Mangler du et praktisk tøjskab, så du kan få et godt overblik over din garderobe?
Tøjskabet er fast inventar på de fleste soveværelser, børneværelser og garderober. De giver god plads til at gemme tøj og andre sager væk, så de ikke bliver støvede eller beskidte – og ikke optager unødvendigt fokus.
Hos Furnished.dk har vi samlet 5 af de bedste tøjskabe – om du skal bruge et ekstra stort tøjskab til dig og din partner, eller du leder efter et nostalgisk tøjskab til børneværelset, har vi udvalgt forskellige modeller. Når du har fundet din favorit, er det bare op til dig at udnytte opbevaringspladsen på bedste vis.
Boboonline Verona Sliding Door Cabinet tøjskab
Redaktionens valg
Redaktionens personlige favorit er det store tøjskab Verona Sliding Door Cabinet fra Boboonline. Tøjskabet er et stort garderobeskab med skydedøre, hvor du kan have plads til den helt store garderobe – om du vil udnytte al pladsen alene eller skal dele med en partner.
Skabet har to skydedøre, hvor den ene side er holdt i en neutral grå, mens den anden skydedør er med spejle. Den store spejldør er en ekstra lækker detalje ved et tøjskab med spejl, så du nemt kan få et fuldt billede af dit planlagte outfit.
Spejle hjælper også til at få rummet til at fremstå større, end det er, fordi spejlingen åbner op og giver lys. Samlet set er Verona Sliding Door Cabinet et enkelt, moderne og praktisk valg, som vi på redaktionen anbefaler til dig, der skal bruge et godt og solidt garderobeskab med god plads.
Om Boboonline Verona Sliding Door Cabinet
Har du brug for god plads til hele garderoben, er Verona Sliding Door Cabinet et af de større i oversigten. Det måler H201,5 x B182,4 x D64 cm, så der skal være god plads. Dog kommer skabet usamlet, så du nemt kan sætte det op, hvor det skal stå.
Skydedøre er et godt valg i soveværelser og lignende, hvor der ikke er plads til at åbne låger ud i rummet. Tøjskabet optager ikke ekstra gulvplads, når du skal finde tøj frem om morgenen, så trafikgangene ikke forstyrres. Det kan også uden problem integreres i entréen, så al overtøj, sko og tilbehør kan være samlet ét sted.
Indvendigt har tøjskabet Verona Sliding Door Cabinet 5 hylder, 2 bøjlestænger med god længde under og 3 praktiske skuffer. Det er derfor nemt at indrette og lægge tøj på plads, når der er flere opbevaringsmuligheder.
Fordele
|
Ulemper
|
WOOOD Wardrobe Connect w. Structure tøjskab
Bedste premiumvalg
Har du ekstra budget til at investere i et af de dyrere tøjskabe, så anbefaler vi WOOOD Wardrobe Connect w. Structure. Tøjskabet er et robust og stort skab, der måler H195 x B140 x D53 cm og kvalitetsmæssigt er i top.
Skabet er fremstillet i FSC-certificeret hvidmalet fyrretræ, hvor træets naturlige strukturer kan anes som en rustik detalje. Designet er enkelt med 3 låger og 2 skuffer nederst. Lågerne er hver især konstrueret af 3 lange stykker træ, der giver ekstra højde til udtrykket af skabet.
Om WOOOD Wardrobe Connect w. Structure
Tøjskabet fra WOOOD er indrettet, så der bag 2 af lågerne er en lang bøjlestang med en praktisk hylde øverst. Med den sidste låge åbner den højre del af tøjskabet op for 4 hylder til tøj og opbevaring. Hylderne er laminerede, der gør dem nemme at tørre af og rengøre.
Får du brug for ekstra hyldeplads, kan du tilkøbe hylder, så tøjskabet til fulde kan opfylde dine behov. Det giver ekstra mange muligheder for at indrette din garderobe og tøjskab, så du får fuldt udbytte af pladsen.
De 2 skuffer nederst er gode til at opbevare fodtøj, og både låger og skuffer har udskårne og diskrete håndtag.
Har du behov for flere skabe, kan WOOOD Wardrobe Connect w. Structure kombineres med resten af CONNECT-serien. Det giver mulighed for at konstruere en fuld garderobe, et walk-in-closet eller en lang skabsvæg, hvor alting matcher.
Tøjskabet kommer usamlet, men der er udførlige instruktioner med til, hvordan du selv sætter skabet op.
Fordele
|
Ulemper
|
Ellos Home Wardrobe Lulu tøjskab – rustikt og moderne tøjskab til den modebevidste

De seneste år er flettede skabe og bambus kommet frem på markedet igen. Det et er Ellos Home Wardrobe Lulu et flot resultat af. Det er et moderne valg til dig, der elsker et rustikt og naturligt tøjskab til din indretning i soveværelset eller gæsteværelset. Du kan også bruge tøjskabet i entréen, hvis du mangler ekstra plads til overtøj, støvler, sko og varme huer og handsker.
