Mangler din bolig et eksklusivt møbel, som kan give det sidste touch? 

En chaiselong er et ofte overset stykke interiør, der kan give et hvert hjem mere sjæl. Hvad end du mangler et godt læsespot eller blot mangler et sted at slappe af, vil et chaiselong møbel pryde dit hjem.

Vi har fundet vores absolut favoritter på markedet lige nu, og vi drømmer om at inspirere dig. Hvis du ikke er den heldig indehaver af en sofa med chaiselong, så kig med og se, hvordan du kan opgradere din sofagruppe. En daybed, en liggestol eller en chaiselong vil udgøre det perfekte sted at slå benene op og slå tankerne fra.

Chaiselong stol Mosslina – komfortabel chaiselong stol i grøn

Redaktionens anbefaling

Hos Furnished er vi vilde med den smukke daybed fra Ellos Home. Det er et enestående og klassisk møbel, som vil passe smukt ind i mange hjem. Det grønne betræk er lavet i 40% polyester og 60% uld, hvilket bidrager til det klassiske udseende. Benene, som er lavet i gummitræ, har en smuk guld finesse på enden, som giver et luksuriøst touch.

Den lidt utraditionelle møbelfarve, som bliver kaldt mosgrøn, giver et pift til hjemmet, uden den er alt for iøjnefaldende. Du kan med fordel tilføje det mosgrønne i et rum med andre farvetoner, da den er med til at skabe en ro.

Ryglænet på Mosslina leder tankerne hen på en smuk musling, og den kan sagtens stå i hjørnet af et rum og pryde for sig selv. Hvis du ønsker at tilføje lidt ekstra, kan du med fordel finde en fin pude og sætte på chaiselongen.

Chiselong Mosslina kan passe ind på både et slot eller som en æstetisk smuk tilføjelse i et rustikt miljø. Den indbyder til afslapning, ro og kalder på at være det perfekte læsespot.

Fordele

  • Dekorativ ryg og smukke detaljer
  • Skaber et eksklusivt look
  • Anderledes materialevalg
Ulemper

  • Betrækket kan ikke tages af

Specifikationer

  • Dybde: 78 cm
  • Højde:  87 cm
  • Længde: 166 cm
  • Siddedybde: 141 cm
  • Siddehøjde: 49 cm

Chaiselong stol Donna – orange komfortabel chaiselong stol 

Bedst til prisen

Vi er vilde med velour, og vi er vilde med Donna. Stoffet ser eksklusivt ud, og samtidig er det nemt at vedligeholde.

Donna findes i to farver: kanelbrun og grå. Har du et klassisk nordisk hjem i nedtonede farver, kan den kanelbrune virkelig give et pift. Samtidig er farven rar at kigge på, da den leder tankerne hen på løvfald i efteråret. Ønsker du Donna som mere nedtonet, er den grå chaiselong også et glimrende valg, da du får samme smukke og bløde form.

Chaiselongen har noget maritimt og feminint over sig, så den vil passe godt ind i de mere rå hjem, hvor den kan bidrage med bløde former og indbydende hynder.

Det bløde stof kan med fordel støvsuges med et støvsugerhoved med bløde børster, da det giver en smuk tekstur i stoffet. Vælger du at bruge en børste, er det en god ide at gøre det med hårenes retning, for at den kan holde sig pæn i mange år frem.

Kommer der mere permanente aftryk på chaiselongen, kan du bruge et strygejern med damp til at rette det op igen. Hvis der er pletter, skal der duppes og ikke gnubbes. De samme tricks kan du bruge, hvis du er den heldige indehaver af en velour sofa.

Fordele

  • Smukt velour stof
  • Findes i to farver
  • Nem at rengøre
Ulemper

  • Den kanelbrune farve er ikke for alle

Specifikationer

  • Dybde: 78 cm
  • Højde: 87 cm
  • Bredde: 166 cm
  • Siddedybde: 141 cm
  • Siddehøjde: 49 cm

Chaiselong stol Balfour – chaiselong lænestol

Det børnevenlige valg

Man bliver draget af at lægge sig i de bløde og indbydende bølgeformer, som følger hele vejen op på stolen. De forkromede ben går smukt i et med stolen, og de giver et afslappet look. 

