Et garderobeskab er den bedste måde at holde god orden og organisere dit tøj i hjemmet. Og heldigvis er dagene forbi, hvor et garderobeskab partout skulle være kedeligt og anonymt. I dag findes der nemlig et fantastisk stort udvalg af klædeskabe og vitrineskabe, så det er nemt at forelske sig i op til adskillige modeller, som passer ind i lige præcis den stil, du synes om. 

I denne artikel har vi valgt at fremhæve nogle forskellige varianter, som alle har attraktive fordele, du vil kunne have glæde af til daglig. Vi har valgt nogle med skydedøre, som er både smarte og pladsbesparende, nogle der ikke er så dybe, som passer perfekt ind i mindre værelser og til sidst to skabe, der er designet til at stå i et hjørne af rummet. Læs med her, og bliv inspireret til, hvordan dit tøj kan opbevares på den smukkeste og smarteste måde.

Tre bud på garderobeskabe med skydedøre

Garderobeskabe med skydelåger har den fordel, at de ikke tager plads indadtil i rummet på samme måde som konventionelle skabslåger. Derfor er det også langt nemmere at indrette netop disse varianter på en mere fleksibel måde med mere frihed og mere plads til dig og dine andre møbler.

Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.

Verona skydedørsskab med indbygget skuffer

Verona Skydedorsskab

Hører du til de personer, som godt kan lide et mere dunkelt og hyggeligt soveværelse, så kan det være, at dette minimalistiske garderobeskab fra Verona er mere noget for dig. Det emmer af enkel elegance og et moderne stilrent udtryk, som vil passe perfekt ind i den moderne, nordiske indretningsstil, hvor der er fokus på simplicitet og rene linjer.

Selve skabet er udført i hvid højglans, mens den ene skydedør er i en elegant mørk grå nuance og hele den anden skydedør er belagt med spejlglas. Inde i skabet findes hele fem hylder, tre skuffer og to bøjlestænger, og tilsammen giver den praktiske indretning dig mulighed for nem organisering af alle dine ting. Det er langt nemmere at have god orden i sine beklædningsgenstande, når der er plads til at inddele tøj, sko, undertøj med videre på forskellige steder. 

Skabet måler 201,5 cm i højden, 182,2 cm i bredden og 64 cm i dybden. Det vil passe godt ind i det mellemstore soveværelse, men vil også kunne pryde et gæsteværelse eller en større entré.

Detaljer om dette garderobeskab: 

  • Minimalistisk og moderne i sit udtryk 
  • Udført i hvid højglans med grå skydedør og skydedør i spejlglas 
  • Smart organisering med fem hylder, tre skuffer og to bøjlestænger 
  • Måler 201,5 cm x 182,2 cm x 64 cm.

To bud på garderobeskabe med dybde 40 cm – 50 cm 

Ofte kan en udfordring ved mange garderobeskab være, at de simpelthen optager for meget plads. Særligt i mindre værelser kan dette være en udfordring. Derfor har vi udvalgt to modeller, som har en dybde på blot 40 – 50 cm.

Save hjørneskab med bøjlestang

Save hjoerneskab

Hvis du er på udkig efter et smart og rummeligt garderobeskab, som vil passer perfekt i hjørnet i soveværelset, gæsteværelset eller andre rum, så er dette Save hjørneskab et virkelig godt bud. Det er designet på en måde, så det optager minimalt plads indadtil i rummet, men samtidig giver dig god og rummelig opbevaring til tøj, sko og andre småting. 

Save garderobeskab er udformet i hvid elementer og egetræsstruktur, som giver det et lyst og let udtryk, der vil passe ind i en lang række forskellige hjem og værelser. En stor fordel ved dette skab er, at det er ganske højt. Faktisk måler det hele 218,6 cm i højden, hvilket giver dig endnu mere opbevaringsplads, uden at skabet fylder mere indadtil i rummet. 

Skabet er indrettet med en bøjlestang og en hylde ovenover. Det vil således egne sig godt til opbevaring af kjoler, nederdele, skjorter og lignende, mens der på hylden kan opbevares hatte, trøjer, bluser med mere. Nederst i skabet vil der være plads til et skostativ, og ellers vil et skoskab ved siden af dette skab være en god løsning. Det måler 218,6 cm i højden, 94,8 cm i bredden og 82,52 cm i dybden.

Detaljer om dette garderobeskab: 

  • Smart og elegant hjørneskab med god pladsudnyttelse 
  • Udført i lys egetræsstruktur og hvide elementer 
  • Er designet med en enkelt bøjlestang og en hylde ovenover 
  • Måler 218,6 cm x 94,8 cm x 82,52 cm.

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

Korp garderobeskab med skydelåger

Korp garderobeskab

Dette Korp garderobeskab er det perfekte valg til dig, som ønsker et opbevaringsmøbel, som ikke er for dominerende, hverken i sit design, eller når du bruger det. Skabet er designet med to skydedøre, så du nemt kan komme til alt dit tøj, og desuden sparer dette design dig for en masse spildplads i rummet. For eksempel kan du nemt indrette et mindre soveværelse med det smarte Korp garderobeskab uden at være bekymret for, om der er plads til at komme til skabet. 