Tøjskabet har et interessant design med afrundede kanter foroven. Det giver organiske former til indretningen, der i kombination med det naturlige birk og rotting lukker naturen ind. Designet er moderne, men har stadig et rustikt og naturligt udtryk, der passer flot ind til de seneste trends i interiørmoden.
Om Ellos Home Wardrobe Lulu
Lulu er et tøjskab fremstillet i birketræ og rotting, der er malet med en vandbaseret maling. Skabet leveres samlet, og det har to store låger med diskrete og integrerede håndtag. Det måler i alt L84,5 x H177,5 cm og B52 cm. Det er derfor ikke oversigtens største garderobeskab, men der er fint plads til én persons samlede garderobe.
Indvendigt har skabet foroven og nederst en lang hylde i hele skabets bredde. Midten af skabet er inddelt med venstre side med bøjlestang og 3 mindre hylder på højre side. Du kan derfor nemt opbevare dit almindelige hverdagstøj, hænge længere frakker og kjoler op på bøjlestangen og have sengetøj øverst i skabet.
Fordele
|
Ulemper
|
Cam Cam Carla Wardrobe White tøjskab – nostalgisk karlekammer-tøjskab til børn
Til det lille soveværelse eller børneværelset er det nostalgiske karlekammer tøjskab til børn fra Cam Cam et godt valg. Det er et mindre tøjskab, der dog har rigeligt med plads til et eller flere mindre børns garderobe.
Carla er designet med inspiration i det skandinaviske karlekammerskab, hvor der er plads til hele garderoben. Skabet er fremstillet i Europa i MDF-træ, der er malet med VOC-fri maling. Det er malet i en lys knækket hvid, der lyser op i værelset med et enkelt, men retro-design.
Om Cam Cam Carla Wardrobe White
Tøjskabet Carla har to låger og nederst en stor skuffe. Bag lågerne har du en stor hylde øverst i skabets bredde og 4 mindre hylder i venstre side af skabet. Den anden side af skabet har en bøjlestang, så du kan hænge overtøj, kjoler og lignende op.
Skabet måler H165 x B90 x D40 cm, så det passer bedst til børneværelset eller dig, der ikke har behov for at hænge lange kjoler og overtøj op. Bøjlestangen er fin til børnetøj, men der kan være for lidt plads til voksentøj.
Lågerne og skufferne har enkle, men fine udskæringer med messingfarvede håndtag til at åbne og lukke med. Du kan kombinere tøjskabet med kommoder eller andre møbler fra samme serie for et samlet udtryk i indretningen.
Øverst har tøjskabet et dekorativt topstykke med et kighul i form som en ruder. Det giver ekstra dekoration til det romantiske og nostalgiske look, der holdes i stram snor med den gennemgående hvide farve.
Fordele
|
Ulemper
|
Købeguide: Sådan vælger du et tøjskab
Med mange flotte tøjskabe på markedet, er der sikkert også et, der opfylder dine behov. Før du vælger tøjskabet, skal du dog overveje de følgende ting. De hjælper dig til at tage det helt rigtige valg, når du skal købe et nyt tøjskab til garderoben.
Størrelse
Dit tøjskab skal matche både størrelsen på det rum, det skal stå i, men det skal også matche dine og en eventuel partners behov. Sørg for at måle op, om du har plads til tøjskabet i det rum, du har tiltænkt det.
Skal du have tøjskabet op i en lejlighed eller ind ad mange døre, kan du vælge en model, der kommer usamlet. Det giver lidt ekstra arbejde med at samle skabet, men du kan samtidigt nemt få det ind i hjemmet og stille det, hvor du har behov for det.
Indretning og design
Foretrækker du at have det meste af dit tøj på bøjler, eller holder du bedst overblik på hylderne? Indretningen af dit tøjskab kan have stor betydning for, hvordan du skal organisere det.
Det er praktisk, at dit tøjskab både kommer med bøjlestang, hylder og skuffer. På den måde kan du opbevare forskelligt tøj og tilbehør opdelt i kategorier.
Designet er vigtigt i forhold til, om tøjskabet matcher resten af din indretning. Et tøjskab kan være ret stort og dominere meget i rummet, hvis du vælger en iøjnefaldende model. Det er derfor vigtigt, at du vælger et tøjskab, der både ud- og indvendigt lever op til dine behov og krav til stil og opbevaring.
Har du brug for ekstra opbevaringsplads, kan du overveje en seng med opbevaringsplads, bøjlestativer eller en opbevaringskiste, men de optager mere plads.
Budget
Et tøjskab kan være en stor investering – særligt hvis du skal bruge et af de helt store modeller. Kvalitet koster dog også, så det kan betale sig at vælge et skab i solide materialer, hvis du regner med at du skal bo samme sted i lang tid.
Har du et mindre budget, kan du holde øje med tøjskab tilbud, hvor prisen er i bund. De fleste forhandlere holder jævnligt udsalg og tilbyder kunder tilbud. Hold endelig øje, hvis du kan vente med at købe et nyt skab, til det er sat ned i pris.
