Når først tonerne til John Bon Jovis ”You Can Leave Your Hat On” rammer stereoanlægget, så er der ikke mange, der kæmper om at få hatten af, det er nærmere alt det andet, men det er nu alligevel meget smart at have et ordentligt sted at hænge sin hat til de dage, hvor det ikke er Bon Jovi, der blæser ud af højtalerne.

Selvfølgelig kan du gøre brug af en almindelig knagerække (/knagerække) eller en stumtjener (/stumtjener), men det sjældent den bedste måde at opbevare sin hat, og især hvis der er tale om en reel hat, og ikke en ballcap eller noget lignende, kan det være en god idé at investere i en reel hattehylde.

Men selv hvis det er kasketter du samler på, kan det være en god idé at kigge nærmere på en hattehylde, der er nemlig ikke mange måder, der er bedre til at fremvise alle de hatte eller kasketter, du ikke er iført lige nu.

For at hjælpe dig på vej til at finde den helt rigtige hattehylde, har vi kigget nærmere på en lange række forskellige hattehylder, så du kan vælge imellem de allerbedste hattehylder med bøjlestang, hattehylder med knager, sorte hattehylder, hattehylder i træ eller hattehylder i metal. Lige meget hvad du måtte foretrække, så er der en ret god sandsynlighed for, at du kan finde det her.

 

Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.

Håndbygget hattehylde i egetræ fra danske Roon & Rahn

Elegant hattehylde fra Roon & Rahn

Roon & Rahn har specialiseret sig i at designe smarte løsninger til entréen, og Moodrack er seneste tilføjelse til deres sortiment med lækre high-end produkter.

Hattehylden er et klassisk entrémøbel, som har eksisteret i mange år, og den er stadig populær pga. de utallige anvendelsesmuligheder.

Denne version har de samme funktioner med hylde, bøjlestang, og kroge til jakker. Men her er der blevet kælet ekstra meget for det flotte finish og eksklusive materialevalg. Moodrack er faktisk håndbygget i massivt europæisk egetræ!  

Hattehylden kommer i to størrelser: Vælg mellem 78 cm eller 98 cm i bredden. Begge har en dybde på 26 cm og højde på 13 cm.

Materialet er olieret egetræ eller sortlakeret egetræ

Ziito Railhang Shelf – dansk design med bæredygtige materialer

Ziito Railhang Shelf

Hvis du mangler opbevaringsplads i hjemmet, bør du tænke i multifunktionelle møbler som Railhang Shelf fra danske Ziito. Det danske design er uhyre simpelt – et stålrør som bøjlestang med en tilhørende hattehylde. På trods af simpliciteten, får du masser af nyttig opbevaringsplads. Placerer du Railhang Shelf i entréen, er der plads til både jakker samt huer og vanter på hylden – eller måske mangler du nærmere en hylde til dine mange kasketter. Møblet er også ideelt til soveværelset, da du kan lave et lille butiksdisplay med tørklæder, parfumer og andet smart tilbehør. 

Om Railhang Shelf

Du kan vælge Railhang Shelf i flere farvekombinationer, og du har også indflydelse på, hvor bred den skal være. Vælg mellem 50, 100 eller 150 cm. Dybden er 30 cm. 

Ziito har et bredt produktsortiment inden for opbevaring, og Railhang Shelf er en videreudvikling af det væghængte tøjstativ Railhang. Der er tale om produkter forarbejdet i stål, og det er derfor moderne opbevaringsløsninger, der passer ind i den mere rå indretning, eksempelvis i New Yorker-lejligheden.

Grundfilosofien bag Ziitos produkter er, at de er fremstillet af bæredygtige materialer. Samtidig har de iværksat initiativet at plante et træ for hver ordre, der kommer ind på webshoppen. Så her kan du både gøre noget godt for dig selv og planeten.

Der er 10 års garanti på produktet – og gamle produkter kan indleveres til Ziito, så de kan få nyt liv.

Detaljer

  • Bredde: 50, 100 eller 150 cm.
  • Dybde: 30 cm.
  • Montering: Vægmonteret.
  • Med stålramme.