Du kan justere på ryggen, så du kan sidde mere oprejst eller ligge mere ned. Når du vælger den sidste løsning, er det svært ikke at lukke øjnene med det komfortable design. Benene kan rettes, så de enten peger mere vandret eller buer mere ned. I tilfælde af mangel af sovepladser, vil Balfour være et fantastisk bud på en ekstra gæsteseng til de mindste i nødstilfælde.

Den antracitgrå farve i velourstof kan du ikke gå galt i byen med, da den vil passe godt i alle boliger. Det rå look er dog især godt til de bløde og elegante hjem, da det kan bryde op og skabe smuk symbiose.

Har du børn i hjemmet, vil velour være et godt valg til stofbetrukne møbler, da det ikke er lige så nemt at spotte pletter grundet stoffets tekstur.

Fordele

  • Justerbar ryg og ben
  • Farven passer i alle hjem
  • Komfortabel
Ulemper

  • Kan synes for rå for nogle

Specifikationer

  • Dybde: 180 cm
  • Bredde: 74 cm
  • Siddedybde: 115 cm
  • Siddehøjde: 46 cm

Chaiselong stol Balfour – minimalistisk chaiselong stol i læder

Vi har valgt endnu en Balfour, og den er i læder. Læderet er med til at ændre udtrykket på stolen markant, og den får en mere maskulin og rå energi. Stolen vil pryde i mange hjem, og den gør sig især godt i det minimalistiske, hvor den kan få lov til at stråle. 

Du kan eksempelvis give stolen en plads i hjørnet af stuen, for at den kommer i fokus. Med en smuk gulvlampe og et maleri på væggen har du et indbydende nyt læse- og afslapningshjørne. Det skinnende læder kan sagtens stå selv uden tilbehør, men for eksempel en blød plaid eller en smuk pude vil være god til at bryde med det lidt rå udseende.

Vi råder til, at du får dig en god læselampe bag ved stolen, da chaiselongen er en god ny læsemakker. Du kan komme til at lukke øjnene, når du ligger i stolen. Som en detalje kan den, ligesom den anden Balfour, foldes ud i ryg og ben, så du fr en ekstra soveplads, hvis en gæst skulle mangle et sted at sove.

Har du børn i hjemmet, er det en stor fordel at vælge læder, da fedtede fingre og madrester nemt kan vaskes af med en våd klud.

Fordele

  • Nem at rengøre
  • Yderst komfortabel
  • Lavet i kvalitetsmaterialer
Ulemper

  • I den dyre ende

Specifikationer

  • Dybde: 180 cm
  • Højde: 46 cm
  • Bredde: 74 cm
  • Siddedybde: 115 cm

De forskellige typer af chaiselong stole

Der findes mange forskellige typer af chaiselonger. Vi har lavet en liste, så du kan få et overblik over de mange muligheder og dermed finde den type, der passer bedst ind i dit hjem:

  • Stolen med ryglæn
  • Bænken, også kaldet en daybed
  • Den viktorianske
  • Den franske
  • Den moderne og geometriske

Mulighederne er uendelige, og du har rig mulighed for at finde et møbel, som vil gøre sig godt i lige til din stil.

Kilde: homestratosphere.com

Sådan styler du din chaiselong stol

Vi har to essentielle råd til, hvordan du får mest muligt ud af din chaiselong stol.

Først og fremmest er placeringen vigtig alt efter hvilket udtryk, du ønsker at skabe i et rum. Vil du have at din chaiselong kommer i fokus, kan du placere den i et hjørne med interiør, der giver den plads til at vise sig frem. Skal den nedtones og være en del af den eksisterende indretning, kan den placeres i forlængelse af sofagruppen.

Næst er der indretningen omkring chaiselongen. Drag mere opmærksomhed hen på det smukke møbel med de rette elementer. En smuk pude eller en lækker plaid er ofte nok, men et lille bord og en lampe vil også perfekte elementer til det hyggelige møbel.

Vælg gerne elementer, der har anderledes tekstur og materiale, da det kan give en perfekt opbrydning og skabe mere fokus.

