Det er både skønt og forfriskende at få naturen tæt på, især hvis du bor i en lejlighed inde i storbyen. Heldigvis er der gode råd for, hvordan du nemt og simpelt kan få flotte planter lige udenfor dit vindue.
Med simple altankasser kan du nemlig få plads til flotte blomster og planter, som du kan få glæde af i hverdagen. Det kræver hverken stor plads eller dyrt udstyr – blot en altan og en smule god vilje, så du kan kaste dig ud i at indrette din altan allerede i dag.
Udvalget af altankasser er i dag stort, og du har derfor mulighed for både at købe selvvandende altankasser, altankasser zink samt beslag til altankasser, så du er godt dækket ind fra start af.
I denne artikel får du bud på 6 flotte altankasser med ophæng, der vil kunne forvandle din altan til et blomstrende paradis på ingen tid!
Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.
Altankasse til gelænder 60 x 30 x 26 cm. – en sød lille altankasse med god dybde og praktisk vandreservoir
Her har du et bud på en skøn lille altankasse, der egner sig perfekt til at hænge op på gelænderet hjemme på altanen. De bløde kanter giver den en mere rund og blød facon sammenlignet med mange andre altankasser, der som oftest er meget firkantede.
Denne altankasse er tyskproduceret og lavet af funktionelt og hårdfør plastik, der kan tåle at være ude året rundt i det danske, omskiftelige vejr. Den egner sig til gelændere op til 6 cm., så beslaget kan spændes rundt om dette.
Produktet indeholder et vandreservoir, der gør det nemt for dine planter løbende at optage vand, når de tørrer ud. Du behøver derfor ikke at gøre den store indsats for at holde liv i dine planter – vær blot opmærksom på, at der nok skal fyldes vand op i tørkeperioder henover sommeren. Der er mulighed for at bore drænhuller i kassens bund, hvis du ønsker at minimere overvanding og skåne dine planter, så de ikke bliver oversvømmet af vand under fx skybrud.
Altankassen måler 60 x 30 x 26 cm. og er derfor smallere end mange andre modeller. Til gengæld har den en god dybde, så den samlet set har plads til en jordvolumen på op til 21 L. Det giver dig derfor de bedste betingelser for at kunne plante rigtig mange blomster, krydderurter og grøntsager, som du kan plukke direkte fra altanen.
Emsa beslag til altankasser
Emsa står bag produktionen af mange af de altankasser i plastdesign, som du finder nævnt i denne artikel. De producerer også beslag under samme navn, som passer til lige præcis disse altankasser.
Beslagene fra Emsa kan tilpasses, så de passer til stort set alle altaner i både glas, tremmer og lige flader, så længe gelænderet måler 4-12 cm. i bredden. De kan benyttes til alle slags plantekasser, der opfylder følgende kriterier:
- Måler 18-22 cm. i højden
- Måler 14-19 cm. i bredden
Du kan derfor med fordel investere i disse praktiske beslag, der er helt essentielle for, at du kan hænge dine altankasser op. Farven er mørk granit, og de er derfor meget diskrete og passer til langt de fleste altankassers design og udseende.
Der medfølger to beslag i en pakke, og du skal derfor købe flere pakker, hvis du ønsker at hænge flere altankasser op på din altan.
Lær dine børn at plante med hjælp fra altankasser
Det kan være en udfordring, når du skal lære dine børn omkring plantning og dyrkning af fx din egen køkkenhave, når I bor midt inde i byen. Men faktum er, at langt de fleste børn elsker at være med til at plante, vande og passe små frø, som de senere kan se spire og vokse til egentlige, store planter. Glæden bliver for alvor stor, når de får lov til at plukke deres helt eget, hjemmedyrkede jordbær.
Du kan derfor med fordel tænke ud af boksen og lave din egen lille køkkenhave på altanen, så dine børn kan få jord under fingrene og lære, hvor maden egentlig kommer fra. Du vil hurtigt blive overrasket over, hvor få ting, du skal skaffe, for at komme godt i gang:
- Altankasser med ophæng
- Så- og priklejord
- Muldjord til omplantning
- Gødning
- Vandkande
- Havehandsker
Altankasser er helt ideelle til at komme godt i gang med en lille køkkenhave, da de ofte inkluderer et kapillærsystem, så dine planter selv styrer, hvor meget vand de får. Børnene kan derfor være med til at holde øje med vandstanden og være din hjælper, når der skal nyt vand i reservoiret.
