel om forskellige typer af TV-borde, så du kan finde det perfekte match til din stue. Fra moderne designs til mere traditionelle stile, der er noget for enhver smag. Så hvis du ikke helt fandt, hvad du søgte tidligere, så tjek vores artikel ud for mere inspiration.
FAQ
🧐 Hvor dybe skal hylder til opbevaring være?
Mange væghængte hylder er mellem 20-30 cm, og det er en perfekt dybde til opbevaring af bøger eller lignende. Så stikker de ikke unødigt ud i rummet, og kan monteres relativt simpelt. Har du brug for opbevaring af lidt større ting skal du kigge efter lidt dybere hylder.
🤔 Hvor lange kan hylder være uden ekstra støtte?
Hvor lange hylder kan være uden ekstra støtte, er afhængigt af den belastning du sætter på hylden, og hvor tyk selve hylden er. Et godt pejlemærke er 40-60 cm imellem hver hyldeknægt eller tilsvarende. Men der er forskel på om det er lette pyntenips eller tunge LP’er hylden skal bære.
🤓 Hvad er det billigste træ at bruge til hylder?
Hvis du skal bygge dine egne hylder, er der et væld af muligheder for at gøre det ganske billigt. Fyrretræ eller limtræ er typisk rigtig billigt, men spånplade eller træ, du finder på genbrugspladsen, kan også være en god løsning.
💰 Er det billigst at købe eller bygge hylder selv?
Det afhænger meget af hvilken type hylde du kunne tænke dig, om det er billigt at købe eller bygge selv. Væghængte hylder kan fås rigtig billigt i butikkerne, og tilsvarende kan træ og beslag også være super billigt. Typisk vil beslagene være det dyreste når du bygger selv.