Lys skal der til, men hvorfor nøjes med en kedelig pære og lampeskærm, når du kan gå hele vejen og indrette dit hjem med en eller flere flotte lysekroner?

Det er måske lidt dekadent, men det giver en ekstra dekorativ lampe til dit hjem.

Hos Furnished har vi  selv en forkærlighed for flotte lysekroner, og derfor har vi søgt webshops og forhandlere igennem for at kunne lave en liste over nogle af de mest stilfulde lysekroner. Det har vi gjort, så det kan blive nemmere for dig at foretage det valg, som giver dig den bedste lysekrone til dit hjem.

Loftlampe Mandrino – Vores favorit

Loftlampe Mandrino fra Globen lighting giver et flot lys ud over dit spisebord, hvis det er der, du ønsker lampen. Den vil dog helt sikkert også klæde rum som din entré, soveværelse eller måske i dagligstuen.

Lampen giver et godt indtryk på gæster, og den har en form for WOW-effekt, så mange vil være draget af lysekronen, hvis den hænger i dit hjem. Den er imponerende og skal nok give god effekt i det rum, den hænger i.

Mandrino er en lampe med 16 pærer, og den måler 90,5 cm i diameteren. Det er et stilbevidst og moderne valg af lysekrone, da den ikke umiddelbart minder om det, som de fleste forestiller sig, når de tænker på en typisk lysekrone.

Fordele

  • Giver godt og bredt lys
  • Perfekt til den stilbevidste
  • Lysekrone moderne
Ulemper

  • En af de dyrere modeller

Specifikationer:

  • Antal pærer: 16
  • Maks. effekt: 28 W
  • Ledningslængde: 1,2 m
  • Højde: 42 cm
  • Diameter: 90,5 cm
  • Sokkel: G9

Cool lysekrone, antique brass – Oplagt til det lille hjem

Cool lysekrone lever op til sit navn og er i sin helhed en ret cool lysekrone. Den er ikke så stor som andre modeller på vores liste, i og med den blot har 3 lyskilder. Det er dog en lysekrone i messing, som giver et eksklusivt look til din bolig.

Da den ikke er så stor, så er den særdeles velegnet til mindre hjem med personer, som har et ønske om en flot lysekrone til at pynte.

Frandsen Lightning står bag Cool lysekrone, antique brass, og de har lavet en hel serie af Cool produkter. Du kan derfor købe forskellige modeller af Cool-serien, så du har et sammenhængende look i dit hjem.

Fordele

  • Fylder ikke meget
  • Råt og moderne look
  • En del af en større serie
Ulemper

  • Giver ikke nødvendigvis et stort indtryk

Specifikationer:

  • Antal pærer: 3
  • Maks. effekt: 60 W
  • Ledningslængde: 3 m
  • Højde: 60 cm
  • Diameter: 28 cm
  • Sokkel: E27

Lysekrone Gloria Ø50 – Premiumvalg

Gloria fra Belid er et flot og moderne bud på en glas lysekrone, som vil hænge flot i hjemmet. Lampen er fremstillet af metal og har nogle dekorative glaskugler. Glaskuglerne gør det oplagt at benytte filamentglødepærer, så lyset også bliver vist på en flot måde igennem det fine glas. Lysekronens stil passer ind i de fleste hjem på grund af det elegante udtryk.

Placeringen af din lysekrone er naturligvis op til dig selv, men lysekronen fra Belid gør sig eksempelvis godt over et spisebord, hvor den giver et godt lys ned på bordet. Du kan nemt se din mad og spise i lysekronens lys, men du kan også lægge et flot puslespil under det fine lys.

Gloria lysekroner er produceret i norden, da de bliver fremstillet i Sverige. Du er derfor også garanteret en lysekrone i virkelig høj kvalitet. Lampen måler 50,8 cm i diameteren og 46,8 cm i højden. Der medfølger en 2,8 meter lang grå ledning ved købet.

Fordele

  • Moderne look
  • God skandinavisk kvalitet
  • Passer ind i de fleste hjem
Ulemper

  • Dyr model

Specifikationer:

  • Antal pærer: 5
  • Maks. effekt: 20 W
  • Ledningslængde: 2,8 m
  • Højde: 46,8 cm
  • Diameter: 50,8 cm
  • Sokkel: E14

Lysekrone Cozy Lille – rustik lysekrone med skærm

Hvis du har en meget rustik og mere hyggelig indretningsstil, så er en Cozy Lille lysekrone fra Markslöjd måske det helt rigtige valg for dig. Det er en lampe, som hurtigt leder tankerne hen på dyb skov og sommerhus-følelsen.

Monika Mulder er designeren bag Cozy Lille, og hun er en dygtig designer, som udover flotte lysekroner er kendt for at lave prisvindende design.

Hun har blandt andet vundet priser for Bedste Svenske Design og Årets Møbel med nogle af de kreationer, hun har lavet. Det er tydeligt at se på Markslöjd lysekronen, at der er tale om en designer, som er god til sit arbejde. Den er både flot og praktisk.

