Holder du ofte fest eller små selskaber? Eller vil du gerne blive bedre til at holde den slags sociale sammenkomster? Det er blevet meget normalt at have barborde i mange danske hjem, og de er særligt populære, når du har gæster. De er stilfulde og høje, men de fylder ikke meget. Der er typisk plads til 4-5 personer rundt om et barbord, og det giver en god grobund for spændende samtale mellem ganske få mennesker. Desuden står man typisk op eller sidder på barstole, og hele dét set-up bliver derfor meget mere afslappet i forhold til, hvis man sidder pænt til bords ved en middag.
Smarte og funktionelle barborde
Et barbord er helt perfekt til hyggehjørnet i køkkenet, eller hvis du har indrettet kælderen til bar. Inviter vennerne på tapas, pindemadder og snacks og nyd en kølig cocktail eller et godt glas rødvin i tæt samtale med dine nærmeste.
Barbordet kan tjene sin funktion mange steder i huset, og har du for eksempel et hjørne, der ser tomt ud, vil barbordet gøre sig godt der. Ofte er det også hyggeligt at have nogle at sludre med, imens man laver mad, og også her gør et barbord sig godt i køkkenet – du kan servere smagsprøver for dine gæster, mens de sidder og hygger sig med glas vin. Og du slipper for at gå glip af de gode snakke, bare fordi du står i køkkenet.
Men hvilket barbord skal du så vælge? Det afhænger både af stil og behov? Det kan være noget af en jungle at navigere i, så læs med her for at for at blive inspireret til dit køb af barborde.
Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.
Rosso barbord – den rustikke og holdbare

Om Rosso barbordet
Rosso er et smukt designet barbord i mørke materialer af ekstremt høj kvalitet. Det er lavet med en grå/brun keramisk bordplade, som er superpraktisk i forhold til pletter og ringe efter glas, da det blæot kan tørres over med en våd klud. Der er lavet pæn afslutning med mdf-kant, og benene er udført i massiv sort ask.
Det er et råt og minimalistisk bord, som passer godt i moderne skandinavisk indretning.
Larry High barbord – nordisk islæt

Om Larry High barbordet
Du tænker instinktivt på skandinavisk design, når du ser bordet. Det er holdt i helt lyse toner og er et designerstykke ud over det sædvanlige. Det bringer et friskt pust ind i hjemmet, og vil kunne indgå naturligt i de fleste hjem, netop fordi det har lyse, rene og neutrale farver.
Barbordet består af en rund, hvid bordplade samt tre massive ben i lyst træ, som er forbundet gennem forkromet metal. Fin skandinavisk minimalisme i sin reneste form og til en rigtigt god pris.
Udvalgte specifikationer
- Højde: 101 cm
- Bredde: 65 cm
- Længde: 65 cm
- Ben i massivt lyst træ
- Smuk hvid og rund bordplade
Muubs barbord – den topluksuriøse

Om Muubs barbordet
Her får du luksus i absolutte højeste klasse. Bordet kaldes også et champagnebord og et vinbord, og det er blevet en sand designfavorit blandt rigtigt mange mennesker. Bordet sælges såvel til caféer og restauranter som til private hjem – og det er med god grund, at barbordet er blevet så populært.
Det er et lidt ekstraordinært bord, der kan lidt mere end det sædvanlige barbord kan. I midten af bordet er der nemt en indsats i rustfrit stål, hvor du kan smide isterninger ned i, og lægge din champagne, hvidvin og rosé på køl – midt på bordet. Du kan betragte det som en slags integreret vinkøler, og det er superpraktisk. Du behøver nemlig ikke hente vin og champagne i løbet af aftenen, men i stedet nyde selskabet med dine gæster uden afbrydelser.
Bordet er udført i poppel i naturfarve og har rustikke stålben. Det er et råt bord med fede detaljer, som passer ind i det moderne hjem.
Udvalgte specifikationer
- Højde: 100 cm
- Længde: 225 cm
- Bredde: 57 cm
- Har integreret indsats i rustfrit stål til nedkøling af vin mv.
- Bordplade i poppel
- Ben i stål
Trademark Living Cool barbord – den rustikke og unikke