Carvé hattehylde – den klassiske

Carvé hattehylde den klassiske

Hvis du er til klassisk, dansk indretning, så er det en god sandsynlighed for at Carvé er lige noget for dig. Carvé er nemlig en enormt flot hattehylde udført i massivt egetræ. Den er ligeledes udstyret med hele syv knager, hvor du kan opbevare jakker, frakker og andet overtøj.

Kort sagt er der tale om en hattehylde, der kan bringe en god mængde nostalgi og tradition ind i din indretning, med sin ribbede hylde, der er med til at give den et mere sofistikeret udseende end mange moderne hattehylde. 

Om Carvé

Carvé måler 21 x 105 x 30 cm, hvilket betyder, at der er tale om en ret lang hattehylde, hvilket gør den til et fantastisk valg til den større entré, eller til dig der er i besiddelse af mange hatte, der har brug for opbevaring.

Carvé er udstyret med syv metalknager, men resten af hattehylden er udført i egetræ, der er behandler med klar lak, hvilket gør, at den har en ekstremt blank og glat overflade, der er let at rengøre, samtidig med at du stadig kan se træets originale struktur.

Afhængig af hvordan du indretter dig, er der også mulighed for at bruge kasser til opbevaring af andre ting, da Carvé er en ret stor hylde i første omgang, hvilket betyder, at du måske ikke har nok hatte til at fylde den helt ud.

Detaljer

  • Dimensioner (H x B x D): 21 x 105 x 30 cm.
  • Vægt: 4,4 kg.
  • Montering: Vægmonteret.
  • Carvé er udført i lakeret egetræ med metalknager til ophængning af overtøj.

Angelo hattehylden – den simple

Angelo hattehylden den simple

Nogle gange er der ikke behov for et møbel, der er designet med henblik på at tiltrække sig enormt meget opmærksomhed, eller et møbel der er skåret på spidsfindige leder og udført i fancy materialer. Nogle gange er der bare brug for opbevaring, der virker, og hvis det er tilfældet, så er denne hattehylde fra Angelo måske lige det du står og mangler.

Den sorte hattehylde har et flot og rustikt udtryk, der kan stå enormt flot til en mørkere indretning, men dens primære fordel er, at den er simpel, hvilket kort sagt betyder, at den kan passe uproblematisk ind i en hvilken som helst indretning.

Om Angelo

Angelo er udført i et klassisk design med to retvinklede hyldeknægte der bærer de tværgående hyldekæppe, samtidig med at der er monteret knager til opbevaring af overtøj under hylden. Hele hattehylden er udført i sortmalet bøgetræ.

Hattehylden måler 27 x 80 x 20 cm, hvilket betyder, at der er glimrende plads til opbevaring af hvad som helst på hylemetrene, hvilket er en fordel, hvis du på et tidspunkt har planer om at skulle opbevare andet end hatte på hylden.

Detaljer

  • Dimensioner (H x B x D): 27 x 80 x 20 cm.
  • Vægt: 2,2 kg.
  • Montering: Vægmonteret.
  • Angelo er udført sortmalet bøgetræ.

Niva – den lille

Niva den lille

Der er nogen mennesker, der kun har brug for et enkelt sæt sko, en enkel jakke og en enkel hat. Det betyder ikke, at de ikke går op i deres påklædning. Det har ofte mere at gøre med det forhold de udvikler til deres tøj, og det udtryk det har. Hvis man først har fundet et sæt gode sko, hvorfor skal man så bruge flere?

For den slags mennesker er behovet for opbevaringsplads ofte markant mindre, end det er for de fleste andre, men det betyder ikke, at der ikke er behov for opbevaringsplads. Der er jo stadig brug for et sted at hænge hatten, når den ikke er på hovedet.

Hvis du har det sådan, eller hvis du bare kun har en enkelt hat, så er denne lille hattehylde ved navn Niva det helt rigtige valg for dig.

Om Niva

Hattehylden Niva er både udstyret med en kort bøjlestang og en lille knage, så der også er plads til jakken og halstørklædet. Hattehylden, der måler 50 x 49 x 26 cm, er udført i massivt træ, og hylden består af én enkelt plade, der er blevet slebet og pudset i kanterne. Under selve hylden kommer først den lille bøjlestang og under den kommer knagen.