En stor fordel ved netop denne model er, at det er ganske højt. Faktisk måler det hele 250 cm i højden, hvilket betyder, at du får endnu mere opbevaringsplads end i mange andre skabe, som typisk er under to meter i højden. Skabet måler derudover 220 cm i bredden og 61 cm i dybden. Alt i alt er det altså et ganske rummeligt skab, som samtidig er pladsbesparende. 

På grund af skabets neutrale og diskrete udseende er det nemt at indrette med stort set uanset, hvilken indretningsstil du har. Det gør netop dette skab utroligt alsidigt og betyder blandt andet, at du ville kunne have glæde af netop Korp i både dit soveværelse, i et gæsteværelse, på et børne- eller teenageværelse, og hvor du ellers måtte have brug for det. 

Detaljer om dette garderobeskab: 

  • Moderne og alsidigt udseende 
  • To skydedøre 
  • God højde for bedre pladsudnyttelse 
  • Måler 250 cm x 220 cm x 61 cm.

Læs også: 6 træskænke med noget for en hver smag

West Coast old school garderobeskab med hylder og spejl

West Coast garderobeskab fra Kare Design

Det tyske møbel- og designhus Kare Design er efterhånden velkendt for deres anderledes og meget karakteristiske møbler, som i høj grad er vintage- og retro-inspireret og fulde af kant og personlighed. Dette smukke og gammeldags garderobeskab er et pragteksempel på dette. Det er designet som et traditionelt portabelt klædeskab og er perfekt til dig, som holder af nostalgi og elegante detaljer.

Skabet er udført i flot brunmeleret farve og er designet til at ligne en kuffert. Det er udført i polyester, stål og træ og er et produkt af solidt håndværk, som du vil kunne have glæde af i mange år. Forneden findes hjul og i midten af skabet er de to sider fæstnet med hængsler, så skabet kan lukkes sammen. Indeni er skabet indrettet med praktiske hylder, to skuffer og en bøjlestang. 

De mange fine rum og den elegante indretning vil gøre det nemt at finde plads til både skjorter, slips, manchetknapper, ure, jakker og bukser på en praktisk måde. Skabet måler 180 cm i højden, 68 cm i bredden og 60 cm i dybden. Det vil passe absolut ideelt ind hos dig, som holder af en anderledes og unik indretning med masser af stil og traditionel elegance. 

Detaljer om dette garderobeskab: 

  • Elegant og anderledes design 
  • Inspireret af klassiske portable klædeskabe 
  • Udformet i stof, træ og stål
  • God indretning med hylder, skuffer og bøjlestang 
  • Måler 180 cm x 68 cm x 66 cm.

Line garderobeskab med spejl og låger

Line garderobeskab

Hvis du er på udkig efter et garderobeskab, som har det hele og mere til, så kan det være, at du bør overveje det elegante Line klædeskab. Det er både utroligt flot, har en gennemtænkt opbygning og indretning og har mange gode detaljer, som du vil kunne få glæde af hver dag. 

Line garderobeskabet er udformet i en lys egetræsstruktur med hvide overflader og moderne håndtag i metal. Skabet består af tre skydelåger, hvoraf den midterste er beklædt med spejlglas, så du nemt kan se dig i spejlet, mens du beslutter dig for, hvad du skal have på. Under skydelågerne findes seks skuffer, som giver dig rig mulighed for nem og praktisk opbevaring af for eksempel strømper, undertøj, bælter eller andre ting.  

Line garderobeskab måler 200 cm i højden, 201,6 cm i bredden og 60,25 cm i dybden. Det kan erhverves for en ganske favorabel pris, særligt når skabets fine detaljer og gode indretning tages i betragtning. Alt i alt er der her tale om et elegant garderobeskab med spejl, skydelåger og skuffer, som sikrer en nem organisering af dine ting. Det vil passe godt ind i både en moderne og mere traditionel indretning. Desuden vil det lyse træ og de hvide overflader gå godt sammen med andre naturlige og lyse elementer fra en skandinavisk indretningsstil. 

Detaljer om dette garderobeskab: 

  • Elegant og praktisk skab med spejl 
  • Gennemtænkt indretning med god mulighed for organisering 
  • Tre skydelåger og seks skuffer 
  • Udført i egetræ og hvid højglans 
  • Måler 200 cm x 201,6 cm x 60,25 cm.

Lokhari sort retro garderobeskab

Lokhari garderobeskab

Hvis du har et ømt punkt for møbler, der er udført i et retro-inspireret design, og hvis du godt kan lide at alle dine møbler har en særlig karakter eller historie, så kan det være Lokhari garderobeskabet er lige noget for dig. Det er nemlig udformet i et design, som leder tankerne hen på de klassiske, gammeldags skabe i offentlige omklædningsrum og har således en ganske særlig charme. 

