Vi elsker sommeren. Når den endelig er her, så så gælder det om at udnytte solen og varmen så meget som muligt. Holder du meget af at dyrke blomster eller afgrøder, så vil du nok sætte pris på, at sæsonen varer så længe som muligt. Du kan faktisk forlænge havesæsonen ved at have et drivhus.

I et drivhus udnyttes lyset og varmen nemlig optimalt. Det betyder, at du kan dyrke fra tidligt på foråret til hen i det tidlige efterår. Desuden vil dine planter gro bedre, og du vil kunne dyrke noget, som ikke vil kunne trives på friland i Danmark.

Kniber det med pladsen til et stort drivhus, så kan du sagtens få meget ud af at have et lille drivhus. Sådan nogle fås i flere varianter, og nogle af dem kan du endda have, selv om du ikke har en have. 

Brug gerne denne gennemgang af små drivhuse som inspiration, når det kribler i dine grønne fingre for at komme i jorden.

Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.

Vælg det drivhus, som passer bedst til dine forhold

Når du skal vælge et drivhus, så bør du først og fremmest vælge et, som du har plads til. Har du ikke rigelig med plads, så er det helt perfekt at vælge et lille drivhus. I det kan du dyrke blomster eller afgrøder, eller du kan sætte dine stueplanter på sommerferie i det.Vælger du et lidt større drivhus, kræver det, at du har pladsen til det. Til gengæld vil du få mere plads til flere planter i sådan et, og du vil også kunne få plads til et lille bord og stole til drivhuset. I de helt store modeller kan du få plads til en lille brændeovn til drivhuset. Vær dog realistisk i forhold til, hvad du har plads til lige nu. Det forlænger havesæsonen med et par måneder, hvis du har et drivhus til rådighed. Det giver dig en forlænget haveglæde, når du kan pusle med planterne i længere tid hvert år. Giv din havehobby de bedste betingelser der, hvor du bor med et lille drivhus.

Minidrivhus fra Juliana – lille sort drivhus på hjul

Minidrivhus fra Juliana

Her får du et lille mobilt drivhus til altanen eller byhaven. Det er et lille kompakt drivhus med et integreret arbejdsbord på toppen, hvor du kan have dine haveredskaber og potter og så videre på. Der er også en lille hylde og nogle kroge, så du kan få plads til det hele. Desuden er der et lille espalier på toppen, som eksempelvis dine tomater kan gro op ad.

Du får således en lille pakke med alt det, du behøver for at dyrke havebrug i miniformat. Den er genial at have på et mindre areal, og så kan du nemt flytte rundt på det. Det er ret praktisk.

Det lille drivhus fra Juliana har blandt andet følgende egenskaber:

  • Størrelse: 0,3 m2
  • Mål: 142 x 71 x 22 cm
  • Materialer: 3 mm hærdet glas og aluminium
  • Med kroge, hylde og espalier
  • Med skydelåger
  • Med plantebord
  • På hjul

Dette lille drivhus kan give mange gode stunder for hobbygartneren, der har begrænset plads at udfolde sin hobby på. Sæt det, hvor du vil, og flyt rundt på det. Det er super smart.

Halls vægdrivhus inkl. sokkel – godt drivhus til indretning

Halls vægdrivhus inkl. sokkel

Dette lille drivhus er allerede en klassiker. Det er det, fordi det er super smart, at det kan stå direkte op ad muren og dermed udnytte væggen og murens varme. Dermed behøver du kun de tre af siderne og det skrå tag. 

Det betyder, at drivhuset kun optager meget lidt plads. Det lille drivhus til væg kan stå på en altan, eller det kan stå et sted i haven, hvor der ikke behøver at være ret meget plads, eller på terrassen. Det gør det muligt for dig at dyrke både blomster og afgrøder, selv om det lille drivhus fylder minimalt.

Du kan bruge drivhuset som en form for mistbænk, indtil nogle planter er blevet store og stærke nok til at komme ud i haven eller altankassen, eller du kan have det som det sted, du dyrker de planter, der har brug for noget mere varme for at trives. 

Det lille drivhus til væg har blandt andet følgende egenskaber:

  • Størrelse: 0,9 m2
  • Mål: 172 x 69 x 132 cm
  • Materialer: 3 mm glas og aluminium
  • Med skydedør på 60 cm
  • Med sokkel
  • Med tagrender

Vælg gerne dette lille drivhus til montering op ad muren, hvis du har et lunt sted at placere det. Det optager kun lidt plads, men har alligevel plads til ret mange planter.

Urban Balcony, Juliana minidrivhus – til ophængning

Urban Balcony, Juliana minidrivhus

Dette lille drivhus til altanen er super godt udtænkt. Det er smalt, men alligevel rummeligt, og så kan det hænges op. Det kan hænges på rækværket på altanen eller læhegnet på terrassen. Det betyder, at det kan komme op i højden, og at det dermed fylder minimalt på gulvet, fliserne eller jorden.