Om Trademark Living Cool barbordet
Dette høje barbord er en rustik sag fra Trademark Living. Bordpladen er lavet af genbrugstræ, mens stellet er udført i jern. Det giver et stærkt og råt udtryk, som passer godt ind til den danske måde at indrette sig på, samtidig med at det fungerer rigtigt godt i en vinkælder eller en kælder, der er blevet indrettet til bar.
Se vores artikel om: Det fineste barbord til dit hjem
Alle barbordene er unikke i deres farve og finish, og de har alle sammen en lækker patina på grund af genbrugstræet. Det er nemt at holde, og det gør ikke så meget, at der bliver spildt på bordet – det forstærker bare den smukke patina og det rå look.
Udvalgte specifikationer
- Højde: 108 cm
- Længde: 59 cm
- Bredde: 172 cm
- Vægt: 28 kg
- Bordplade i genbrugstræ
- Ben og beslag i jern
Vintønde barbord – den sjove

Om Vintønde barbordet
Er du mere til de lidt skæve designs og sjove idéer, så er denne vintønde en sjov idé til et barbord derhjemme. Selvom tønden fremstår rustik og med patina, er tønden dog ny. Den er lavet i smukt træ, og på forsiden fremstår den som en tønde. På bagsiden finder du uendelige opbevaringsmuligheder til dine flasker og glas, så det er nemt at have ”baren” klar til dine gæster, uden at du skal hente nyt og afbryde samtalen. Du kan desuden også gemme snacks, kortspil og så videre på bagsiden, så du altid har noget at underholde dine gæster med.
Ovenpå tønden kan I have jeres cocktails og vinglas stående, så tønden også fungerer som et barbord – og ikke kun en bar.
Udvalgte specifikationer
- Længde: 65 cm
- Bredde: 65 cm
- Udført som en tønde i træ
- Plads til glas, flasker og snacks på bagsiden.
Trademark Living barbord fra lastbil – den kreative

Om lastbil barbordet fra Trademark Living
Endnu en finurlig og kreativ udgave af et barbord. Her får du nemlig en rigtig eyecatcher, som helt klart vil fange dine gæsters opmærksomhed med det samme. Barbordet er fremstillet af en gammel lastbil og påmonteret en bordplade i genbrugstræ. Alle barbordene er unikke i både farve, udtryk og finish, og derfor kan størrelsen på bordene også variere.
Du får et super råt og lækkert barbord, som passer ind de fleste steder – du lægger ikke umiddelbart mærke til lastbilen som det allerførste, om end det dog er ganske tydeligt. Nogle vil måske kalde det et maskulint bord, da det er rustikt, råt og fuld af patina. Du kan både bruge bordet som barbord til dine gæster, men du kan også sagtens bruge det som et ekstra bord i dit køkken til krydderurter, grønt og planter.
Uanset hvordan du anvender det, er én ting sikkert: Det er et stensikkert samtaleemne. Kan du godt lide noget unikt, som ingen andre har, og har du god plads i køkkenet, barkælderen eller stuen, så er dette barbord helt sikkert det rigtige valg for dig.
Udvalgte specifikationer
- Højde: 114 cm
- Længde: 65 cm
- Bredde: 270 cm
- Vægt: 15 kg
- Udført med en gammel forskærm fra en lastbil (jern)
- Bordplade i genbrugstræ
- Hvert bord er unikt og størrelser kan variere
- Ben i træ
La Palma Brunch barbord – den multifunktionelle