Lokhari garderobeskab er udført i sort metal og er et simpelt skab med fire smalle metalfødder i hvert hjørne. Skabet har tre højrehængte låger, som hver er udstyret med tre ventilationsriller for oven og for neden. Hvert skab har desuden en lille lækker strop som håndtag. Lokhari er indrettet med i alt seks hylder og tre bøjlestænger, som giver dig mulighed for at holde fin orden på dine ting. 

Dette skab måler blot 170 cm i højden, 92,3 cm i længden og 35,2 cm i dybden. Det vil være perfekt til dig, som søger et lille klædeskab med masser af karakter. Det vil passe godt ind i det retro-inspirerede soveværelse, men vil samtidig klæde en entré godt også. På grund af at skabet ikke er så dybt, vil det være nemmere at indrette med i mindre rum end de fleste traditionelle garderobeskabe. 

Detaljer om dette garderobeskab: 

  • Lækkert og anderledes retro-inspireret design
  • Tre højrehængte låger med brune stropper som håndtag 
  • God indretning med seks hylder og tre bøjlestænger 
  • Nemt at indrette med og skaber masser af kant 
  • Måler 170 cm x 92,3 cm x 35,2 cm.

Se vores artikel om: Small living lille kommode!

Se også denne lignende artikel på vores side: 7 funktionelle og stilrene skabe i metal

Kit garderobeskab i lys træ

Kit garderobeskab fra Tvilum

Leder du efter et garderobeskab, som passer til en indretningsstil med mere luft og åbenhed, så kan det være, at netop Kit garderobeskabet kunne være en løsning for dig. Det er nemlig særligt karakteriseret ved ikke at have låger eller skydedøre. I stedet er det indrettet med et elegant forhæng, som således skaber en mere let og elegant atmosfære end mange tunge, traditionelle garderobeskabe. 

Den danske møbelproducent Tvilum er i forvejen kendt for at skabe smukke og funktionelle møbler til en fair pris, og dette Kit garderobeskab er bestemt ingen undtagelse. Skabet er udformet i en elegant lys egetræsstruktur og har et fint beige forhæng, som kan trækkes for eller fra. Bag dette findes en praktisk bøjlestang, som kan bruges til blandt andet skjorter, kjoler og jakker. Til højre i skabet findes fire hylder, som nemt kan bruges til T-shirts, trøjer og bukser. Nederst i skabet er indrettet yderligere tre rum med opbevaringskasser.   

Kit garderobeskabet er ideelt til dig, som gerne vil have nem adgang til dit tøj, og som samtidig værdsætter en luftig og let indretning. Skabet måler 180,4 cm i højden, 105 cm i bredden og 48,3 cm i dybden. Har du et lille værelse, kan du derfor nøjes med et skab, som vil give dig mange mulighed for organisering på grund af den smarte indretning. Har du derimod god plads, kan du sagtens indrette med mere end ét skab i hvert værelse. Det fine design, den gode indretning og den skarpe pris gør netop dette skab utroligt attraktivt. 

Detaljer om dette garderobeskab: 

  • Flot variant i ny-nordisk stil 
  • Utroligt attraktiv pris 
  • Let og fin indretning uden låger 
  • Måler 180,4 cm x 105 cm x 48,3 cm.

To bud på et hjørne garderobeskab

Hvis du godt kan lide kreativ indretning og måske er træt af, at hjørnerne i et værelse i mange tilfælde ender som uudnyttet plads, så vil du måske være fristet til at overveje et hjørne garderobeskab, som er en både anderledes og genial måde at opbevare tøj på. Her har vi udvalgt to ganske forskellige og interessante modeller.

Læs også: Garderobeskabe med skydedøre – de flotteste, lækreste og mest pladsbesparende

Se vores artikel om: 13 af de flotteste trækommoder

Læs også vores artikel om: Skabe Skranende Vaegge

Måske kunne du også være interesseret i at læse Grundlæggende om at bygge en garderobe

FAQ

🧐 Hvad skal jeg kigge efter, når jeg køber en garderobe?

Når du skal skifte garderoben ud, og købe en ny, skal du først skabe overblik over, hvad du har i din garderobe. Herefter skal du afgøre, hvad der skal blive i garderoben og hvad der skal ud. Det kan være en svært, men det er en vigtig del af processen.

🤔 Sparer skydedøre plads?

Skydedøre er en god og forholdsvis let løsning for dig, der ønsker at spare gulvplads, og generelt bare spare plads i dit hjem. Skydedøre er derudover med til at give dit hjem et moderne, tidløst og elegant design, som du med sikkerhed ikke vil blive træt af lige foreløbig.

🤓 Er skydedørskabe dyrere?

Prisen på skydedøre kan variere enormt meget, og derfor er det også vigtigt, at du lægger et budget for, hvor meget du vil bruge på dem. Ønsker du skydedøre i robust og god kvalitet, skal du forvente, at det kan blive en smule dyrt.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Skriv en kommentar