Det er en helt genial og innovativ måde at tænke drivhuse på. Det kommer til at indgå som en integreret del af hegnet, og du har stadig din gode udsigt intakt. Da minidrivhuset har en vis højde, så kan du for eksempel dyrke tomater, agurker eller lignende, der kræver noget højde.

Der medfølger en lille hængende hylde i aluminium, så du kan dyrke i to etager. Det giver plads til både høje og lave planter.

Det lille drivhus til ophæng har blandt andet følgende egenskaber:

  • Størrelse: 0,2 m2
  • Mål: 79 x 60 x 27 cm
  • Materialer: 3 mm hærdet glas og aluminium
  • Sorte profiler
  • Med hængehylde 
  • Med skydelåger

Vælg gerne dette mini-drivhus, hvis du gerne vil have mulighed for at dyrke noget, selv om du ikke har ret meget plads. Det har en stor praktisk og æstetisk betydning, at drivhuset kan hænges op.

Juliana City Greenhouse – billigt drivhus til krydderurter

Juliana City Greenhouse

Skal der være masser af blomster og krydderurter på dit beskedne udeareal, så er det genialt at have sådan en lille drivhus som dette City Greenhouse fra Juliana. Det er smukt at se på, og så kan der være ret mange potter og planter i det, da det er forsynet med flere hylder. 

Bruger du din altan, terrasse eller lille have til at sidde at spise på, så er det super hyggeligt og praktisk, at du har dine egne helt friske krydderurter lige ved hånden. 

Det lille drivhus er meget praktisk indrettet med flere hylder og et opbevaringsrum til dine haveredskaber eller lignende. Det er ret fleksibelt, da du selv kan flytte rundt på elementerne og skabe lige den indretning, som du har brug for.

Skab de bedste vækstbetingelser for dine planter med dette lille drivhus, der til trods for sin beskedne størrelse kan rumme en del. Det egner sig perfekt til at stå langs med en mur. Du kan sætte dine planter i eller uden for drivhuset afhængigt af, hvad den enkelte plante har brug for.

Et Juliana City Greenhouse har blandt andet følgende egenskaber:

  • Mål: 0,8 x 0,4 x 1,58 m
  • Materialer: 4 mm hærdet glas og sortlakeret aluminium
  • Med hylder
  • Med kroge
  • Med opbevaringsrum

Vælg gerne dette lille drivhus, hvis du gerne vil kunne dyrke planter under de bedste vækstbetingelser, selv om din plads udendørs er begrænset.

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

Esschert Design drivhus GT32 – smukt lille drivhus i træ

Esschert Design drivhus GT32

Hvis dit drivhus ikke kun skal være en praktisk foranstaltning, men også være en æstetisk nydelse, så er dette lille smukke drivhus fra Esschert et virkelig godt bud. Glasdelene er omkranset af smukt hårdt træ, der giver hele konstruktionen et varmt og kønt look.

Du får et fleksibelt lille drivhus med denne model, der både kan være drivbænk og drivhus til mindre planter som blomster og krydderurter. Det kan slås sammen, når det ikke er i brug, og toplågen kan justeres. Dørgrebet er af rustfrit stål og kan derfor sagtens tåle at stå ude i al slags vejr. 

Det lille dekorative drivhus har blandt andet følgende egenskaber:

  • Mål: 60 x 60 x 80 cm
  • Materialer: glas, hårdt træ og rustfrit stål
  • Kan foldes sammen
  • Toplågen kan justeres
  • Med dør på forsiden

Vælg gerne dette lille drivhus i træ, hvis dit drivhus gerne må være dekorativt og hyggeligt at se på. Det fylder ikke så meget, så du kan fint have det i den lille have, på altanen eller på terrassen. Desuden er det praktisk, at det kan slås sammen og sættes væk, når sæsonen er ovre.

Nature tunneldrivhus – flot lille rundt drivhus

Nature tunneldrivhus

Der findes tunneldrivhuse i mange forskellige størrelser. De bruges også i forbindelse med stordrift, men du kan også få denne model, som hører til blandt de mindre af slagsen. Drivhusets afrundede form gør, at der er overraskende god plads i det. Det vil sige, at du kan have nogle meget høje planter i det, og det betyder også, at du kan have nogle reoler eller hylder inden i det. Derfor er der tale om et meget rummeligt lille rundt drivhus. 

Da der er 4 m2 i drivhuset, vil du også kunne have et lille bord og en stol inden i det, og der er også plads til, at du laver en lille gangsti i midten af det. Selv om du har en ret lille have eller byhave, så vil du nok kunne få plads til dette lille runde drivhus.