Kilder: Made.com, Franceshunt.co.uk og Propertydivision.co.uk
Sådan får du mest ud af dit tøjskab
Hvis du vil udnytte dit tøjskab og garderobestativ bedst muligt, skal det være indrettet efter dine behov. Vi har samlet 4 steps til, hvordan du får det meste ud af din garderobe i tøjskabet.
- Lad være med at lave impulskøb, men overvej i stedet, om du allerede har lignende tøj i skabet, og om det passer til resten af din garderobe.
Vælg nyt tøj, der matcher din stil, og som du mangler i din samlede garderobe. Gå også gerne efter kvalitet, der er lavet til at holde længe, så du kan få glæde af dine items i længere tid. - Lav en basis-garderobe, der indeholder alt, du bruger til hverdag. Sørg for at have sokker undertøj nok, og vælg gerne ensfarvede materialer, der er nemme at vaske samlet.
Du skal gerne have en række stykker basistøj, der kan bruges på kryds og tværs, men uden at mængderne af tøj overtager skabet. - Ryd ud i din garderobe ofte, så du er sikker på, at du kun har tøj, du får brugt. Du kan vælge at donere tøj, du ikke længere bruger, eller du kan sælge dem, hvis du har investeret i kvalitetsmærker. Reparer eller smid tøj ud, der er i stykker.
- Gem nostalgiske ting, der har en affektionsværdi for dig. Selvom et overskueligt tøjskab er rart, så bør du også kunne finde plads til de særlige ting, der har værdi for dig. Det kan være en gammel gallakjole eller en sweater, som du ikke kan nænne at skille dig af med.
Når tøjskabet ikke er overfyldt, får du lettere ved at få brugt det tøj, du gerne vil have på. Et overskueligt tøjskab med en god basisgarderobe gør det nemt om morgenen, når du skal afsted.
Kilder: Theeverygirl.com og Goodhousekeeping.com
Guide: Organiser dit tøjskab
Når du får et nyt tøjskab, er det en oplagt mulighed for at sortere ud og organisere din garderobe. Derfor får du en guide til, hvordan du får organiseret dit tøj, så det er nemt at gå til og ikke er fyldt med ubrugte tøjstykker.
- Tag alt dit tøj frem og organiser det i bunker efter kategori.
- Tør tøjskabet af indvendigt, så det er rent.
- Sorter hver bunke tøj efter, om du kan passe det, og om du får det brugt. Det samme gælder for fodtøj og accessories.
- Er tøjet ødelagt, skal du reparere det, eller smide det ud. Får du ikke tøjet brugt, eller passer det ikke, kan du donere eller sælge det.
- Organiser tøjet i skabet, så du har let ved at overskue indholdet.
Når du skal organisere tøjet, bør du hænge alt op, der er i fine materialer, tykt overtøj eller lange kjoler eller jakkesæt.
Tykke sweatere, t-shirts og bukser er bedst at folde sammen og lægge overskueligt på hylderne i tøjskabet.
Strømper og undertøj er nemt at overskue, hvis du kommer det i skuffer eller opbevaringsbokse.
Kilder: Makespace.com og Thespruce.com
FAQ
Tidligere anmeldte produkter – nu udgået:
Baboonline Oslo Wardrobe tøjskab
Det prisvenlige valg
Oslo Wardrobe fra Baboonline er et prisvenligt valg, hvis du skal bruge et større billigt tøjskab med god plads til hele garderoben. Det har et moderne og stilrent design med fine kontraster, der til prisen vil se elegant ud i soveværelset eller garderoben.
Du får god plads med skabet, der måler H200,1 x B147,2 x D58,1 cm. Tøjskabet kommer usamlet, så du selv kan sætte det op, hvor der er plads – uden at skulle overveje, hvordan du få det samlede skab ind i dit hjem.
Om Baboonline Oslo Wardrobe
Oslo Wardrobe er fremstillet i spånplade, der har fået en folie på overfladen. Tøjskabet har en flot kontrast mellem de sorte låger og de nederste skuffer, der er i folie med struktur og farver lig egetræ.
Som noget særligt har Baboonline Oslo Wardrobe 3 låger, hvor de fleste modeller i oversigten kun har 2. Bag 2 af lågerne har du bøjlestænger, så du nemt kan hænge tøj op og få et overskueligt overblik over din garderobe. Over bøjlestængerne har du en hylde, der kan bruges til opbevaring af eksempelvis sengetøj.
Den sidste låge gemmer på 4 hylder, du kan indstille efter behov for højde på hver enkelt. Nederst har du 3 praktiske skuffer, hvor du kan have sko eller overtøj opbevaret.
Baboonline Oslo Wardrobe er oplagt i soveværelset, baggangen eller værelser, hvor du har brug for ekstra plads til garderoben. Du kan også sætte flere af samme tøjskab sammen, hvis du har ekstra plads og vil udnytte opbevaringspladsen fuldt ud.
Fordele
|
Ulemper
|