Stort udvalg af friskt frugt og grønt
Der er faktisk mange frugter, grøntsager og især krydderurter, der er velegnede til at blive dyrket i blomsterkasser og plantekasser. I kan i fællesskab i husstanden være med til at bestemme, hvilke planter I helst vil blive selvforsynende med. Det kan være en god idé at starte ud med forholdsvis lette planter, der ikke er så krævende – derefter kan du løbende opgradere til sværere varianter.
Disse planter er nemme for begyndere og egner sig rigtig fint til dyrkning på altanen:
- Jordbær
- Krydderurter
- Ærter
- Radiser
- Kartofler
- Gulerødder
Disse blomster kan også anbefales:
- Lavendel
- Margueritter
- Roser
Hvis du for alvor har fået blod på tanden for plantning og dyrkning i altankasser, kan du med fordel finde masser af information på nettet, hvordan du bærer dig ad med de enkelte planter. Men hele fundamentet for en sund og modstandsdygtig plante er en god altankasse, der kan rumme den rette mængde kvalitetsjord samt vandreservoir.
Forhåbentligt har du ovenpå denne artikel fundet inspiration til købet af din næste altankasse, der kan leve op til disse krav. Måske du allerede vil få glæde af den første høst inden for de næste par måneder?<
Se også Altankasser – her er vores 8 favoritter til altanen skrevet af bomagasinet.dk.
Se vores artikel om: Leder du efter et plantebord? Her er 11 praktiske og flotte planteborde
Læs også vores artikel om: Vælg et lille drivhus
Tidligere anmeldte produkter – nu udgået
Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.
Flettet altankasse – en stilren og flot altankasse i flettet kurv

Hvis du er på udkig efter en lidt mere stilet altankasse, der udover at være funktionel også kan bidrage med et flot udseende, der pynter på altanen, så kan det være, at du skal prøve lykken med denne flettede altankasse.
Du kan få den i to forskellige størrelser:
- 75 x 20 x 18 cm. (kan rumme 15,6 L jord og 4 L vand)
- 50 x 20 x 18 cm. (kan rumme 10 L jord og 2,5 L vand)
De to forskellige størrelser kan bruges til forskellige formål. En stor altankasse egner sig godt til sammenplantninger af især flere forskellige slags blomster, mens en mindre altankasse fx kan bruges til at plante enkeltplanter. Fælles for dem er, at du kan kombinere dem på kryds og tværs præcis, som du ønsker. Her vil de mindre altankasser være ideelle til at hænge på siderne af altanen.
Det flettede design på denne altankasse går faktisk igen i mange af de potte- og planteskjulere, som du kan købe i landets mange havecentre. Der er derfor stor sandsynlighed for, at du vil kunne kombinere de to og samtidig bevare en flot, rød tråd på din altan.
Vær opmærksom på, at altankassen sælges uden beslag. Du kan dog nem finde et beslag, der passer til det gelænder, du har på din altan.
Altankasse med kapillærvanding

Denne altankasse egner sig helt perfekt til dig, der er vokset op i storbyen, og som derfor måske ikke ligefrem er indehaver af de grønneste fingre. Du har måske ikke fået alle de gode fif omkring den rette vandingsmængde med dig igennem modermælken, og derfor oplever du måske gang på gang, hvordan du mislykkes med at pleje og passe dine planter på en ordentlig måde.
Faktisk er en af de hyppigste årsager til misligholdte planter en forkert vanding, der betyder, at dine planter enten udtørrer eller mugner/rådner pga. overvanding. Heldigvis er hjælpen på vej med denne skønne, innovative altankasse, der med en indbygget kapillærindsats og vandstandsmåler sikrer, at dine planter altid får den rette mængde vand.
En kapillærindsats som den, der medfølger i denne altankasse, sørger for, at dine planter selv suger det vand til sig, som de har behov for. Det forudsætter blot, at de har vand tilgængeligt i bunden, hvilket du løbende kan følge med i vha. den vandstandsmåler, der også medfølger i den samlede pakke. Ofte vil du opleve, at altankassens vanddepoter vil være godt fyldte grundet det danske vejr, der ofte inkluderer jævnlig nedbør. Vær dog opmærksom på, at det i tørkeperioder kan være nødvendigt for dig at fylde vand op manuelt, så dine planter altid har friske forsyninger.