Kilde: lamaisonboutique.co.nz

FAQ

Hvad skal jeg overveje, før jeg køber en chaiselong stol?
Overvej dit buget, da det kan være et dyrt møbel. Tænk på, om behovet er afslapning eller indretning.
Er chaiselong stole praktiske?
Ja, det er de. De giver et perfekt sted til afslapning eller læsning, men de giver også ekstra siddepladser til gæster.
Hvor komfortabel er en chaiselong?
Det kommer an på opbygning, materialevalg og dine præferencer. Hvis du vil kunne sove på den, skal den være blød, lang og bred nok til, at du kan ligge udstrakt.
Kan jeg sætte en chaiselong stol i stuen?
Ja, sagtens. Den kan både stå ved en sofagruppe eller for sig selv i et hjørne.
Kan jeg bruge en chaiselong som seng?
En enkelt nat eller to kan du godt sove på en chaiselong, men ellers er det bedre at investere i en daybed.
Hvor bør en chaiselong placeres i soveværelset?
I soveværelset vil den gøre sig godt i et hjørne, men den kan også bruges som en del af indretningen i garderoben som sidde- og slængeplads.

Tidligere anmeldte produkter – Nu udgået

Recamiere Happy Day Left chaiselong stol – kan bruges inde som ude

Recamiere Happy Day Left chaiselong

Vi har taget et lidt anderledes valg med i form af Recamiere Happy Day, som mest af alt er velegnet til udendørs brug. Du kan rykke ud i solen, når den begynder at komme frem. Ved at sætte den ud, kan du få et komfortabelt spot på plænen eller terrassen, hvor du kan få benene op og pulsen ned. 

Chaiselongen til haven har alt hvad du behøver med komfortable puder og et lille bord. Du kan lægge din bog og eventuelt have en drink stående på bordet, når du skal køles ned på de varme dage.

Med et tidsløst og moderne design, vil den pryde din have. Det er nemt at komme til at lave pletter på udendørsmøbler, og derfor er det ekstra praktisk, at du kan fjerne alle betrækkene og vaske dem i hånden. Benene er lavet i pulverlakeret aluminium, hvilket tilføjer et råt element til det bløde og smukke look. 

Bliver du glad for din Recamiere Happy Day Left chaiselong, , er der mulighed for, at du kan danne din helt egen sofagruppe med andre moduler fra serien.

Fordele

  • Kan bruges udendørs i tørvejr
  • Har et lille bord
  • Komfortable puder
Ulemper

  • Passer ikke godt indenfor

Specifikationer

  • Dybde: 66 cm
  • Højde: 63 cm
  • Bredde: 166 cm
  • Siddehøjde: 50 cm

Julietta Grey chaiselong stol – elegant og fransk-inspireret chiselong

Julietta Grey chaiselong

Drømmer du om at skabe et prinsesseværelse eller ønsker du dig blot et eksklusivt møbel? Det er værd at tage et kig på den smukke chaiselong fra Kare Design. Du bliver ført tilbage til fortidens Franske slotte med den smukke opbygning. Ingen detaljer er overladt til tilfældighederne.

Med det smukke ryglæn vil chaiselongen gøre sig godt i et hjørne. Den gør sig godt, hvis den kun er omgivet af simpel interiør, så den kan få lov at stråle. 

Den elegante grå farve passer ind i mange forskellige indretningsstile. Har du et feminint hjem, vil møblet være det ultimative touch med sine bløde linjer. Den vil også gøre det godt i et mere råt miljø, hvis du drømmer om at bryde lidt op i indretningen.

For at passe godt på det eksklusive møbel, er det en god ide at imprægnere den, så stoffet kan holde sig smukt i mange år. Chaiselongen er ikke det oplagte valg i et hjem med børn, men er mere egnet til æstetikeren, som ønsker det bedste af det bedste.

Du vil føle dig som en stjerne, når du slår benene op på Julietta Grey, hvad end du placerer den ved et vindue med havudsigt, eller du bruger den som en del af sofagruppen.

Fordele

  • Æstetisk smuk
  • Forfriskende form
  • Smukke detaljer
Ulemper

  • I den dyre ende

Specifikationer

  • Dybde: 76 cm
  • Højde: 90 cm
  • Bredde: 185 cm
  • Siddehøjde: 47 cm

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Skriv en kommentar