Drivhuset her er lavet af polyethylen, hvilket er et meget slidstærkt materiale, så det kan du have i mange år. 

Det afrundede rummelige drivhus har blandt andet følgende egenskaber:

  • Mål: 200 x 200 x 200 cm
  • Størrelse: 4 m2
  • Materialer: metal med epoxybelægning og UV-resistent polyethylen
  • Med bundramme
  • Med lynlåse med jordspyd
  • Farver: grøn og transparent
  • Med insektnet

Vælg gerne denne model af et drivhus, hvis du har plads til det, og hvis du gerne vil have mulighed for at dyrke ret mange planter og give dem de bedste vækstbetingelser.

Trio Top – lille indendørs drivhus

Trio Top

For at gøre havesæsonen så lang som mulig så kan du med fordel tyvstarte ved at så dine planter allerede, inden vinteren er helt forbi. Det kan du gøre indenfor i din vindueskarm. Planterne står godt og lunt bag ruderne, og hvis du sætter dem ind i et minidrivhus, så vil der komme endnu mere skub i planternes udvikling. Vælger du tilmed et lille drivhus med varme, så kan det ikke blive bedre.

Her får du tre bakker med klare plasticlåg og med en fælles varmeelement i bunden. Varmeelementet får jordtemperaturen til at stige med 8 grader. Det har en stor betydning for vækstbetingelserne af de små frø og spirer. Det betyder, at planterne vil vokse sig store nok til at blive rykket udenfor, når havesæsonen kommer.

De små indendørs drivhuse har blandt andet følgende egenskaber:

  • Mål pr. bakke: 23 x 17 cm
  • Varmelementets mål: 76 x 18,5 cm
  • Sæt af tre bakker
  • Med høje plastlåg
  • El-forbrug: 13 watt

Brug disse smarte indendørs drivhuse, når du gerne vil tyvstarte og komme super hurtigt i gang med havesæsonen. Du får god og hurtig vækst, og planterne vil hurtigt blive kraftige nok til at blive plantet ud i krukker eller i jorden.

Vægdrivhus i plastik – flot lille drivhus til altanen

Vægdrivhus i plastik

Det er ret smart at have et lille drivhus i plast. Det fungerer lige så fint som et i glas, og så behøver du ikke at være nervøs for, at glasset går i stykker, hvis du har små børn. Desuden er det nemt at nedlægge og pakke væk, når sæsonen er forbi. Det vejer kun 8 kg, og det gør det super nemt at flytte rundt på.

Det er nemt at holde insekter ude fra det meget tætte lille plastik drivhus, og der er også tænkt på udluftning, da det er forsynet med to luftudtag med insektnet for. Det sikrer, at der sker en vis udskiftning af luft. Desuden er drivhuset UV-modstandsdygtigt.

Det lille plast drivhus har blandt andet følgende egenskaber:

  • Mål: 215 x 200 x 170 cm
  • Størrelse: 2 m2
  • Vægt: 8 kg
  • Materialer: kraftig PVC plast og lakeret metal
  • Med 2 lynlåsdøre
  • Med 2 luftudtag
  • Nemt at samle 
  • UV-modstandsdygtig

Vælg gerne dette lille drivhus i plast, hvis pladsen på altanen, på terrassen eller i haven er begrænset. Det er nemt at sætte op og nemt at pakke væk igen efter sæsonen. Det er den super nemme måde at have et lille drivhus på.

FAQ

🤓 Hvordan holder jeg mit drivhus varmt om vinteren?

En måde, hvorpå du kan holde dit drivhus varmt om vinteren på, er ved at sætte et lag bobleplast fast på indersiden af drivhuset. Det er med til at holde på varmen inde i drivhuset, mens det også er med til at holde vinterkulde og træk ude.

🔥 Skal et drivhus stå i direkte sollys?

Man skulle måske tro, at et drivhus skal stå i direkte sollys, men det er faktisk ikke nødvendigt. Generelt skal drivhuset stå i direkte sol noget af dagen, men planterne har også godt af, at der er skygge på drivhuset nogle timer, så de ikke bliver brændte.

🧐 Kan jeg plante planter i et uopvarmet drivhus?

Ja, du kan godt plante planter i et uopvarmet drivhus. I et uopvarmet drivhus kan du eksempelvis dyrke de mere hårdføre typer grøntsager såsom broccoli og kål om vinteren. Du kan også spire nye planter og skærme planter imod kulden, som altid vil være meget værre uden for drivhuset.

🤔 På hvilken side af huset bør jeg stille mit drivhus?

Generelt er det bedst at stille dit drivhus på enten syd- eller sydøst-siden af dit hus. På den måde minimerer du risikoen for, at dit drivhus vil komme til at stå i skygge af dit hus hele dagen. Hvis det dog ikke er muligt, så er østsiden den næstbedste placering.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Skriv en kommentar