Lysekronen er lavet med et stel i metal og seks hørskærme. Den er omkring 74 cm i diameteren og har smart krogophæng.

Fordele

  • Rustikt look
  • Pænt design
  • Giver et flot indirekte lys på grund af lysekronens skærme
Ulemper

  • Ikke en lang ledning

Specifikationer:

  • Antal pærer: 6
  • Ledningslængde: 1,5 m
  • Højde: 48 cm
  • Diameter: 74 cm
  • Sokkel: E14
  • Krogophængning

Lysekrone Manola 12 – råt og industrielt bud på en lysekrone

Manola 12 kan beskrives som en lysekrone med moderne og rå træk. Der er ikke meget ekstra udsmykning, og i stedet er den meget enkel og elegant. Lysekronen har blottede lyskilder siddende på slanke arme af metal. Det kræver derfor også, at du vælger nogle dekorative lyskilder, hvis du ønsker, at lampen får et mere romantisk og pyntet udtryk.

Producenten af Manola 12 er Herstal, der er kendt for lækkert dansk design i høj kvalitet. Deres hovefokus er på flotte lamper, og derfor kan du også regne med kvalitet, når du køber en Lysekrone Manola 12.

Lysekronen fra Herstal skaber en god belysning, og den er altså flot, både når den er tændt, og når den er slukket. Det er dog ikke kun på grund af det ydre, at vi er helt vilde med Manola 12 på redaktionen. Vi er også ret imponerede over, at det er muligt at dæmpe lyset fra lampen, hvis du har en lysdæmperkontakt. Det er med til, at du kan skabe en enormt hyggelig stemning.

Fordele

  • Flot industrielt look
  • Fås i flere farver og forskellige antal af lyskilder
  • Dansk design
  • Lyset kan dæmpes
Ulemper

  • Kan synes for simpel for nogle mennesker

Specifikationer:

  • Antal pærer: 12
  • Ledningslængde: 2,5 m
  • Højde: 50 cm
  • Diameter: 60 cm
  • Sokkel: E14
  • Energiklasse A++

Lysekrone Marlow, 45 cm – unik lysekrone med hængende metalstave

PR Home lysekronen Marlow er en lampe, som vi ikke har kunne få ud af vores hoveder her på redaktionen. Den er unik og adskiller sig fra andre lysekroner på vores liste, fordi den kun har én lyskilde, og dertil har den også hængende stave af metal i to lag. Den minder på den måde lidt om en klassisk prismelysekrone.

Det elegante look fra Marlow gør, at du kan hæve stilniveauet i dit hjem, og hvis du tilføjer noget flot og eksklusivt boligtilbehør, så vil dit hjem uden tvivl efterlade et stort indtryk på dine gæster.

Lysekronen fra PR Home har en diameter på 45 cm, så selvom den kun har én lyskilde, så giver den et godt lys, uanset om den skal hænge over stuebordet, i soveværelset eller et tredje sted.

Vi vil klart anbefale, at du anvender dekorative lyskilder i lampen. På den måde får du de bedste resultater.

Fordele

  • Spændende udtryk
  • Unik lysekrone
  • Smart krogophængning
Ulemper

  • Kan synes besværlig at rengøre

Specifikationer:

  • Antal pærer: 1
  • Maks. effekt: 40 W
  • Ledningslængde: 1 m
  • Højde: 43 cm
  • Diameter: 45 cm
  • Sokkel: E27
  • Leveres med krogophæng

Købsguide til lysekrone

Det kan være svært at få et overblik over, hvad du skal kigge efter, når du gerne vil købe en lysekrone. Så her er en købsguide, som du kan benytte dig af, for at du kan vælge den helt rigtige lysekrone til dit hjem.

Find den lysekronestil, som er mest dig

Der findes overordnet set 3 forskellige stile af lysekroner, som du oftest vil se på markedet. Der er en traditionel stil, en overgangsstil og en mere moderne stil. Hver især har de sine fordele.

En traditionel stil er ofte den lysekrone, som de fleste først tænker på, når de hører ordet lysekrone. Den er elegant, og dit øje vil hurtigt blive draget imod den, blandt andet fordi at en traditionel stil også betyder, at lysekronen er flot udsmykket.

Overgangsstilen er en mellemting mellem den klassiske traditionelle stil og en mere moderne stil. Der er ofte mange lige linjer og simple kurver på disse lysekroner. En overgangsmodel er alsidig, og det sofistikerede look passer ind i de fleste hjem.

I den moderne stil har lysekronerne mange rene linjer og generelt en mere unik form end andre stilarter. Det er også en stilart, som har mere fokus på at være grøn, i form af at der ofte er anvendt genbrugsmateriale og energivenlige pærer, når moderne lysekroner bliver fremstillet.

Det er dog ikke de eneste stilarter, som du kan finde på markedet. En rustik eller industriel stil er også en mulighed. Hvilken stil der passer ind i dit hjem og sammen med dit boligtilbehør, det er helt op til dig, men hvis du kan gøre dig nogle tanker på forhånd, så kan det være nemmere for dig at gøre det rigtige køb.