Om La Palma Brunch barbordet
Her er tale om et meget anderledes borddesign, som med sine bløde former stikker ud fra mængden. Det fås i flere forskellige størrelser og med forskellig finish, så du kan vælge både den størrelse og det materiale, der passer bedst til din øvrige indretning.
Bordet produceres både som vægthængt variant og med ekstra ben i aluminium, så du selv kan bestemme, om du vil have det hængende på væggen eller stående på gulvet.
Det buede bord er lavet i fineret honeycomb – et materiale af særligt stor styrke – og fås både i egefiner, sortbejdset eg, valnødfiner og hvid lak. Mulighederne er mange med dette barbord, og det er kun fantasien, der sætter grænser.
Udvalgte specifikationer
- Højde: 140 eller 180 cm
- Længde: 90 eller 110 cm
- Bredde: 70 cm
- Leveres med både vægbeslag og med et aluminiumsben, så du selv kan bestemme, om bordet skal stå eller hænge
- Bordplade i egefiner, sortbejdset eg, valnødfiner og hvid lak
- Ben i stål
- Fineret honeycomb som finish
Hvordan er et barbord anderledes end et almindeligt bord?
Barborde bruges oftest på caféer og restaurant, ligesom de typisk også vil være at finde til diverse receptioner og store møder. Det, der adskiller et barbord fra et almindeligt bord, er primært højden. De kommer ikke nødvendigvis i samme højde, men et barbord vil som altovervejende udgangspunkt være højere end et bord.
Barbordet er tiltænkt drinks, vin, løs samtale og mad, man kan nippe til. Desuden står man ofte op omkring et barbord. Bortset fra disse få ting, er der ikke de store forskelle mellem barborde og almindelige borde. Således fås barborde også i alle mulige forskellige former og i alle mulig forskellige materialer – præcist som et almindeligt bord.
Hvilket materiale skal du vælge?
Når du skal købe barborde, skal du i et vist omfang gøre dig de samme overvejelser, som når du køber et almindeligt bord. Barborde fås nemlig også i mange forskellige smukke materialer, og de fleste mennesker går efter barborde i træ, herunder ej, valnød og bøg. De veksler godt mellem de lysere og mørkere farver, som typisk passer godt ind i de fleste hjem.
Du kan dog også sagtens få smukke barborde i stål, der giver et lidt mere råt look, som passer godt i køkkenet eller i lidt større rum.
Det vil rigtigt ofte være en smagssag, hvilket materiale du skal vælge dit nye barbord i. Mange vælger at tænke praktisk og gå efter de lidt mørkere træsorter eller stål, som bedre kan tåle, at der spildes med rødvin. For det er jo en temmelig realistisk risiko, at der spildes på et barbord. Skaden er ikke helt ligeså stor, når bordpladen er mørk eller i stål, men du kan nu sagtens få det af en lys bordplade også. Det kræver blot lidt mere arbejde.
Fælles for alle barborde er, at de skal vedligeholdes og plejes løbende, da de er meget eksponerede for mærker og pletter. Du skal altid sørge for at tørre bordene grundigt af efter brug, da glassene kan efterlade ringe, der kan være svære at fjerne, jo længere tid der går. Alternativt skal du dække barbordet til med en dug, så risikoen ikke er så stor.
Hvordan vælger du stole, der passer til dit barbord?
Ofte kommer barbordene i et sæt med stole, eller der er udført stole, som passer til det pågældende barbord. Hvis du selv vil vælge stole til dit barbord, skal du blot være opmærksom på højden på henholdsvis barbord og barstol, så stolene passer til højden på bordet.
Mange barstole har et lille ryglæn, men der er også de helt klassiske runde barstole, hvor du ikke kan læne dig tilbage. Her er det mest af alt din smag, der afgør dit valg. Skal dine gæster sidde så komfortabelt som muligt, kan det dog være en god idé at vælge en barstol med ryg, så de kan læne sig lidt tilbage ind imellem under samtalerne.
Kan man få transportable barborde?
Du kan sagtens købe barborde, som er nemme at flytte rundt på. Således findes der både sammenklappelige barborde og barborde på hjul, som nemt kan flyttes fra det ene sted til det andet. Det er selvfølgelig særligt praktisk, hvis du skal bruge barbordet i et lejet lokale, men det er også praktisk derhjemme, hvis du blot gerne vil have gæsterne parkeret et andet sted.
Særligt barborde på hjul er populære i de private hjem, da de oftest er udført i et elegant design, som gør, at drinks og serveringer ser indbydende ud. Sammenklappelige borde er ikke helt lige så nemme at gøre elegante og delikate, og de kommer derfor hurtigt til at fremstå tynde og vakkelvorne – uden at de nødvendigvis er det.
Læs også vores artikel om lædersofaer her
Se vores artikel om: Sådan finder du den bedste pedalspand
Se også artiklerne: Bakkebord på hjul
Læs også: Rundt spisebord med udtræk | 8 smukke runde spiseborde med udtræk
FAQ
🤩 Hvor højt bør et barbord være?
De fleste barborde er omtrent 100 cm til 115 cm høje, men de fås også i en højde på helt op til 140 cm eller 180 cm. Hvilken højde du skal vælge, afhænger af dit hjem og din indretning. Hvis du allerede har udtænkt placeringen, giver det måske sig selv.
🧐 Hvor langt fra køkkenbordet bør barbordet være?
Barbordet passer perfekt ind i køkkenet, da det gør, at du kan gøre maden klar og stadig deltage i samtalen. Hvor langt barbordet skal placeres fra køkkenbordet, afhænger af din indretning, men sørg for at der er rum omkring bordene, da det ellers står i vejen, når du laver mad.
🤓 I hvilket rum i huset bør jeg placere mit barbord?
Et barbord kan placeres forskellige stedet i hjemmet. Det er helt perfekt til hyggehjørnet i køkkenet, men hvis du har indrettet din kælder som bar, så er det selvfølgelig her, det skal placeres. Det kan også stå til pynt i stuen, hvis du har et hjørne, der står tomt.