Der er i sandhed tale om en lille, simpel hylde. Niva fås både i birketræ og egetræ og ligeledes laves den med forskellige behandlinger, hvilket betyder, at du både kan få den i sort, hvid eller natur.

Detaljer

  • Dimensioner (H x B x D): 50 x 49 x 26 cm.
  • Montering: Vægmonteret.
  • Niva laves i flere forskellige varianter, så du kan vælge den udgave, der passer bedst ind i din indretning.

Nest – den fancy

Nest den fancy

Hvis du er typen, der altid har høje hæle på ud af døren, og altid er iført matchende undertøj, fordi man aldrig ved, hvem der kan ende med at kigge på, så er der en god sandsynlighed for, at denne Nest hattehylde er lige noget for dig. Det er ikke i alle indretningsstile, at Nest vil passe perfekt ind, til gengæld ser den helt fantastisk ud, hvis den først passer ind.

Ligeledes er det en hattehylde, der virkelig kan sætte præg på din entre, og det er måske netop derfor, den er så særegen. Det er nemlig et møbel, som du er garanteret, at dine gæster vil lægge mærke til.

Om Nest

På selve hylden med det smukke kobberudtryk er der rigelig plads til både overtøj og en masse anden opbevaring, og hvis din entre er særligt stor, eller hvis du har brug for ekstra meget opbevaringsplads, så kan du sagtens hænge flere ved siden af hinanden.

Nest er udført i metal, der er behandlet, så det har fået et realistisk kobberlook. Hylden er lavet af en række metaltråde, der er trukket i et zigzag-mønster, hvilket er med til at bryde med det ellers minimalistiske udseende. Under selve hylden, er der monteret fem knager, der kan bruges til at hænge jakker, halstørklæder og huer.

Nest måler 80 centimer i længden, 28 centimeter i dybden og 16,5 centimeter i højden. Der er altså tale om en hattehylde i en ret almindelig størrelse, men som sagt kan man problemfrit hænge flere af dem ved siden af hinanden.

Detaljer

  • Dimensioner (H x B x D): 16,5 x 80 x 20 cm.
  • Vægt: 3,5 kg.
  • Montering: Vægmonteret.
  • Nest er udført i metal, der er behandlet for at give det et realistisk kobberlook. Hattehyldens ellers minimalistiske design brydes af den række metaltråde, der udgør selve hylden.

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået 

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

 

Nordal væghylde – guld

Nordal væghylde - guld – til dig, der er stilbevidst omkring din indretning

En væghylde passer godt til dig, der ønsker god plads til opbevaring samtidig med, at væghylden fremstår elegant. Denne væghylde fra Nordal har en gylden farve og består af to hylder til opbevaring. Her er den nederste hylde sat sammen af tremmer, hvor det er muligt at gøre plads til endnu mere opbevaring ved at hænge s-kroge på tremmerne. 

En væghylde fra Nordal kan ikke blot bruges i entreen til eksempelvis opbevaring af hovedbeklædning, den kan også benyttes i køkkenet til opbevaring af køkkenredskaber. I s-krogene, der sidder på tremmerne, er det muligt også at hænge forskellige grydelapper og viskestykker op, så de er nemt tilgængelige, når madlavningen skal gå hurtigt i løbet af hverdagen. Derudover kan en væghylde også monteres i badeværelset til opbevaring af forskellige produkter, samtidig med at den giver mulighed for at hænge håndklæder til tørre. 

Noget, der er med til at gøre en væghylde fra Nordal unik, er måden, den er produceret på. Væghylden er i nogen grad håndlavet, hvilket gør, at der kan være variationer med hensyn til farve og finish på produktet. Samtidig er hylden udarbejdet i pulverlakeret metal, hvilket betyder, at den kan rengøres med en hårdt opvredet klud. 

Med sine mål på 22 cm x 80 cm er en væghylde fra Nordal en hylde, der med sit simple design kan passe ind i de fleste rum i et moderne hjem. Sådan kan du sørge for, at dine ting får en plads at ligge på.