Hvis du ikke er så tiltrukket af en specifik stilart, men eksempelvis ved, at du skal have en ph lysekrone, så er det måske i stedet størrelsen, som skal være en overvejelse, der bliver vægtet højere hos dig.

Overvej, hvilken størrelse der er bedst i dit hjem

Lysekroner kommer i mange forskellige størrelse, og det kan være en god idé at måle op derhjemme, inden du beslutter dig og gør dit køb. En for lille lysekrone vil hurtigt se malplaceret ud, og en for stor model kan ende med at fylde så meget, at den ikke får lov til at skinne og pryde det rum, som den er i.

Det afhænger altså også af størrelsen på det rum, som lysekronen skal hænge i. Placeringen af lysekronen er derfor også enormt vigtig. Der kan nemlig være forskel på, hvor langt den skal hænge ned, hvis du overvejer at sætte lysekronen på badeværelset, over en flot hvid kommode i gangen, i spisestuen eller et helt fjerde sted.

Indsnævring af lysekronetypen kan gøre det nemmere for dig

Med god sandsynlighed har du en holdning til, hvilken type af lysekronen du skal have. Er du alligevel i tvivl så er det her et lille overblik. Der findes:

  • Krystal lysekroner – som er prydet med detaljer og krystaller
  • Lysekroner i niveauer – som er en lysekrone, der har flere lag og niveauer af lys
  • Downlight lysekroner – som lyser nedad

Der er ikke nogen af dem, som er et dårligt køb. Hvis du hælder mod en prismelysekrone med krystaller, så er det enormt vigtigt, at du i forbindelse med købet er opmærksom på, hvorvidt det er kvalitets krystaller, som sidder på din krystallysekrone.

Kilder: Lightsonline.com, Luxedecor.com og Mechini.com

Placering af lysekronen – Hvor skal den hænge?

Placeringen af din lysekrone er afgørende både i forhold til, hvilken lysekrone som passer til rummet, men også i forhold til at den helst skal være i et rum, som kan bære at en lysekrone tager noget fokus og efterlader et imponerende indtryk.

Der er forskellige rum, som oftest bliver brugt til at hænge en lysekrone i. Eksempelvis i indgangen for her giver lysekronen et imponerende førstehåndsindtryk. Spisestuen er et andet populært valg, da den flot kan pynte og lyse spisebordet oppe. Andre placeringer inkluderer: soveværelset, gangen, stuen og badeværelset.

Når du har afgjort placeringen, så skal du blot finde ud af højden, som lysekronen skal hænge i, særligt hvis der er tale om en pendel lysekrone. Den skal helst ikke være generende for udsynet til den anden side af bordet, når I eksempelvis spiser.

Kilder: Thecobcollection.com og Ashleyfurniture.com

Pleje og vedligeholdelse af lysekroner

Det er vigtigt først at pointere, at rengøring, pleje og vedligeholdelse af lysekroner ikke bør gøres med almindelige husholdningsprodukter. Det kan i værste tilfælde skade din fine nye lysekrone.

Rengøring er generelt nemmere, end hvad de fleste går og tror. Du skal først og fremmest benytte en trappestige eller lignende for at komme op til din lysekrone. Sluk altid for den inden, og læg eventuelt et blødt underlag under lysekronen, i tilfældet af at dele af lysekronen skulle falde af.

Selve midlerne til at rengøre lysekronen og metoderne afhænger af, hvilken lysekrone du har. Det er derfor altid en god idé at undersøge det oplagte valg af rengøringsmidler for dig og din lysekrone nærmere. Metallysekroner kan eksempelvis være nemmest at gøre rent med en tør klud eller en støvsuger. Vand, eddike og lignende er ikke anbefalet til at rengøre flotte prismelysekroner og andre lamper.

Et godt råd til rengøring af lysekroner er også, at du får det gjort minimum en gang om året. Til gengæld bør du støve den af noget oftere. En gang om ugen ville være ideelt.

Kilde: Bellacor.com og Executivechandelier.com

FAQ

Hvad skal jeg kigge efter, når jeg køber en lysekrone?
Kig efter en lysekrone, som visuelt tiltaler dig. Det er dog samtidigt vigtigt, at den passer størrelsesmæssigt i det rum, du tænker, den skal hænge i.
Hvordan vælger jeg en krystal lysekrone?
Vælg din krystal lysekrone efter grundige overvejelser, da de kan tage tid at gøre rent. Følg din mavefornemmelse, når du køber en krystal lysekrone eller en af de flotte prismelysekroner.
Hvordan ved jeg, hvilken størrelse jeg skal købe lysekronen i?
Du kan undersøge, om lysekronen vil lyse rummet godt op. Det kan give et praj om, hvilken størrelse du skal have. Godt tip: Mål lysekrone og rum op inden køb.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Skriv en kommentar