Altankassen her fås i et flot og stilfuldt zink-udtryk, der passer glimrende til meget af den flotte brugskunst, du finder til brug på altanen. Zink passer til stort set alle materialer, og du kan derfor med fordel kombinere zink med andre potter, krukker eller natursten.
Kassen her måler 80 x 20 x 18 cm., og der er derfor god plads til flere forskellige blomster og planter.
Plantepose til altan – en todelt plantepose til ophæng i sort canvas stof

Denne plantepose egner sig helt perfekt til enhver altan, da den med sit ophæng gør, at du får mest muligt ud af selv den mindste altan. Den kræver blot, at du har mulighed for at hænge den op, og derfor egner den sig bedst til altaner med gitter.
Planteposen her er en funktionel udgave af en traditionel altankasse, da den rummer to forskellige ’lommer’, som gør det muligt for dig at have to slags blomster eller planter i. Den vertikale plantningform giver liv og bevægelse på en helt ny måde, når du sådan får mulighed for at få en blomsterregn på siderne af din altan.
Du kan vælge at købe en enkelt eller flere poser, så du kan nyde synet af mange forskellige slags blomster. Måske kan du endda kombinere dem på en måde, så du har forskellige sorter, der blomstrer på forskellige tidspunkter af året – på den måde er du altid garanteret en altan, der blomstrer i fuldt flor.
Det sorte canvas er et elegant og tidløst stof, der egner sig perfekt til formålet som en væghængt plantepose. Posen har måler 48 cm. i højden, mens den er 41 cm. bred og 22 cm. i længden. Den har derfor en god og rummelig størrelse.
Emsa Altankasse med kapillærvanding – et smart vandingssystem for dig, der ønsker en selvvandende altankasse

Hvis du er en af dem, der har en tendens til at glemme at vande dine planter, så vil du helt sikkert sætte stor pris på denne altankasse fra Emsa, der igennem et særligt kapillærvandingssystem sikrer, at dine planter altid har tilstrækkeligt med vand. Dette kan især være fordelagtigt, hvis du ofte er udenbys flere dage i streg eller når der forekommer tørkeperioder henover sommeren.
Kapillærsystemet er opbygget på en måde, hvor det kan rumme op til 4 L vand i bunden af din altankasse, så planterne derved selv kan suge lige præcis den mængde vand, som de har brug for. 4 L vand er rigtig meget taget i betragtning af, hvor lidt sådan en altankasse fylder, og det er derfor en rigtig funktionel og pladsbesparende løsning for alle planteelskere.
Med i købet medfølger der en vandstandsmåler. Det er igennem denne måler, at du kan påfylde vand i dit kapillærsystem, og det er også her, du løbende kan holde øje med, hvor meget vand der er tilbage. Det er en god idé at holde ekstra øje med måleren i tørre, solrige perioder, hvor planterne kan være ekstra tørstige efter vand.
Altankassen måler 75 x 20 x 18 cm., og der er derfor rigeligt med plads til at plante flere forskellige slags blomster. Du kan med fordel forsøge at plante forskellige krydderurter, da de er super velegnede til altankasser. Der kan være 15,6 L jord i en enkelt altankasse, og dine planter vil derfor have godt med plads og vækstmuligheder – hele sæsonen igennem.
Du kan tilkøbe et beslag fra samme mærke, hvis du ønsker at hænge din altankasse op på et gelænder. Ellers kan du med fordel stille den på jorden og benytte den som en almindelig plantekasse.
FAQ
🧐 Hvad er det bedste materiale til udendørs blomsterpotter?
Der er mange forskellige blomsterpotter på markedet – både til indendørsbrug og udendørsbrug. Ønsker du blomsterkrukker, der blandt andet kan holde på vand og fugt, samtidig med at blomsterne vil kunne stå flot, skal du vælge blomsterkrukker lavet af aluminium. Det er robust og yderst holdbart.
🤔 Hvordan sikrer du planter på et gelænder?
Du kan sikre dine fine planter på et gelænder på en del forskellige måder – det handler i bund og grund bare om at være kreativ og åben for ideer. Mange vælger at bruge plantekasser, som de derefter påsætter på gelænderet ved hjælp af de klassiske strips.
👍 Hvilke planter er bedst til gelænder plantning?
Der er mange forskellige planter på markedet, som kan være super fine til gelænderet – der er blandt andet et hav af slyngplanter, som kan hænge fint og pynte udover gelænderet – herunder eksempelvis den fine og farverige vildvins plante.