Hero hattehylde

Hero hattehylde den praktiske

Med Hero er der tale om en hattehylde, der kan rumme meget mere end bare din hat. I stedet for blot at være konstrueret som en almindelig hattehylde, er overdelen nemlig konstrueret som en enorm kurv, hvilket betyder, at den også er ideel til opbevaring af andre ting såsom halstørklæder og bolde. Hvis du er mere til den dekorative side, er den dog også ideel til magasiner og planter.

Hattehylden, der er udført i smedejern, kan være med til at give din entré et rustikt og moderne look, der samtidig ikke larmer alt for meget, hvilket kan være rart, hvis du gerne vil have et roligere udtryk end mange andre moderne hattehylder.

Om Hero

Hero er udført i et smukt firkantet design med synlige svejsninger og kroge til ophængning af trøjer, halstørklæder og jakker. Kort sagt er der tale om et praktisk møbel, der samtidig skriger rå, industriel modernitet.

Hylden måler 80 x 20 x 24 cm og er udstyret med kanter, så du både kan opbevare store og små ting på den. Så selvom det er en hattehylde, kan den både bruges til at skabe rum til pynt og planter over dit overtøj, eller til opbevaring af vinterudstyret, udover at den selvfølgelig også fungerer til hatte.

Detaljer

  • Dimensioner (H x B x D): 24 x 80 x 20 cm.
  • Vægt: 2 kg.
  • Montering: Vægmonteret.
  • Hero er udført i grå, powdercoated smedejern.

Casa Hattehylde

Casa Hattehylde den moderne

Hvis du bor stilrent og moderne, så kan det være svært at forestille sig, hvordan en hattehylde lige skal passe ind i stilen, men heldigvis findes der andre hattehylder end den slags dine bedsteforældre har hængende i entreen.

Casa er en moderne hattehylde, der på en gang er stilren og simpel, hvilket gør den helt perfekt, som gangmøbel til den moderne bolig. Hylden er som skabt til at komplimentere modernitet og nordisk minimalisme, og så er den tillige udstyret med en bøjlestang, hvilket gør, at du også kan hænge dine jakker op samtidig.

Om Casa

Casa er udført i massivt egetræ med metalbeslag, hvilket betyder, at den får et enormt flot og eksklusivt udtryk. Der er tale om bejdset egetræ, der er holdt i sort, hvilket gør, at du både kan se træets struktur, men det er samtidig med til at give hattehylden et moderne og edgy look.

Hattehylden måler 80 x 29 x 25 cm, og den overliggende hylde består af fire stykker træ, der er fastgjort med væghængte beslag. Dimensionerne gør, at hylden er i stand til at rumme de fleste hatte uproblematisk, men hvis du ikke er typen, der gør med hat, kan den også sagtens bruges til opbevaring af andre ting.

Detaljer

  • Dimensioner (H x B x D): 29 x 80 x 25 cm.
  • Vægt: 3,7 kg.
  • Montering: Vægmonteret.
  • Casa er udført i sortbejdset eg og metalbeslag.

FAQ

🤔 Hvordan opbevarer jeg mange hatte derhjemme?

Du har brug for en funktionel og moderne hattehylde, når du har eksklusive hatte, eller når du har mange udgaver af det elegante og stilede tilbehør. Du finder et stor udvalg af de specialdesignede hylder, der er skabt til at passe godt på dine hatte, så de bevarer deres former.

🧐 Hvad er en hattehylde?

En hattehylde er en multifunktionelt opbevaringsløsning, du kan bruge til at beskytte dine hatte og passe godt på dit overtøj. De moderne udgaver af hylderne er dem, der er lavet med kroge eller bøjlestænger. På dén måde får du praktisk ophæng til overtøj og tilbehør.

🤓 Hvordan organiserer jeg hatte på min hylde?

Har du mange hatte, der skal være plads til på hylden derhjemme, kan du vælge at placere dem inde i hinanden. Sørg for at hav hattene med de bredeste skygger nederst, så formerne og konturerne ikke ændres på det stilfulde og personlige tilbehør.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Skriv en kommentar